Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skatteyders fraflytningsbeskatning fra 2002, hvor der blev givet henstand med betaling af skat af urealiserede gevinster på aktier i [virksomhed1] A/S, et beløb på 2.894.658 kr. Skatteyderen flyttede til England i 2002, hvilket medførte ophør af fuld dansk skattepligt. I 2005 blev aktierne i [virksomhed1] A/S overdraget til [virksomhed2] A/S via en skattepligtig aktieombytning.
SKAT argumenterede for, at henstandsbeløbet var forfaldent til betaling i henhold til dagældende Kildeskatteloven § 73e, stk. 4 og 6, da aktierne var solgt. SKAT mente, at skatteyderen ikke havde givet tilstrækkelig meddelelse om salget, som krævet af Kildeskatteloven § 73e, stk. 2. SKAT betragtede kommunikationen fra 2005 som en underretning om en omstrukturering, ikke en meddelelse om et skattepligtigt salg, der udløste henstandens forfald. Derfor anså SKAT henstanden for bortfaldet, og skatten for forfalden fra den oprindelige ansættelse i 2004, med tillæg af renter. SKAT fastholdt desuden, at kravet ikke var forældet, idet forældelsesfristen var suspenderet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 2, da de først blev bekendt med salget i 2011.
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at SKATs ændring af skatteansættelsen for 2002 var ugyldig, da ændringen var foretaget efter ligningsfristens udløb, jf. Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27. Repræsentanten hævdede, at brevet fra 2005 tydeligt informerede SKAT om aktieoverdragelsen, hvilket opfyldte meddelelsespligten i Kildeskatteloven § 73e, stk. 2. Derfor skulle skatten være forfaldet i 2005, og kravet var forældet i henhold til Forældelsesloven §§ 3 og 23. Mere subsidiært blev det anført, at rentetilskrivningen på 1.845.981 kr. var i strid med EU-retten, med henvisning til Lov nr. 221 af 31. marts 2004 § 12, stk. 17, som afskaffede renter på henstandsbeløb for personer, der havde fået henstand før 1. januar 2004.
Landsskatteretten fandt, at sagen omhandlede opkrævning og betaling af en forfalden skat, og ikke en ændring af en skatteansættelse. Derfor fandt Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27 ikke anvendelse, og den principale påstand om ugyldighed blev afvist.
Vedrørende henstanden blev det fastslået, at klagerens henstand var meddelt i henhold til dagældende Aktieavancebeskatningslov § 13a, stk. 5. Retten fandt, at repræsentantens meddelelse i 2005 om aktieombytningen ikke opfyldte kravet om meddelelse om aktiernes afståelse i relation til den meddelte henstand, som fastsat i dagældende . Som følge heraf blev skatten anset for forfalden ved ansættelsen af aktieavancen i 2004 i forbindelse med klagerens fraflytning, jf. dagældende , som om henstand ikke var givet.
For så vidt angår den subsidiære påstand om forældelse, anvendte retten den nugældende Forældelsesloven, da kravet ikke var forældet efter de hidtil gældende regler ved lovens ikrafttræden. Retten lagde til grund, at SKAT først i 2011 (specifikt den 11. maj 2011) fik tilstrækkelig oplysning om klagerens salg af aktierne i [virksomhed1] A/S. Derfor blev kravet ikke anset for forældet ved SKATs afgørelse af 5. september 2012, og den subsidiære påstand om forældelse blev ikke tiltrådt. Retten bemærkede, at meddelelsen om aktieombytningen i december 2005 ikke medførte, at SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteberegning eller havde anledning til at søge yderligere oplysninger i relation til henstanden.
Vedrørende den mest subsidiære påstand om bortfald af rentebeløbet, anerkendte retten, at Lov nr. 221 af 31. marts 2004 § 12, stk. 17 afskaffede kravet om tillæg til henstandsbeløbet. Dog fastslog retten, at dette ikke ændrede adgangen til at kræve renter af forfalden skat i henhold til dagældende Aktieavancebeskatningslov § 13a, stk. 7 og Kildeskatteloven § 73e, stk. 6. Da henstanden blev anset for bortfaldet på grund af manglende rettidig meddelelse, blev skatten anset for forfalden på det oprindelige tidspunkt i 2003, og renteberegningen blev derfor anset for korrekt.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, idet det blev bemærket, at der ikke herved var taget stilling til de beløbsmæssige opgørelser.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af manglende indeholdt udbytteskat fra [virksomhed1] A/S (Selskabet) i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Efteropkrævningen skyldtes Selskabets køb af egne aktier fra en aktionær, hvor Selskabet ikke havde indeholdt udbytteskat.
