Polsk statsborger med fuld skattepligt og bopæl i Danmark nægtet grænsegængerstatus og befordringsfradrag til Polen

Skattemæssigt hjemsted og dobbeltdomicil

Da klageren havde bolig til rådighed i både Danmark og Polen, forelå der en dobbeltdomicilsituation. I henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, skulle det afgøres, hvor han havde sit midtpunkt for livsinteresser.

Da hans økonomiske interesser lå i Danmark, mens hans personlige interesser lå i Polen, kunne midtpunktet for livsinteresser ikke entydigt fastlægges. Afgørelsen beroede derfor på, hvor han sædvanligvis opholdt sig. Da klageren ikke kunne dokumentere sine ophold i Polen via f.eks. kørelog eller brændstofkvitteringer, og hans fuldtidsarbejde indikerede mest ophold i Danmark, blev han anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Befordringsfradrag og sædvanlig bopæl

Vedrørende befordring fastslog Landsskatteretten, at den sædvanlige bopæl i relation til Ligningsloven § 9c var hoteladressen i Danmark. Retten lagde vægt på:

• Den flerårige tilknytning til den danske adresse.
• At hans erhvervsmæssige og økonomiske liv var centreret her.
• At rejserne til Polen måtte anses for private besøgsrejser.

"På det foreliggende grundlag har klageren derfor ikke sandsynliggjort, at han har opholdt sig mere i Polen end i Danmark i indkomstårene 2018 og 2019. Klageren anses herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark."

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren blev anset for fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter Kildeskatteloven § 1 og Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Som følge heraf:

1. Kunne klageren ikke anvende grænsegængerreglerne i Kildeskatteloven § 5c til at få overført sin ægtefælles personfradrag.
2. Blev befordringsfradrag for kørsel mellem Danmark og Polen nægtet, da kørslen ansås for privat, og afstanden mellem den danske bopæl og arbejdspladsen ikke oversteg 24 km dagligt jf. Ligningsloven § 9c.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde de stærkeste økonomiske forbindelser og sædvanligt ophold i Danmark, hvilket gjorde Danmark til domicilland efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2.