Skønsmæssig forhøjelse af indkomst - manglende dokumentation for indtægters oprindelse og driftsudgifter

Klageren nedlagde påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at alle de omstridte indsætninger stammede fra private midler og ikke fra virksomhedens salg. Specifikt hævdede klageren, at beløbene kom fra:

• Salg af privat bil (1.711 kr.)
• Salg af private møbler (4.500 kr.)
• Arv fra klagerens mor (37.359,93 kr.)
• Private penge fra en bankboks, oprindeligt fødselsdags- og julegaver fra klagerens mor (de fem indsætninger med ”fremmed valuta”).

Klageren gjorde desuden gældende, at der skulle gives fradrag for diverse udgifter, herunder udgifter til spil, bilreparationer, kørsel, opbevaring af møbler, bankboks, samt udgifter til hjemmekontor og IT-udstyr (stationær pc, monitor, printer, digitalkamera) samt el og varme til hjemmekontoret. Klageren henviste til, at der var vedlagt bilag og kolonnebog, men disse var ikke fremlagt i sagen.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, samt Personskatteloven § 3, stk. 1. De mente, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at underbygge, at indsætningerne var skattefrie eller allerede beskattede midler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå de generelle principper for skattepligt og bevisbyrde. I henhold til Statsskatteloven § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1 (dagældende). Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Bevisbyrden for, at indsætninger stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler skatteyderen, jf. SKM 2008.905 H. Fradrag for udgifter kræver en direkte og umiddelbar forbindelse til indkomsterhvervelsen jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og bevisbyrden for udgifternes afholdelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Vurdering af indsætninger

Landsskatteretten vurderede de enkelte indsætninger på klagerens bankkonto:

• Indsætning på 1.711 kr. (bilskrotpræmie): Retten fandt det godtgjort, at beløbet stammede fra skrotpræmien for klagerens bil. Dette blev understøttet af en kontantafregning fra [virksomhed2] og klagerens registrering som ejer af bilen. Beløbet blev derfor anset for skattefrit, og skatteansættelsen blev nedsat med 1.369 kr. (1.711 kr. fratrukket moms).

• Indsætning på 4.500 kr. (salg af møbler): Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for salget af privat indbo, såsom købskvitteringer eller salgsannoncer. Retten fandt derfor ikke, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen var skattefri. Beløbet blev anset for yderligere omsætning i klagerens virksomhed og dermed skattepligtig indkomst.

• Indbetalt check på 37.359,93 kr. (arv): Retten anså det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet var en del af klagerens arv fra sin afdøde mor, specifikt udbetaling fra kapitalfonden [virksomhed4]. Dette blev understøttet af et brev fra revisor, der angav forventet udbetalingstidspunkt, og indsætningens dato. Da der var betalt boafgift direkte fra dødsboet, blev beløbet anset for skattefrit, og skatteansættelsen blev nedsat med 29.888 kr. (37.359,93 kr. fratrukket moms).

• Indsætninger af ”fremmed valuta” (samlet 70.996,46 kr.): Klageren oplyste, at disse beløb stammede fra en bankboks og var gaver fra hans mor. Retten fandt dog ikke, at klagerens forklaring var tilstrækkeligt understøttet af objektivt konstaterbare forhold, herunder at bankboksen først blev oprettet i 2013. Da der manglede dokumentation for pengestrømmene, og indsætningerne tidsmæssigt faldt sammen med klagerens erhvervsmæssige virksomhed, blev beløbene anset for omsætning ved selvstændig virksomhed og dermed skattepligtig indkomst. Retten lagde til grund, at der var tale om salg af momspligtige ydelser i henhold til Momsloven § 34.

Vurdering af driftsudgifter

Klageren havde påberåbt sig fradrag for diverse udgifter, herunder bilreparationer, kørsel, opbevaring af møbler, bankboks, IT-udstyr og hjemmekontor. Retten fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udgifterne, såsom bilag eller kørselsregnskab, og havde ikke redegjort for den erhvervsmæssige anvendelse af driftsmidlerne.

• Hjemmekontor: Der gives som udgangspunkt ikke fradrag for udgifter til hjemmekontor, medmindre det er indrettet, så det afskærer privat anvendelse, og i væsentligt omfang anvendes som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. SKM2003.488.HR. Disse betingelser var ikke opfyldt.

• Bankboks: Der er ikke fradrag for udgifter til leje af bankboks jf. Ligningsloven § 17c.

• Spilleudgifter: Der gives ikke fradrag for tab på spil efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Samlet forhøjelse

På baggrund af ovenstående nedsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2014 med 31.257 kr. til 60.397 kr. Den endelige forhøjelse bestod af følgende beløb (ekskl. moms):

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Skattestyrelsen forhøjede overskuddet for 2015 med 472.490 kr., nedsatte overskuddet for 2016 med 364.853 kr. (til et overskud på 205.147 kr.), og ændrede overskuddet for 2017 fra 651.529 kr. til et underskud på 29.560 kr.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren er regnskabspligtig og fuldt skattepligtig jf. Kildeskatteloven § 1 og Personskatteloven § 1, og at indkomsten skal opgøres årligt jf. Skattekontrolloven § 1. Indsætningerne på bankkontoen blev anset for skattepligtig omsætning i virksomheden jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, da teksten på kontoudtogene indikerede fakturanumre og navne. Fradrag for udgifter er muligt jf. Statsskatteloven § 6, men da det ikke var muligt at skønne udgifter ud fra bankkontoudtogene, blev der skønnet 25 % til vareforbrug og øvrige udgifter.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af overskuddet for alle tre år. Det blev overordnet gjort gældende, at bankindsætningerne ikke udgjorde yderligere omsætning i virksomheden, og at driftsomkostningerne væsentligt oversteg de 25 % skønnet af Skattestyrelsen.