Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede skattepligten af byfornyelsestilskud modtaget af klageren, der i lige sameje med sin tidligere ægtefælle ejede syv udlejningsejendomme. Klageren havde selvangivet overskud af virksomhed på 326.561 kr. i 2007 og 473.964 kr. i 2008, men gjorde gældende, at overskuddet skulle nedsættes til henholdsvis 126.570 kr. og 322.007 kr., primært grundet de modtagne tilskud.
Klageren anførte, at tilskuddene fra Økonomistyrelsen, ydet i forbindelse med byfornyelse, var medregnet i ejendomsregnskabet og tillige modregnet i renteudgifterne, hvilket angiveligt medførte dobbeltbogføring. Skatteankenævnet afviste dette og fastholdt, at der ikke var modregnet skattepligtige tilskud i renteudgifterne.
Klagerens hovedargument var, at tilskuddene var skattefri, da den endelige ret til dem var erhvervet på tidspunktet for tildelingen, som lå forud for indkomstårene 2007 og 2008. Klagerens repræsentant henviste til, at klageren ved imødekommelse af ansøgningen erhvervede et retskrav på fremtidige udbetalinger, der alene var betinget af klagerens fortsatte ejerskab af ejendommene, deres status som udlejningsejendomme, og at klageren ikke bosatte sig i en af lejlighederne. Det blev anført, at klageren selv havde kontrol over opfyldelsen af disse betingelser, og at beskatning derfor skulle ske på retserhvervelsestidspunktet.
De modtagne tilskud udgjorde blandt andet 154.381,70 kr. i 2007 og 303.914 kr. i 2008. Tilskuddene var ydet som rentetilskud på lån i ejendommene og som tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til Byfornyelsesloven § 64 og Byfornyelsesloven § 106.
Nedenfor ses en oversigt over det samlede resultat af udlejningsvirksomheden for de påklagede indkomstår:
| Post | 2007 (kr.) | 2008 (kr.) |
|---|---|---|
| Huslejeindtægt | 4.430.836 |
| 4.979.625 |
| Ejendomsomkostninger | -963.158 | -922.427 |
| Bruttoavance | 3.467.678 | 4.057.198 |
| Administrationsomkostninger | -1.121.920 | -943.823 |
| Resultat før renter | 2.345.758 | 3.113.375 |
| Finansielle indtægter | 18.764 | 0 |
| Finansielle udgifter | -2.038.157 | -2.469.362 |
| Årets resultat | 326.365 | 644.013 |
| Klagerens andel (50%) | 163.183 | 322.007 |
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af de modtagne byfornyelsestilskud i indkomstårene 2007 og 2008.
Retten henviste til Statsskatteloven § 4, som fastslår, at al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig. De modtagne tilskud var ydet i henhold til Byfornyelsesloven § 64 og Byfornyelsesloven § 106.
Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at retserhvervelsen til tilskuddene skete på tidspunktet for ansøgningens imødekommelse, og at de derfor skulle være skattefri i de påklagede indkomstår. Retten lagde vægt på, at udbetalingerne af tilskuddene var betinget af:
Disse betingelser betød, at klageren ikke havde erhvervet en endelig ret til det samlede tilskudsbeløb ved den oprindelige tildeling. Derfor blev klageren anset for at have erhvervet ret til tilskuddene ved den løbende udbetaling heraf. Beskatningen skulle således ske i de indkomstår, hvor tilskuddene faktisk blev udbetalt, jf. Statsskatteloven § 4.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen omhandler, hvorvidt en skatteyder kunne anvende virksomhedsordningen for indtægter fra bortforpagtning af jord og udlejning af driftsbygninger for indkomstårene 2010-2012. SKAT havde afvist anvendelsen af ordningen med den begrundelse, at aktiviteterne ikke var erhvervsmæssige på grund af deres begrænsede omfang, og beskattede i stedet overskuddet som kapitalindkomst.
Klageren ejede en landbrugsejendom, hvor han selv boede, men bortforpagtede 2 ha jord og udlejede dele af driftsbygningerne. Klageren argumenterede for, at bortforpagtningen og udlejningen var to separate, rentable og dermed erhvervsmæssige virksomheder.
Landsskatteretten gav klageren medhold. Retten fastslog, at bortforpagtningen og udlejningen skulle vurderes som to selvstændige driftsgrene, da de manglede en naturlig driftsmæssig sammenhæng. Begge aktiviteter blev anset for erhvervsmæssige, da de var rentable eller havde udsigt til rentabilitet. Derfor var klageren berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Sagen blev dog hjemvist til Skattestyrelsen, så klageren kunne få mulighed for at rekonstruere sit regnskab, så det opfyldte de formelle krav i virksomhedsskatteloven om adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomi.
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Oversigt over reguleringer, bundfradrag og skattesatser ved afståelse af fast ejendom for de kommende år.
Lovforslaget har til formål at etablere en juridisk ramme for at yde kompensation til naboer til Udrejsecenter Kærshoved...
Læs mere
Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for underskud i sin personligt drevne projekt- og revisionsvirksomhed for ind...
Læs mereLovforslag om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer