Landsskatterettens afgørelse om sambeskatning, fradrag for honorarer, B-indkomst og kørselsgodtgørelse

SKATs opkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for kørselsgodtgørelse var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende forhøjelse af sambeskatningsindkomsten for 2008 og 2009, da disse var konsekvens af ændringer hos de sambeskattede selskaber, som Landsskatteretten havde stadfæstet i separate afgørelser.

Projektudviklingshonorar (85.000 kr.)

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at [virksomhed3] A/S var rette omkostningsbærer for projektudviklingshonoraret på 85.000 kr. Udgiften knyttede sig til kapitalfrembringelse og etablering af [virksomhed4] A/S, og der var ikke den fornødne direkte og umiddelbare forbindelse mellem udgiften og [virksomhed3] A/S' erhvervelse af skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet. Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til selskabets subsidiære påstand om korresponderende nedsættelse af indkomstsiden, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Management fee (180.000 kr.)

Ligeledes fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at [virksomhed3] A/S var rette omkostningsbærer for management fee på 180.000 kr. Udgiften knyttede sig til aktiviteten i de tyske datterselskaber ([virksomhed5] GmbH og [virksomhed6] GmbH), og der manglede den fornødne sammenhæng mellem udgiften og [virksomhed3] A/S' indkomsterhvervelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet. Den subsidiære påstand om korresponderende nedsættelse af indkomstsiden blev afvist af samme årsag som ovenfor.

B-indkomst (2010)

Landsskatteretten fandt, at vederlaget til [person2] skulle anses som A-indkomst, og at selskabet var indeholdelsespligtigt, jf. Kildeskatteloven § 43 og Kildeskatteloven § 46. Selvom selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at pålægge selskabet solidarisk hæftelse. Dette skyldtes, at beløbet på baggrund af fremlagt dokumentation måtte anses for betalt af indkomstmodtageren. SKATs afgørelse blev derfor ændret.

Kørselsgodtgørelse (2008-2011)

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldt. Dette blev begrundet med, at de fremlagte kørebøger opfyldte kravene i bekendtgørelserne, og at kørslen var foretaget i den ansattes eget køretøj, jf. ansættelseskontrakternes bestemmelser. Desuden fandtes der ikke belæg for at nægte skattefrihed på baggrund af de udbetalte beløb, da det måtte lægges til grund, at der ikke var kørt færre kilometer end godtgørelsen dækkede, jf. Ligningsloven § 9b, stk. 4. SKATs afgørelse blev derfor ændret.

Arbejdsgivers kontrolforpligtelse

Det er en grundlæggende betingelse for skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører tilstrækkelig kontrol med de kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1. Kontrollen skal baseres på bogføringsbilag, der indeholder specifikke oplysninger som formål, dato, mål, antal kilometer og satser, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2. Skatteankenævnet fandt, at [virksomhed1] A/S ikke havde ført tilstrækkelig kontrol, idet:

• Klagerens kørselsrapporter manglede tilstrækkelige oplysninger, f.eks. specifikke adresser for kørselsmål.
• Der var udbetalt høj sats for kørsel over 20.000 kilometer til andre ansatte, uden at klubben effektivt kunne kontrollere den akkumulerede kørsel.
• Hovedparten af de ansatte havde ikke anført, hvilken bil de kørte i, og flere havde modtaget godtgørelse for kørsel i biler, de ikke selv ejede.
• Der var registreret kørsel til kampe i egen bil, selvom klubben ofte hyrede en spillerbus, uden at klubben kontrollerede, hvem der kørte med bussen.
• Der var udbetalt godtgørelse for kørsel til forskellige træningssteder samme dag for spillere på samme hold, hvilket nævnet fandt udokumenteret og usandsynligt.
• Mange kørselsrapporter manglede attestation (flueben), hvilket indikerede manglende kontrol.
• Klubben havde ikke ført kontrol med 60-dages-reglen, hvilket betød, at kørsel til den sædvanlige arbejdsplads efter 60 dage skulle have været skattepligtig.

Lønmodtagerforhold for 2011

For 2011 havde klageren ikke modtaget løn fra klubben. Skatteankenævnet henviste til retspraksis (SKM2001.141.ØLR), der fastslår, at det er en betingelse for skattefri kørselsgodtgørelse, at modtageren er lønmodtager og modtager løn. Da klageren ikke modtog løn i 2011, blev godtgørelsen anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.

Fristregler og berettiget forventning

SKATs ændringer for 2010 og 2011 blev anset for at være inden for de almindelige frister i Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1, stk. 1 og 2. For 2009 og 2010 gjaldt de længere frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da ændringen for 2011 (skattepligt af kørselsgodtgørelse) begrundede genoptagelse af tidligere år, jf. Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1, stk. 1, nr. 4. For 2008 var varslingsfristen overskredet, og nævnet fandt ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Derfor blev forhøjelsen for 2008 annulleret.

Klagerens argument om berettiget forventning, baseret på en SKAT-kontrol i 2007, der ikke førte til forhøjelser, blev afvist. Nævnet påpegede, at SKAT i 2007 netop havde påtalt mangelfuld kontrol, og at klubben ikke havde rettet op på disse forhold i de efterfølgende år.

Befordringsfradrag

Klageren anmodede subsidiært om befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9c, hvis kørselsgodtgørelsen blev anset for skattepligtig. Nævnet fandt, at dette var en afledt ændring, der kunne behandles. Da klageren ikke havde indsendt en opgørelse, afviste nævnet at godkende yderligere fradrag.