Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med et ejerskifte. Klagerne havde anmodet om en vurdering af ejendommen efter Ejendomsvurderingsloven § 4 kort før tinglysning af skødet, men afgørelsen om den nedsatte vurdering blev først modtaget efter tinglysningstidspunktet.
SKAT havde oprindeligt opkrævet tinglysningsafgift baseret på købesummen på 2.900.000 kr., hvilket resulterede i en betaling på 19.060 kr. Dette skete under henvisning til, at der var indgivet klage over den offentlige ejendomsvurdering, som var højere end købesummen. Den senest offentliggjorte ejendomsværdi pr. 1. oktober 2011 var 5.850.000 kr. SKAT traf den 7. januar 2014 afgørelse om en ny § 4-vurdering på 3.000.000 kr.
SKAT traf efterfølgende afgørelse om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 ikke kunne imødekommes. SKATs begrundelse var, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 kun finder anvendelse, hvis den endelige afgørelse om nedsættelse af vurderingen er modtaget før skødet anmeldes til tinglysning. Da vurderingsmyndighedens afgørelse blev modtaget efter tinglysningstidspunktet, skulle afgiften beregnes ud fra den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på 5.850.000 kr., som var kendt på tinglysningstidspunktet. SKAT opgjorde den samlede tinglysningsafgift til 36.760 kr. og opkrævede et yderligere beløb på 17.700 kr.
| Afgiftsgrundlag | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 5.850.000 x 0,6 % | 35.100 |
| Fast afgift | 1.660 |
| I alt |
| 36.760 |
SKAT anførte desuden, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 alene omfatter situationer, hvor der er klaget over ejendomsvurderingen efter Skatteforvaltningslovens kapitel 15, og ikke en § 4-vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 4.
Klagerne nedlagde påstand om, at godtgørelsen skulle imødekommes, og at afgiften alene skulle beregnes på grundlag af den nedsatte ejendomsværdi på 3.000.000 kr. De argumenterede for, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 ikke specificerer typen af klage, og at bestemmelsens formål var at forhindre uretfærdig opkrævning af afgift på et for højt grundlag på grund af sagsbehandlingstid. De mente, at deres henvendelse af 6. november 2013 skulle betragtes som en klage i overensstemmelse med bestemmelsen, da den eksplicit fremgik af e-mailens overskrift, og skødet først blev tinglyst efterfølgende.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift ikke kunne imødekommes. Sagen drejede sig om fortolkningen af Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2, som giver mulighed for godtgørelse af for meget betalt afgift, hvis ejendomsværdien nedsættes som følge af en klage, der er indgivet inden tinglysningen.
Landsskatteretten bemærkede, at klagernes henvendelse af 6. november 2013, som SKAT behandlede, var en anmodning om en vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 4, jf. Ejendomsvurderingsloven § 8, stk. 3, 3. punktum. En vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 4 foretages på grundlag af ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, i modsætning til en klagesag over den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, som tager udgangspunkt i tilstanden pr. vurderingsterminen for den påklagede vurdering.
Retten henviste til sin tidligere afgørelse SKM2015.188.LSR, hvor det blev fastslået, at der hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller i øvrigt er grundlag for at udstrække Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 til at omfatte situationer, hvor der er foretaget en vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 4.
Landsskatteretten fandt derfor, at den foretagne vurdering efter Ejendomsvurderingsloven § 4 ikke kunne anses for at udgøre et tilfælde omhandlet i Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2, dvs. hvor den senest offentliggjorte ejendomsværdi er nedsat som følge af en klage. SKAT havde således med rette afvist anmodningen om godtgørelse og korrekt opgjort den samlede tinglysningsafgift til 36.760 kr. i henhold til det dagældende indhold af Tinglysningsafgiftsloven § 4, hvilket resulterede i en yderligere opkrævning på 17.700 kr.

Oversigt over regulerede gebyrer for bindende svar, klager til Landsskatteretten og regler for omkostningsgodtgørelse.



Sagen omhandler en klagers krav om godtgørelse af tinglysningsafgift efter en nedsættelse af ejendomsvurderingen. Klageren købte en ubebygget grund for 7.200.000 kr. i marts 2014. Den seneste offentlige ejendomsvurdering fra 1. oktober 2012 var 27.007.400 kr.
Klagerens repræsentant anmodede SKAT om en vurdering efter Vurderingsloven § 4, men fik afslag grundet en lovændring (Vurderingsloven § 45, stk. 3) der suspenderede adgangen til sådanne vurderinger frem til 1. marts 2016. Herefter anmodede klageren SKAT om at ændre vurderingen af egen drift i henhold til Skatteforvaltningsloven § 33a, idet den offentlige vurdering blev anset for åbenbar urigtig i forhold til købesummen mellem uafhængige parter. Denne anmodning blev sendt den 17. marts 2014, inden skødet blev tinglyst den 26. maj 2014.
Retten i Herning har den 18. december 2024 frifundet Skat i en sag om ændring af værdiansættelsen i en familiehandel.
Afgiftssatser i lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)
SKAT nedsatte den 9. juli 2014 vurderingen pr. 1. oktober 2012 til 7.200.000 kr. Klageren havde ved tinglysningen indbetalt afgift baseret på købesummen (44.860 kr.), men SKAT fastsatte afgiften til 163.760 kr. baseret på den oprindelige offentlige vurdering, da denne var højere end købesummen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.
SKAT fastholdt, at der ikke var grundlag for godtgørelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2. SKAT argumenterede for, at godtgørelse kun kan ske, hvis vurderingen nedsættes som følge af en ”klage” efter Skatteforvaltningsloven kapitel 15. En omvurdering efter Vurderingsloven § 4 eller en genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 33a kunne ikke sidestilles hermed. SKAT henviste til sin Juridiske Vejledning og en Landsskatteretskendelse fra 2003, der fastslog, at der ikke var hjemmel til at se bort fra den seneste offentliggjorte vurdering, medmindre en ændringsmeddelelse forelå inden tinglysning. SKATs beregning var som følger:
| Afgiftsgrundlag | Variabel afgift (0,6 %) | Fast afgift | I alt |
|---|---|---|---|
| 27.007.400 kr. | 162.100 kr. | 1.660 kr. | 163.760 kr. |
SKAT bemærkede desuden, at de nye regler fra 1. januar 2014, der i visse tilfælde tillader beregning af afgift baseret på købesummen uanset vurderingen, ikke gjaldt for ubebyggede grunde.
Klageren påstod, at tinglysningsafgiften skulle beregnes af den nedsatte vurdering på 7.200.000 kr. Klageren anførte, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 ikke begrænser klageadgangen til kun at omfatte klager efter Skatteforvaltningsloven kapitel 15. Klageren fremhævede, at klageadgangen efter kapitel 15 var suspenderet, og at klageren som ny ejer ikke havde mulighed for at klage over 2012-vurderingen inden fristen i 2013. Klageren havde benyttet den resterende klagemulighed via Skatteforvaltningsloven § 33a forud for tinglysningen, og denne henvendelse burde sidestilles med en klage, der berettigede til godtgørelse. Klageren afviste relevansen af Landsskatteretskendelsen fra 2003, da Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 først blev indført i 2011 og netop skabte mulighed for godtgørelse i sådanne situationer.

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift og opkrævning af yderligere...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs afgørelse vedrørende tinglysningsafgift for en erhvervsejendom....
Læs mereForslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)