Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Driftsresultatet af virksomheden før renter for indkomstårene 2009-2013 kan specificeres således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for 2009 (19.598 kr.) og 2010 (23.990 kr.). Begrundelsen var, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden i perioden 2002-2011 havde været underskudsgivende med et samlet underskud på 151.359 kr. Det blev anført, at der normalt skal foreligge særlige forhold, hvis en underskudsgivende virksomhed drives videre efter 3-4 år, og at der skal være et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig til at give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999. Nævnet fandt ikke, at der var udsigt til et overskud, der kunne dække en rimelig honorering af klagerens arbejdsindsats og forrentning af det oparbejdede underskud. Virksomhedens fortsatte drift blev anset for motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at hun var berettiget til fradrag for underskuddet, idet virksomheden drives erhvervsmæssigt med det formål at opnå økonomisk gevinst. Hun argumenterede for, at virksomheden ikke var af hobby-karakter, og at underskuddet i 2009-2010 skyldtes sygdom og finanskrisen, som påvirkede salget af kunst. Det blev fremhævet, at kunstnervirksomheder typisk kræver længere tid for at opbygge anerkendelse og afsætning, jf. SKM2008.641.BR. Klageren henviste til Ligningsvejledningen E.A. 1.2, som anfører, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den er underskudsgivende i en opstartsfase eller periode med dårlige konjunkturer, hvis der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Da virksomheden havde overskud i 2012 og 2013, mente klageren, at rentabilitetskriteriet var opfyldt. Der blev også henvist til LSR af 20/12-10, journalnr. 10-01932 og TfS 1991, 409 LSR, hvor underskud i kunstnervirksomheder blev godkendt. Klageren fremhævede nye tiltag i 2012 (åbent hus, kurser) og udstillinger i udlandet (bl.a. USA i 2013) som bevis på intensitet og seriøsitet. Det blev også anført, at klageren har de faglige forudsætninger til at drive galleri. Vedrørende afskrivninger argumenterede klageren, at virksomheden ikke er omfattet af årsregnskabsloven, og at Afskrivningsloven § 5, stk. 3 kun giver adgang til, men ikke forpligter til, afskrivninger, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke kunne anføre et driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger. Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig, og at underskuddet for 2009 og 2010 skulle fratrækkes i den skattepligtige indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, der anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For virksomheder, der ikke anses for erhvervsmæssige, er fradragsretten begrænset til de udgifter, der er direkte forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor alle relevante forhold inddrages. En væsentlig faktor er, om virksomheden er etableret og drives med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, altså med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets dom af 4. november 1999 (TfS 1999, 863) og Højesterets dom af 2. februar 2007 (SKM 2007.107). Virksomheden skal over en længere periode enten give overskud eller have udsigt til at gøre det, så der er mulighed for forrentning af fremmed- og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden drives med tilstrækkelig høj intensitet, jf. Vestre Landsrets dom af 7. december 1999 (TfS 2000, 16) og Østre Landsrets dom af 11. maj 2006 (SKM2006.428.ØLR).

Landsskatteretten konstaterede følgende i den konkrete sag:

• I indkomstårene 2002-2011 har virksomheden haft regnskabsmæssige underskud, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn.
• Underskuddet for 2009, 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 25.039 kr., 28.182 kr. og 19.328 kr. efter fradrag af nettorenter.
• Selvom der var et mindre overskud i 2012 (9.002 kr.) og 2013 (2.108 kr.) efter nettorenter, var der ikke foretaget afskrivninger på produktionsudstyr, lokaleindretning og nyanskaffelser. Landsskatteretten vurderede, at der også i disse år ville have været driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger, baseret på tidligere års afskrivninger.
• For indkomståret 2014 forelå der intet regnskab, og klageren havde dermed ikke godtgjort en positiv økonomisk udvikling henimod forbedret rentabilitet.
• Omsætningen var meget lav i 2009 (9.557 kr.) og 2010 (0 kr.), hvilket indikerer, at virksomheden var af et så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet i disse år.
• Klageren havde ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Resultaterne for indkomstårene 2008-2014 kunne specificeres som følger:

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at virksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende, og at klageren var berettiget til fradrag for underskuddene. Klagerens hovedargumenter var, at virksomheden:

• Drevs for egen regning og risiko.
• Ikke var af hobbykarakter.
• Drevs professionelt med fornødne faglige forudsætninger.
• Havde til formål at generere overskud.
• Havde den fornødne intensitet og seriøsitet.
• Havde et negativt driftsresultat, der var fradragsberettiget i klagerens skattepligtige indkomst.