Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af købsmoms - manglende dokumentation for momspligtige leverancer og formalitetsfejl ved fristforlængelse

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 159.159 kr. på grund af den overskredne frist, men stadfæstede den resterende forhøjelse på 119.981 kr., da virksomheden ikke kunne dokumentere de momspligtige leverancer fra G2 ApS.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Told- og skatteforvaltningen ikke havde godtgjort, at virksomhedens repræsentant havde anmodet om fristforlængelse for sagsbehandlingen. Derfor blev SKATs afgørelse anset for ugyldig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., vedrørende købsmoms for juli kvartal 2004, oktober kvartal 2004 og januar kvartal 2005. Landsskatteretten nedsatte derfor forhøjelsen med 159.159 kr. for disse perioder.

Realitet

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen vedrørende det resterende beløb på 119.981 kr. Det blev ikke anset for dokumenteret, at G2 ApS havde leveret momspligtige underleverandørydelser til virksomheden. Virksomheden havde ikke dokumenteret, at der var indgået en mundtlig aftale om køb af leverandørydelser, eller at G2 ApS havde udført arbejde for virksomheden, som krævet i Momslovens § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsens § 58.

Det blev endvidere fastslået, at avisdistributionen, udført via DI, var et naturligt led i virksomhedens drift, men at afregningen var sket på usædvanlige vilkår. Det var ikke påvist, at G2 ApS havde en selvstændig økonomisk virksomhed, der udførte avisdistribution for H1. H1 blev anset for at være den rette arbejdsgiver for DI og de anvendte avisbude, og virksomheden havde ansvaret for korrekt momsafregning samt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Der blev henvist til praksis om ledelsens ansvar, herunder SKM2004.332.ØLR.

Selskabets direktør, [person3], forklarede, at ydelserne vedrørte igangværende projekter, som [virksomhed3] ApS udførte for selskabet. [person3] havde tidligere været direktør for [virksomhed3] ApS, som gik konkurs i april 2009.

SKAT nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1, da selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag var opfyldt. SKATs begrundelse inkluderede:

• Manglende dokumentation: Transaktionerne var ikke underbygget af pengeoverførsler og var ukendte for konkursboet efter [virksomhed3] ApS.
• Utroværdig regnskabsførelse: Bogføringen vidnede ikke om normal virksomhedsdrift, var ikke løbende ajourført, og der var væsentlige uoverensstemmelser mellem bogført og angivet købsmoms.
• Sen efterangivelse: Selskabet angav oprindeligt momstilsvaret til 0 kr. og efterangav først købsmomsen den 23. december 2010.
• Uoverensstemmelse med tidligere fakturaer: En tidligere fremlagt huslejefaktura for delvist samme periode viste en markant lavere månedlig husleje, og [virksomhed3] ApS var ikke frivillig registreret for udlejning af fast ejendom.
• Utilstrækkelig specifikation: Fakturaerne manglede tilstrækkelig beskrivelse af ydelsernes art eller timeopgørelser i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40.
• Transaktioner mellem interesseforbundne parter: Transaktionerne skete mellem to selskaber, der ledes af samme person, hvilket SKAT tillagde særlig vægt.

Selskabets repræsentant fastholdt, at købene var erhvervsmæssige og berettigede til fradrag. Det blev anført, at betalingen var sket forud for faktureringen som finansiering af projekterne. Som yderligere dokumentation fremlagde selskabet print af en hjemmeside, en kontoudskrift fra [finans1] med indbetalinger til [virksomhed3] ApS, en ikke-underskrevet ansættelseskontrakt for en translatør, og en kopi af kurators skrivelse om en fordring mod selskabet. Repræsentanten argumenterede, at direktørsammenfaldet først indtrådte efter aftalernes indgåelse og fakturering, og derfor var uden betydning.