Fristen for valg af grænsegængerregler er absolut og kan ikke fraviges ved genoptagelse

Sagen omhandler en tysk statsborger, der arbejdede i Danmark og var begrænset skattepligtig. Klageren anmodede om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2008 for at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1A. Formålet var at opnå fradrag for børnebidrag, hvilket ikke er muligt under almindelig begrænset skattepligt.

Anmodningen blev fremsat den 20. december 2010, hvilket var efter udløbet af den lovbestemte frist i Kildeskatteloven § 5 D, som for 2006 var 30. juni 2008 og for 2008 var 30. juni 2010. Klageren argumenterede for, at genoptagelse skulle ske efter de almindelige regler i Skatteforvaltningsloven § 26 og § 27, idet han henviste til særlige omstændigheder, herunder at SKAT tidligere fejlagtigt havde oplyst, at han ikke var berettiget til fradraget.

Landsskatteretten fandt, at Kildeskatteloven § 5 D udgør en særregel (lex specialis), der fastsætter en absolut frist for valg af beskatningsordning. Denne særregel har forrang for de generelle regler om genoptagelse. Da fristerne var overskredet for begge år, kunne klageren ikke få ændret sin beskatningsform, og afgørelsen fra Skatteankenævnet blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og afviste klagerens anmodning om at anvende grænsegængerreglerne for indkomstårene 2006 og 2008.

Retten fastslog, at adgangen til at vælge eller omvælge beskatning efter grænsegængerreglerne er reguleret af særreglen i Kildeskatteloven § 5 D. Denne bestemmelse fastsætter en absolut frist for, hvornår en skatteyder kan tilkendegive eller ændre sit valg.

Landsskatteretten fandt, at denne særregel har forrang for de almindelige regler om genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26 og § 27. De almindelige genoptagelsesregler kan således ikke anvendes til at fravige den specifikke frist for valg af beskatningsform.

Rettens begrundelse var yderligere understøttet af forarbejderne til loven, som drager en parallel til reglerne for virksomhedsordningen i Virksomhedsskatteloven § 2. Her er det ligeledes fast praksis, at fristen for valg af ordning er absolut og ikke kan ændres via de generelle genoptagelsesregler.

Klagerens anmodning om omvalg blev fremsat den 20. december 2010, hvilket var efter udløbet af fristerne for begge indkomstår.