Maskeret udlodning og løn - Hævninger i selskab og ikke-afregnet moms

Begrundelse for afgørelsen

• Hævninger i selskab1 (virksomhed2 ApS): De beløb, som tilgik klageren fra selskab1, blev anset for maskeret udlodning. Beløb, som klageren havde overført til selskab1, kunne ikke fragå i opgørelsen af den maskerede udlodning.
• Overførsel fra selskab2 (virksomhed1 A/S): Beløbet på 135.564 kr., som tilgik klageren fra selskab2 i 2011, blev anset for yderligere løn til klageren.
• Ikke afregnet moms fra selskab1: Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse over de momsbeløb, som selskabets kunder indbetalte til selskab1, baseret på en stikprøveundersøgelse af fakturaer. Da der ikke var indberettet eller indbetalt moms til SKAT, og selskabet var opløst, påhvilede det klageren som hovedanpartshaver at godtgøre, at momsbeløbene ikke tilgik ham. Landsskatteretten henviste til principperne fra Højesterets dom af 15. januar 2008 (SKM2008.85.HR) og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010 (SKM2010.350.ØLR). Klageren havde ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene ikke var tilgået ham. Derfor blev beløbene anset for tilgået klageren som maskeret udbytte fra selskab1.

Samlet resultat

• 2011: Maskeret udbytte fra selskab1 blev ansat til i alt 299.656 kr. (259.351 kr. + 40.305 kr.). Yderligere løn fra selskab2 blev ansat til 135.564 kr.
• 2012: Maskeret udbytte fra selskab1 blev ansat til i alt 1.353.752 kr. (634.903 kr. + 718.849 kr.).
• 2013: SKATs afgørelse blev stadfæstet, hvilket betyder maskeret udbytte fra selskab1 på 172.243 kr. og 30.732 kr. i uafregnet moms.

Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige overskud med 1.940.206 kr. og momstilsvar med 576.976 kr. for indkomståret 2017, baseret på afregningsbilag og bankkontoudtog indhentet fra selskabets samarbejdspartnere og pengeinstitut. Disse forhøjelser blev anset for at være maskeret udlodning til klageren, da det ikke var dokumenteret, at beløbene ikke var tilgået klageren privat. Skattestyrelsen henviste til, at klageren som hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, skulle beskattes af udlodningen i henhold til Ligningsloven § 16a og Statsskatteloven § 4, og at beløbet skulle beskattes som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde. Klageren anførte, at der ikke var grundlag for Skattestyrelsens ændringer af selskabets indkomst og moms, da selskabet allerede var blevet beskattet af sin selvangivne indkomst og havde betalt den skyldige moms for 2017. Klageren gjorde gældende, at selskabet havde haft driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6 og havde overholdt lovgivningen, og at forhøjelsen derfor byggede på et forkert grundlag. Klageren forbeholdt sig ret til at fremsende yderligere dokumentation.