Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandlede, hvorvidt en frivillig, ulønnet medhjælper i en flerstrenget idrætsforening kunne modtage flere skattefri omkostningsgodtgørelser efter Ligningsloven § 7 M, hvis vedkommende var aktiv i flere af foreningens afdelinger. Idrætsforeningen bestod af en hovedafdeling og 14 underafdelinger, som hver havde egen bestyrelse, økonomi og budget, men regnskaberne blev konsolideret i et samlet årsregnskab for hele foreningen, der opererede under ét CVR-nummer og ét sæt vedtægter.
Foreningen argumenterede for, at hver afdeling reelt fungerede som en selvstændig enhed med egen beslutningskompetence, og at en frivillig derfor burde kunne modtage en skattefri godtgørelse fra hver afdeling, vedkommende arbejdede for. SKAT afviste dette og anførte, at foreningen udgjorde én samlet juridisk enhed, hvorfor en person kun kunne modtage én samlet godtgørelse op til det fastsatte maksimumbeløb, uanset antallet af engagementer i forskellige afdelinger. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med dissens.
Landsskatteretten fandt, med dissens, at idrætsforeningen skulle betragtes som én samlet juridisk enhed i relation til reglerne om skattefri godtgørelse. Afgørelsen blev truffet med et flertal på to retsmedlemmer mod ét.
Flertallet lagde vægt på, at foreningen i henhold til Ligningsloven § 7 M måtte anses for at være én samlet forening. Begrundelsen var baseret på følgende formelle og organisatoriske forhold:
At de enkelte afdelinger selvstændigt besluttede, om der var økonomi til at udbetale godtgørelser, kunne ikke ændre ved, at der juridisk set var tale om én forening. Derfor kunne en frivillig kun modtage ét samlet skattefrit beløb, uanset om arbejdet blev udført i flere afdelinger.
Et retsmedlem var uenig og tilsluttede sig foreningens synspunkt. Dette medlem fandt, at afdelingerne, baseret på deres selvstændige drift og beslutningskompetence, kunne sidestilles med selvstændige foreninger i relation til Ligningsloven § 7 M. Mindretallet stemte derfor for at besvare spørgsmålet bekræftende.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.
Kulturministeren har nu modtaget en lang række anbefalinger til, hvordan foreningslivet kan blive fri for bøvl og bureaukrati.



Sagen omhandlede, hvorvidt ulønnede personer i en fagforenings sektorbestyrelse var skattepligtige af multimedier, der blev stillet til deres rådighed. Spørgsmålet var specifikt, om de kunne omfattes af Ligningsloven § 7 M, stk. 3, som fritager ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere i foreninger med skattefri virksomhed for multimediebeskatning.
[virksomhed1] er en sektor af fagforeningen [virksomhed2] og har en selvstændig bestyrelse. For at bestyrelsesmedlemmerne kunne udføre deres opgaver, ønskede [virksomhed1] at stille computere og mobiltelefoner til rådighed. De pågældende bestyrelsesmedlemmer var ikke ansat og modtog ikke honorar, men kunne modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Skatterådet havde tidligere afgjort, at de ulønnede bestyrelsesmedlemmer ikke kunne omfattes af , da fagforeninger er omfattet af og dermed ikke anses for at drive skattefri virksomhed i den forstand, som kræver.
Regeringen og forligspartierne ændrer planloven, så en klage ikke længere automatisk standser foreningers midlertidige arrangementer i landzoner.
Regeringen foreslår med finansloven for 2026 at fjerne elafgiften midlertidigt i to år samt afskaffe afgifterne på chokolade- og sukkervarer og kaffe. Samlet vil det give danskerne markant mere luft i husholdningsbudgettet næste år.
Organisationens repræsentant påstod, at Skatterådets fortolkning af "skattefri virksomhed" i Ligningsloven § 7 M var for indskrænkende. Klageren argumenterede for, at begrebet skulle vurderes ud fra, om foreningen reelt var skattepligtig af den specifikke aktivitet, hvori den ulønnede person ydede bistand. Det blev fremført, at bestyrelsesmedlemmerne ydede ulønnet frivilligt arbejde i den skattefrie del af fagforeningens virksomhed, og at kontingentindtægter for både idrætsforeninger (omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6) og faglige foreninger (omfattet af Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 3) var skattefri for foreningerne. Derfor burde de sidestilles med frivillige ulønnede bestyrelsesmedlemmer i f.eks. idrætsforeninger.

Sagen omhandler, hvorvidt en andelsboligforening, der er delvist skattepligtig på grund af udlejning til ikke-medlemmer,...
Læs mere
Sagen omhandlede en forenings anmodning om et bindende svar fra SKAT vedrørende muligheden for at udbetale skattefri god...
Læs mere