Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en interessent i en revisionsvirksomhed, som blev nægtet fradrag for sin andel af erstatninger, som virksomheden havde betalt i forbindelse med selskabstømmersager. Klageren gjorde gældende, at udgifterne var fradragsberettigede som et driftstab i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de udsprang af en normal driftsrisiko for en revisionsvirksomhed. Alternativt blev det anført, at tabet var fradragsberettiget efter Kursgevinstloven § 17 som tab på en regresfordring mod selskabstømmerne.
De nægtede fradrag fordelte sig over tre indkomstår:
| Indkomstår | Nægtet fradrag (kr.) |
|---|---|
| 2000 | 6.988 |
| 2001 | 5.022 |
| 2002 | 2.532 |
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen og fandt, at revisionsvirksomhedens medvirken i selskabstømmersagerne lå uden for rammerne af normal og sædvanlig drift. Retten henviste til Højesterets praksis (Thrane-dommen), hvor en sådan adfærd blev karakteriseret som en "uforsvarlig tilsidesættelse af skattevæsenets interesser". Derfor kunne erstatningerne ikke anses for en naturlig driftsrisiko, og fradrag blev nægtet.
Landsskatteretten fastslog, at fradrag for erstatninger som et driftstab i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a forudsætter, at de erstatningspådragende handlinger er sædvanlige for virksomhedens drift og udgør en naturlig driftsrisiko.
Retten lagde til grund, at de betalte erstatninger stammede fra interessentskabets medvirken i selskabstømmersager. Da der ikke var fremlagt detaljer om de specifikke handler eller forlig, baserede retten sin afgørelse på principperne fra Højesterets dom i Thrane-sagen (TfS 1999.897 H). Ud fra denne dom blev det lagt til grund, at interessentskabet havde handlet på en måde, der:
På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at interessentskabets medvirken i selskabstømmersagerne faldt uden for rammerne af normal og sædvanlig revisionsvirksomhed. Erstatningsudgifterne var derfor ikke et resultat af en sædvanlig driftsrisiko og kunne ikke fradrages som et driftstab.
Vedrørende det alternative argument om fradrag efter Kursgevinstloven § 17, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, konkluderede retten, at da de handlinger, der førte til erstatningen, ikke var et led i sædvanlig drift, kunne et eventuelt tab på en regresfordring heller ikke fradrages.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandlede et revisionsselskabs ret til fradrag for erstatninger og advokatomkostninger betalt som følge af selskabets medvirken til selskabstømninger. Selskabet havde rådgivet ved salg af overskudsselskaber, som efterfølgende blev tømt for værdier af køberne, hvilket medførte et tab for skattemyndighederne. Selskabet blev holdt erstatningsansvarlig og afholdt i den forbindelse betydelige omkostninger i indkomstårene 2000, 2001 og 2002.
Selskabet argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede, enten som et tab på et regreskrav mod selskabstømmeren efter Kursgevinstloven § 3, eller subsidiært som et almindeligt driftstab efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet rådgivningen var en del af normal revisionsvirksomhed på daværende tidspunkt.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Københavns Byret har afvist et erstatningskrav mod en advokat og en erhvervsjurist i en sag om beskatning af fri lystbåd.
Skattemyndighederne og efterfølgende Landsskatteretten afviste fradrag. Det blev lagt til grund, at selskabets medvirken til handlerne ikke var en normal forretningsmæssig disposition, men en "uforsvarlig tilsidesættelse af skattevæsenets interesser", som Højesteret havde fastslået i TfS 1999.897 H (Thrane-dommen). Handlemåden faldt uden for rammerne af normal driftsrisiko for en revisionsvirksomhed.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om at nægte fradrag for følgende beløb:
| Indkomstår | Nægtet fradrag for erstatninger (kr.) | Nægtet fradrag for advokatomkostninger (kr.) |
|---|---|---|
| 2000 | 1.783.743 | 260.685 |
| 2001 | 3.548.281 | 439.938 |
| 2002 | 1.897.899 | 58.949 |

Sagen omhandler et selskabs fradragsret for betalte erstatninger i forbindelse med selskabstømmersager for indkomstårene...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for erstatningsbeløb, som klageren som interessent i revisionsvirksomheden G1...
Læs mereNy lov om standardiseret indberetning og udveksling af oplysninger om global minimumsskat