Bankospil drevet som personlig virksomhed anset for momspligtig

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at der var tale om en reel forening, der var stiftet i 2008 med godkendte vedtægter. Det blev fremført, at overskuddet var doneret til velgørende formål, og at klageren ikke havde modtaget løn. Møder med "ris og ros" blev anset for at være generalforsamlinger, selvom der ikke blev ført referat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte SKATs vurdering. Retten fandt, at virksomheden ikke kunne anses for at være fritaget for moms, da den ikke opfyldte betingelserne for at være en forening. Da der manglede et regnskab, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden med salg af bankospilleplader ikke var fritaget for afgift i henhold til Momsloven § 13. Virksomheden skulle derfor have været momsregistreret og have opgjort indgående og udgående afgift.

Da der ikke var udarbejdet et regnskab for virksomheden, var SKAT berettiget til at fastsætte afgiften skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, da det var baseret på de tilgængelige grundbilag og klagerens egne optegnelser.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Klageren gjorde gældende, at foreningen var lovligt stiftet og anerkendt af andre myndigheder. Det blev anført, at en eventuel sammenblanding af økonomi skyldtes startvanskeligheder med at oprette en bankkonto og senere var blevet udredt af en revisor. Klageren mente derfor ikke, at der var grundlag for den personlige beskatning.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at foreningen ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at regnskaberne var mangelfulde og ikke retvisende. Den skønsmæssige forhøjelse blev anset for berettiget, bl.a. fordi foreningens midler var blevet brugt til at betale klagerens private udgifter, herunder husleje og lån.