Efteropkrævning af told og moms efter uretmæssig flytning af varer fra midlertidigt oplag

Det blev fastslået, at SKAT med rette havde opkrævet told af varerne over for selskabet, som hæftede for beløbene efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3. Som følge af toldskylden var det ligeledes berettiget, at der var opkrævet importmoms, jf. Momslovens § 12.

Told- og momsgodtgørelse

Vedrørende påstanden om told- og momsgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239 og Momslovens § 46, stk. 5, fandt retten, at det fremlagte varecertifikat EUR-1 ikke var den relevante dokumentation for at opnå præferencetoldbehandling. Dette skyldtes, at:

• Ifølge artikel 6 og 7 i Afgørelse nr. 1/96 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet, er det relevante dokument et varecertifikat A.TR.
• Det pågældende varecertifikat EUR-1 var udstedt af de kompetente tyrkiske myndigheder og ikke af en myndighed i et af de lande, der er opremset i artikel 1, stk. 2 i Afgørelse 1/2000 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet. Derfor var det fremlagte varecertifikat EUR-1 ikke omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

Der kunne derfor ikke indrømmes toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 900, litra o.

Retten fandt desuden, at speditørens fejlagtige opstart af forsendelsen fra en forkert adresse ikke kunne anses for at ligge ud over den normale erhvervsrisiko. Ligeledes kunne den efterfølgende indfortoldning i Norge ikke udgøre en særlig situation. Det var således ikke godtgjort, at omstændighederne i sagen udgjorde en særlig situation, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 899, stk. 2, jf. EF-Toldkodeksens artikel 239.

Momsfradrag

Endelig fandt retten, at selskabet ikke var berettiget til at foretage fradrag for det omhandlede momsbeløb, idet der ikke var tale om indkøb af varer, der anvendtes til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. Momslovens § 37, stk. 1, jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 3.

Den påklagede efteropkrævning af told og importmoms på i alt 80.238,25 kr. blev derfor stadfæstet.

SKATs afgørelse

SKAT opkrævede told på 102.250 kr. og importmoms på 593.621 kr. (i alt 695.871 kr.) for varepartiet. SKAT begrundede dette med, at varerne var unddraget toldtilsyn, jf. EF-Toldkodeksen artikel 203, stk. 1, hvilket medførte toldskyld. Som følge heraf skulle der også betales moms, jf. Momsloven § 12, stk. 1. SKAT nægtede desuden fradragsret for importmomsen, jf. Momsloven § 37, stk. 1, da der ikke var tale om indkøb til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Klagerens argumenter

Selskabet påstod principalt, at told- og importmomsbeløbet skulle nedsættes til 0 kr. og subsidiært, at der skulle godkendes momsfradrag for importmomsen. Selskabet anførte, at varerne ved en fejl var blevet transporteret væk fra lageret, men straks blev tilbagekaldt og frembudt for toldmyndighederne. De mente, at der ikke havde været risiko for, at varerne overgik til det økonomiske kredsløb i EU, og at toldskyld derfor ikke var opstået. De henviste til EU-Domstolens dom i sag C-234/09 og Landsskatterettens kendelse af 28. september 2010 i sag j.nr. 08-02196. Hvis toldskyld alligevel var opstået, skulle den begrundes i EF-Toldkodeksen artikel 204, men toldskylden burde være bortfaldet, da misligholdelsen ikke havde haft konkrete følger, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksen artikel 859, nr. 5. Selskabet mente desuden, at de ikke var rette debitor, da transporten var forestået af en anden virksomhed. Subsidiært argumenterede selskabet for ret til momsfradrag, da importmomsen havde direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets momspligtige aktivitet som speditør, og nægtelse af fradrag ville stride mod neutralitetsprincippet.