Manglende fradrag for virksomhedsunderskud: Ikke-erhvervsmæssig markedsbod

For de påklagede indkomstår og 2014 var regnskabstallene som følger:

SKATs begrundelse

SKAT begrundede afslaget med, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitets- og intensitetskravet for en erhvervsmæssig virksomhed. Der blev lagt vægt på:

• Virksomheden havde selvangivet underskud i 8 år i træk (2006-2013).
• Omsætningen var faldende, og dækningsgraden var faldende i 2011-2013.
• Budgetter for 2014 og 2015 blev anset for urealistiske, da de forudsatte stigende omsætning og faldende udgifter, trods historisk faldende tendenser.
• Den fortsatte drift på trods af vedvarende underskud tydede på, at formålet ikke primært var indtægtserhvervelse.
• Virksomhedens drift var kun mulig som bibeskæftigelse, finansieret af klagerens lønindkomst.
• En positiv momsangivelse for 1. kvartal 2014 var ikke ensbetydende med et skattemæssigt overskud.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at virksomheden i 2011 var en nystartet virksomhed, da den tidligere virksomhed blev indstillet i 2010. Der var foretaget tiltag for at forbedre resultaterne, herunder reduktion af standleje og biludgifter, samt ændring af varesortimentet. Klageren henviste til positive momsangivelser i 2014 og et forventet overskud for 2014. Desuden anførte klageren, at en bøde for manglende kvitteringsblok i 2013 indikerede, at SKAT på det tidspunkt anså virksomheden for erhvervsmæssig. Klageren henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradragsret for driftsomkostninger og Personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 1 om modregning af underskud i anden personlig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for indkomstårene 2011-2013.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorefter udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages, samt Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker fradrag for private udgifter. Det blev fremhævet, at i ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der kun fradrages udgifter forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Vurdering af erhvervsmæssighed

Landsskatteretten lagde vægt på, at bedømmelsen af erhvervsmæssighed sker ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en rimelig fortjeneste og systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det. Vurderingen af udsigt til fortjeneste skal ske ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår, jf. SKM2009.747.BR.

Landsskatterettens konkrete vurdering

• Ikke nystartet virksomhed: Retten fandt ikke, at der var tale om en nyetableret virksomhed i 2011. Der blev lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2005-2010 og 2011-2014 beskæftigede sig med samme type markedsvarer og salg på de samme markeder. Navneændring og en inaktiv periode på ca. 9 måneder (15. juni 2010 – 1. marts 2011) ændrede ikke denne vurdering.

• Vedvarende underskud og faldende omsætning: Virksomheden havde været underskudsgivende i mere end 7 år (2006-2013), selv når den inaktive periode blev set bort fra. Omsætningen havde været konstant faldende i perioden 2007-2010 og 2011-2014.

• Manglende rentabilitetsudsigt: Virksomheden havde ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække eller til at give et overskud, der kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud. De negative driftsresultater i de påklagede år levnede ikke plads til en rimelig driftsherreløn for klagerens arbejdsindsats.

• Irrelevante forhold: Det lille overskud på 335 kr. i 2014 og bøden på 5.000 kr. i 2013 for manglende kvitteringsblok (som vedrørte momsregler og ikke skattemæssig erhvervsmæssighed) kunne ikke føre til en ændret vurdering af virksomhedens erhvervsmæssighed i de påklagede år.

Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2013, og der blev derfor ikke godkendt fradrag for de selvangivne underskud.

Resultaterne for indkomstårene 2008-2014 kunne specificeres som følger:

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at virksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende, og at klageren var berettiget til fradrag for underskuddene. Klagerens hovedargumenter var, at virksomheden:

• Drevs for egen regning og risiko.
• Ikke var af hobbykarakter.
• Drevs professionelt med fornødne faglige forudsætninger.
• Havde til formål at generere overskud.
• Havde den fornødne intensitet og seriøsitet.
• Havde et negativt driftsresultat, der var fradragsberettiget i klagerens skattepligtige indkomst.