Landsskatteretten stadfæster momstilsvarsforhøjelse for restaurant grundet manglende kasseafstemninger og dokumentation for omsætning via [virksomhed2]

SKAT fastholdt afgørelsen, da der ikke var fremkommet nye oplysninger, og virksomheden havde undladt at opbevare revisionsstrimlerne fra kasseapparatet.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant påstod principalt, at momsen ikke skulle forhøjes, subsidiært med et mindre beløb. Det blev anført, at kreditsalget via [virksomhed2] var indtægtsført løbende og registreret på kasseapparatet som varesalg. Det blev forklaret, at klageren fra september 2011 havde ændret praksis til at indtægtsføre kreditsalget hver 14. dag efter anvisning fra [virksomhed2].

Det blev bestridt, at SKATs forhøjelse af omsætningen var realistisk henset til virksomhedens vareforbrug. Virksomhedens bruttoavance for de forudgående år lå mellem 59 pct. og 67 pct., med et gennemsnit på 62,66 pct. Dette blev sammenlignet med landsretsdomme, der accepterede bruttoavancer på ca. 56,5 pct. for lignende virksomheder (SKM2007.951ØLR, SKM2002.92VLR, SKM2002.200ØLR). Virksomhedens bruttoavance efter SKATs forhøjelse blev anset for urealistisk høj. Det blev også bemærket, at SKATs kontrolbesøg af varelageret ikke havde givet anledning til bemærkninger.

Det blev endvidere anført, at SKATs afgørelse var baseret på et ufuldstændigt grundlag, da der ikke var undersøgt for ændringer i privatforbrug eller usædvanlige transaktioner på klagerens konti. Det blev konkluderet, at SKATs skøn var urealistisk højt og bygget på et uoplyst grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser, og de skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. Mindstekravsbekendtgørelsen § 8.

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb, jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1.

Landsskatteretten konstaterede, at virksomheden ikke havde foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og det var ikke muligt at foretage afstemning af virksomhedens omsætning. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, kunne virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte tilsvaret skønsmæssigt.

SKATs skønsmæssige ansættelse var underbygget af oplysninger fra [virksomhed2], hvor det ikke var muligt at konstatere, at indtægter fra salg via [virksomhed2] indgik i den selvangivne omsætning. Omsætningen kunne dermed ikke opløses i de registreringer, hvoraf den var sammensat. Klageren havde ikke dokumenteret, at al omsætning via [virksomhed2] var indtægtsført, og det var derfor med rette, at SKAT havde forhøjet omsætningen med den del af salget, der var foretaget via [virksomhed2]. Der blev henvist til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2001.439.ØLR, hvor det er lagt til grund, at gennemsnitsavancen i pizzeriaer sædvanligvis ligger på 60-70 pct.

SKATs gennemgang viste, at der i perioden 14. maj 2012 – 30. juni 2012 var konstateret udeholdt omsætning med 261 kr. i gennemsnit pr. dag. SKATs gennemsnitsberegning kunne tiltrædes, og da restauranten havde haft 182 åbningsdage i perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2012, ansås det for godtgjort, at der var udeholdt omsætning med ca. 47.500 kr., svarende til yderligere salgsmoms på 9.500 kr.

SKATs skøn kunne i øvrigt ikke anses for at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten stadfæstede derfor afgørelsen.

SKAT baserede sit skøn på en opgørelse for december 2012 og perioden 1. januar til 19. februar 2013. For december 2012 var den gennemsnitlige udeholdelse pr. dag 1.210 kr., hvilket førte til et skøn på 387.500 kr. inkl. moms for hele året (340 åbningsdage). Dette resulterede i en forhøjelse af salgsmoms på 77.500 kr. For perioden i 2013 var den gennemsnitlige udeholdelse pr. dag 1.159 kr., hvilket førte til et skøn på 187.500 kr. inkl. moms for første halvår 2013 og en forhøjelse af salgsmoms på 37.500 kr.

SKATs opgørelse for december 2012 viste følgende:

SKATs opgørelse for januar-februar 2013 viste følgende:

Klageren påstod, at SKATs skøn var utilstrækkeligt, da det var baseret på atypiske perioder, og at sammenligningen med branchegennemsnittet for restaurationsbranchen var misvisende, da virksomheden var en kinesisk grillbar med take-away. Klageren anførte også, at stigende vareindkøbspriser uden tilsvarende salgsprisregulering burde have medført et fald i bruttoavancen. Klageren hævdede desuden, at hun ikke havde kendskab til den udeholdte omsætning, og at beløbet måtte anses for at være medgået til samleverens private forbrug.

SKAT fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de udvalgte måneder var atypiske, og at skønnet var realistisk, underbygget af bruttoavancen efter forhøjelsen, som lå tæt på branchegennemsnittet. SKAT bemærkede også, at der ikke var dokumentation for de påståede prisstigninger på råvarer.