Lovforslag om modernisering af ejendomsregistrering og udvidelse til havet og Danmarks eksklusive økonomiske zone

• Lovforslaget udvider ejendomsregistreringen til at omfatte indvundne arealer, såsom energiøer, i Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ).
• Der etableres et nyt centralt register for bygninger og tekniske anlæg (f.eks. vindmøller) på søterritoriet og i EEZ, som skal administreres af Geodatastyrelsen.
• Processen for tinglysning af rettigheder over bygninger på fremmed grund gøres mere fleksibel, så flere bygninger kan registreres samlet på ét bygningsblad.
• Opgavefordelingen mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten præciseres: Geodatastyrelsen står for den fysiske registrering, mens Tinglysningsretten varetager den juridiske registrering af rettigheder.
• Ændringerne er en del af den endelige implementering af Grunddataprogrammets delaftale om ejendomsdata, som skal effektivisere og digitalisere den offentlige ejendomsadministration.
• Den administrative klageadgang for Geodatastyrelsens afgørelser om registrering af bygninger på havet afskæres, da afgørelserne anses for at være lovbundne.
• Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

• Krav om forudgående registrering: Før der kan tinglyses en rettighed over en bygning på fremmed grund eller på havet, skal bygningen være noteret hos Geodatastyrelsen med et unikt identifikationsnummer (BFE-nummer) og have sin placering stedfæstet af en landinspektør.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslaget introducerer et nyt kapitel 7 a i ejendomsskatteloven, som etablerer en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift på erhvervsejendomme (f.eks. kontor, forretning, fabrik). Ordningen skal skabe tryghed for virksomheder i forbindelse med overgangen til de nye erhvervsvurderinger.

• Mekanisme: Den årlige stigning i dækningsafgiften kan maksimalt udgøre 10 % af den fuldt beregnede dækningsafgift for det pågældende år. Den faktiske dækningsafgift, der skal betales, vil være det laveste af enten den fuldt beregnede afgift for året eller den betalte afgift fra forrige år plus 10 % af den fuldt beregnede afgift for indeværende år.
• Tilbagevirkende kraft: Ordningen får tilbagevirkende kraft fra og med skatteåret 2022. Dette gøres for at reducere de efterreguleringer, som virksomhederne ellers ville stå over for, når de nye, endelige vurderinger udsendes.
• Beregning for 2022-2023: For skatteårene 2022 og 2023 beregnes stigningsbegrænsningen med udgangspunkt i dækningsafgiften for henholdsvis 2021 og 2022.
• Nye dækningsafgiftspligtige ejendomme: Ejendomme, der bliver pålagt dækningsafgift for første gang, er ikke omfattet af stigningsbegrænsningen i det første år og skal betale den fulde dækningsafgift.
• Kompensation: Staten vil kompensere de berørte kommuner for det provenutab, ordningen medfører i perioden 2025-2027.

Justeringer til pensionistlåneordningen

For at gøre den statslige pensionistlåneordning mere fleksibel og tilgængelig foreslås en række justeringer:

• Bagatelgrænse for tinglysning: Skatteforvaltningen skal fremover senest tinglyse pant for lånet, når det samlede lånebeløb (inkl. renter) overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), som reguleres årligt. Dette letter den administrative byrde for både pensionister og Skatteforvaltningen ved små lån.
• Dokumentation af friværdi: Pensionister får mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld på eksisterende lån i ejendommen. Dette kan vise en højere friværdi, end hvad der fremgår af de tinglyste pantebreve, og dermed give flere pensionister adgang til at optage lån til betaling af grundskyld.
• Manglende tinglysning: Hvis Skatteforvaltningen af egne årsager ikke når at tinglyse pant for et lån inden stiftelsestidspunktet, stiftes lånet alligevel og forfalder ikke til betaling. Dette beskytter pensionisten mod administrative forsinkelser.
• Dødsfald: Der tinglyses ikke sikkerhed for lån, som endnu ikke er sikret ved pant, efter en låntagers død. Kravet vil i stedet indgå som en simpel fordring i boet.

Foreløbigt beskatningsgrundlag for restejendomme

For at undgå urimeligt høje foreløbige skatteopkrævninger indføres en ny ordning for restejendomme efter udstykning:

• Problem: Når en stor ejendom udstykkes i mindre grunde (f.eks. til et nyt boligområde), har restejendommen hidtil kunnet blive opkrævet grundskyld baseret på den gamle, høje vurdering af hele arealet, indtil en ny vurdering var klar.
• Løsning: Skatteforvaltningen skal fremover ansætte en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for restejendommen i det andet år efter udstykningen. Dette sikrer en mere retvisende foreløbig beskatning. Ejeren kan frit ændre dette foreløbige grundlag, og opkrævningen kan sættes i bero, indtil det er fastsat.

Andre væsentlige ændringer og præciseringer

Lovforslaget indeholder desuden en række andre justeringer:

• Diplomater: Reglerne for skattefritagelse for diplomater og deres familier præciseres, så det er en betingelse, at familiemedlemmer ikke er statsborgere i Danmark. Desuden fjernes fritagelsen for grundskyld for ejendomsejere, der udlejer ejendomme til konsulær brug.
• Dødsboer: Det præciseres, at et dødsbo ikke betaler grundskyld fra og med dødsdagen.
• Indefrysningslån ved ejerskifte: Hvis en ejendom sælges, vil den del af et indefrysningslån, som endnu ikke er offentligt tilgængeligt på tidspunktet for salgsaftalen, ikke hæfte på ejendommen. Det bliver i stedet en personlig fordring mod sælger.
• Arealændringer: Ved ekspropriation eller jordfordeling kan arealændringer fremover indgå i vurderingsgrundlaget på et tidligere tidspunkt ('tidlig udstilling'), hvilket sikrer en hurtigere og mere korrekt beskatning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i to etaper:

• 2. december 2024: Bestemmelserne om foreløbigt beskatningsgrundlag for restejendomme og relaterede regler.
• 1. januar 2025: Hovedparten af loven, herunder stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift og justeringerne til pensionistlåneordningen.