Selskabet, der fungerer som holdingselskab, erhvervede egne aktier fra en aktionær i tre omgange:
| Indkomstår | Nominel værdi (kr.) |
|---|
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
| Købesum (kr.) |
|---|
| Andel af aktiekapital (%) |
|---|
| 2010 | 8.500 | 8.500.000 | 1,7 |
| 2011 | 10.700 | 10.700.000 | 2,14 |
| 2012 | 14.000 | 7.000.000 | 1,40 |
Selskabet havde ikke indeholdt udbytteskat ved disse transaktioner, idet årsagen til købene ifølge årsregnskaberne var aktionærens ønske om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddedes til den samlede aktionærkreds.
SKAT efteropkrævede i alt 7.266.000 kr. i manglende indeholdt udbytteskat. SKAT henviste til, at afståelsessummen ved salg af aktier tilbage til det udstedende selskab skal medregnes i sælgerens skattepligtige indkomst uden fradrag af anskaffelsessummen, jf. Ligningsloven § 16 B, stk. 1. Det købende selskab er indeholdelsespligtigt af udbytteskat i købesummer omfattet af denne bestemmelse, jf. Kildeskatteloven § 65, stk. 1. Da Selskabet ikke havde indeholdt skatten, hæftede det for det manglende beløb, jf. Kildeskatteloven § 69.
SKATs beregning af den manglende udbytteskat var som følger:
| Indkomstår | Købesum | Udbytteskat | Netto til Aktionæren |
|---|---|---|---|
| 2010 | 8.500.000 kr. | 2.380.000 kr. | 6.120.000 kr. |
| 2011 | 10.700.000 kr. | 2.996.000 kr. | 7.704.000 kr. |
| 2012 | 7.000.000 kr. | 1.890.000 kr. | 5.110.000 kr. |
SKAT afviste klagerens påstand om ugyldighed grundet manglende aktindsigt, idet materialet var en del af en verserende straffesag, hvor politiet havde kompetencen til at give aktindsigt. SKAT fastholdt endvidere, at forældelsesfristen på 3 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1, først løb fra den 2. september 2014, hvor SKAT fik kendskab til forholdene via politiet, uanset at oplysningerne fremgik af Selskabets årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen tidligere.
Selskabets repræsentant påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig som følge af manglende aktindsigt. Repræsentanten anførte, at SKAT havde henvist til bilag og afhøringsrapporter, som Selskabet ikke havde haft adgang til at gennemgå. Det blev fremhævet, at Selskabet havde anmodet om udvidet aktindsigt, og at SKATs afslag på aktindsigt var en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Repræsentanten henviste til, at Selskabet havde ret til aktindsigt i materiale af betydning for skattesagen, og at undtagelsesbestemmelsen i Forvaltningsloven § 11, stk. 1 kun finder anvendelse, hvis sagsakter udelukkende benyttes i en straffesag. Endvidere burde SKAT have overvejet meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 2. Repræsentanten henviste til en tidligere sag (Skatteankestyrelsen sag nr. 15-2424900), hvor Skatteankestyrelsen havde udtalt, at aktindsigt i akter modtaget fra politiet ikke kunne nægtes med hjemmel i Forvaltningsloven § 11, stk. 1, når skattesagen ikke angår strafferetlig forfølgning. Det blev også anført, at SKAT havde pligt til at afklare, om aktindsigtsanmodningen vedrørte begge selskaber. Vedrørende forældelse påstod repræsentanten, at SKAT var bekendt med forholdene tidligere, da de fremgik af Selskabets årsrapporter, som var offentligt tilgængelige.

Sagen omhandler beregningen af forfaldsbeløb på en henstandssaldo i henhold til [Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på at dispensere for en overskridelse af fristen for at anmode om henstand me...
Læs mereNy lov: Kriminalitet kan medføre genopstandelse af eftergivet gæld til det offentlige