Landsskatteretten: Skattepligt og fordeling af lønindkomst mellem Danmark og Frankrig (2006-2008)

SKAT mente desuden, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at orientere skattemyndighederne om sin ændrede skattepligtstatus efter at have erhvervet bolig i Danmark, hvilket ville have påvirket hendes status som begrænset skattepligtig. Dette faldt ind under Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens argumenter

Klageren anerkendte, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, men domicileret i Frankrig. Hun frafaldt sine formalitetsindsigelser vedrørende fristerne for 2006-2008 efter Højesterets afgørelser. Klageren fastholdt dog, at fordelingen af arbejdet mellem Danmark og Frankrig var mere ligelig end SKATs skøn. Hun forklarede, at selvom den personlige kundekontakt var vigtig og foregik i Danmark, udførte hun også betydeligt arbejde i Frankrig, herunder telefonopkald og mailkorrespondance. Klageren anførte, at den lange sagsbehandlingstid hos SKAT og Skatteankestyrelsen reelt forhindrede hende i at få rettet den betalte skat i Frankrig.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, således at 75 % af vederlaget fra [virksomhed1] ApS blev henført til arbejde udført i Danmark, og 25 % til arbejde udført i Frankrig. Den beløbsmæssige opgørelse blev henvist til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2006, 2007 og 2008 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev også bekræftet, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig i henhold til artikel 2, stk. 4, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.

Det blev fastslået, at Danmark i henhold til artikel 14 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten havde beskatningsretten til den del af klagerens lønindtægter, som vedrørte arbejde udført i Danmark, da [virksomhed1] ApS er hjemmehørende i Danmark.

Ved vurderingen af fordelingen af lønindkomsten mellem Danmark og Frankrig tog Landsskatteretten følgende i betragtning:

• Klagerens arbejde bestod i kontakt med [virksomhed1] ApS' klienter, som alle befandt sig i Danmark.
• Omfanget af klagerens ophold i Danmark (164 dage i 2007 og 157 dage i 2008).
• Klagerens egen forklaring om, at den vigtige klientkontakt fandt sted i Danmark.
• En ikke uvæsentlig del af klagerens arbejde med gennemgang af tilbud og telefoniske drøftelser med potentielle og aktuelle købere måtte antages at være udført i Frankrig, hvor klageren havde helårsbolig og primært opholdt sig.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at 75 % af lønindkomsten fra [virksomhed1] ApS kunne henføres til arbejde udført i Danmark, og at 25 % kunne henføres til arbejde udført i Frankrig. Dette ændrede SKATs oprindelige afgørelse, som havde henført 85 % af lønindkomsten til Danmark.

Den beløbsmæssige opgørelse blev henvist til SKAT i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

SKATs ændringer af den skattepligtige indkomst var som følger:

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at afgørelsen var ugyldig for indkomstårene 2007-2009, da klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Klageren anførte, at han var oprigtigt overbevist om, at han ikke var skattepligtig til Danmark af indkomsten, da hans arbejdsgiver havde påtaget sig ansvaret for at afregne skatten i udlandet, og han selv opfyldte 180-dages reglen for ophold i udlandet. Han fremhævede også, at det var hans første job som geolog/geofysiker til søs, og at han loyalt havde medvirket til sagens oplysning.

SKAT fastholdt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at medtage den udenlandske indkomst på sin selvangivelse. SKAT henviste til, at det er skatteyderens pligt at selvangive korrekt og holde sig orienteret om gældende regler, og at ukendskab til reglerne eller betaling af skat i udlandet ikke i sig selv udelukker grov uagtsomhed. SKAT bemærkede endvidere, at selvangivelsespligten påhviler klageren og ikke arbejdsgiveren.