Nægtet overførsel af tinglysningsafgift - Pant i forskellige bygninger

Afvist at slette et ikke-digitaliseret pantebrev

Et 40 år gammelt, ikke-digitaliseret pantebrev på 100.000 kroner kan ikke slettes administrativt trods udløbet afviklingsplan, fastslår Vestre Landsret i en ny afgørelse.

Om fradrag for tinglysningsafgift ved beregning af gaveafgift

Højesteret fastslår, at tinglysningsafgift betalt af et selskab ikke kan modregnes i gaveafgiften ved et generationsskifte.

Den 20. september 2017 tinglyste klageren et nyt SDO-pantebrev (pantebrev nr. 2) på samme ejendom, hvor der blev indbetalt 16.660 kr. i tinglysningsafgift. Det fremgår af tingbogen, at [person1] var ejer af ejendommen matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3], frem til den 28. juni 2017, og derefter ejer af ejendommen matrikelnr. [...1], [by2] By, [by3]. En aftale om mageskifte af matriklerne i deres helheder blev foretaget den 3. maj 2017.

Klageren indgav den 25. september 2017 anmodning om afgiftsgodtgørelse af 15.000 kr. til Tinglysningsretten.

SKATs afgørelse var baseret på Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4, som tillader godtgørelse af den procentvise del af afgiften, når et tinglyst pant er aflyst, der er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, og fejlen er berigtiget ved fornyet tinglysning. SKAT argumenterede for, at kun den variable del af afgiften på det aflyste pantebrev (pantebrev nr. 1), som var 100 kr. (efter anvendelse af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 2), kunne godtgøres, da den faste afgift ikke kan godtgøres. SKAT fandt ingen hjemmel til at godtgøre afgiften på det nye pantebrev.

Klageren påstod godtgørelse af 15.000 kr. og anførte, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4 er en særlig godtgørelsesbestemmelse for åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Klageren mente, at pantebrev nr. 1 ved en fejl blev tinglyst i en anden ejendom end den, debitorerne ejede, og at formålet med bestemmelsen er afgiftsneutralitet. Klageren argumenterede for, at det ikke er afgørende, hvad der konkret er betalt i variabel afgift på det aflyste pantebrev, da afgiften på 100 kr. skyldtes afgiftsreduktion i medfør af Tinglysningsafgiftsloven §§ 5 og 5a. Klageren mente, at bestemmelsen skulle fortolkes således, at den tidligere indbetalte afgift – uanset om den var overført fra et tidligere pantebrev – skulle godtgøres, for at opretholde afgiftsneutralitet. Klageren mente derfor, at der skulle godtgøres et beløb svarende til den betalte variable tinglysningsafgift ved tinglysning af det nye pantebrev i den korrekte ejendom, fratrukket de allerede godtgjorte 100 kr., altså 14.900 kr.