Ændring af fordeling af overdragelsessum ved skattefri virksomhedsomdannelse af landbrugsejendom

Retten henviste til lovforslag nr. 85 (senere lov nr. 958 af 20. december 1999), hvoraf det fremgår, at den aftalte fordeling kan forventes lagt til grund, medmindre den må anses for åbenbart forkert. Der er ingen klar grænse for, hvornår en fordeling er åbenbart forkert, men en vis vejledning kan hentes i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 %-grænse for tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger, jf. SKM 2004.424.

I nærværende sag var der tale om nærtstående parter, da ejendommen blev overdraget til et ApS i skattefri virksomhedsomdannelse. Parterne kunne dermed ikke anses for at have konkret modstridende interesser. Landsskatteretten fandt derfor, at både den aftalte overdragelsessum og fordelingen af denne kunne korrigeres, hvis den ikke var i overensstemmelse med den faktiske handelsværdi. SKAT havde godkendt den samlede overdragelsessum på 19.700.000 kr.

Landsskatteretten fandt, at syns- og skønsmandens værdiansættelse måtte anses for at være udtryk for handelsprisen på handelstidspunktet den 1. januar 2009. Syns- og skønserklæringen fastsatte værdierne som følger:

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anså den selvangivne fordeling af overdragelsessummen for at være åbenbart forkert. De lagde særligt vægt på syns- og skønserklæringens fordeling, samt at forskellen mellem den selvangivne handelsværdi for driftsbygningerne og skønsmandens skønnede handelsværdi lå uden for den normale skønsusikkerhed. De stemte derfor for, at overdragelsessummen skulle fordeles i overensstemmelse med syns- og skønserklæringen.

Et retsmedlem fandt, at den aftalte fordeling af overdragelsessummen lå inden for den skønsusikkerhed, der kunne accepteres, og stemte for medhold.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal. Det blev herefter bestemt, at fordelingen af overdragelsessummen skulle være som følger:

Det blev overladt til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af de skattemæssige konsekvenser af den ændrede fordeling af overdragelsessummen på ejendommen, jf. Bekendtgørelse for forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at den aftalte fordeling af salgssummen skulle godkendes, og at ejendomsavancen dermed skulle beregnes til 0 kr. Repræsentanten argumenterede for, at køberen var indforstået med den i udbudsmaterialet fastsatte fordeling, og at manglende forhandling ikke nødvendigvis betød, at værdierne var forkert ansat. Det blev fremhævet, at køberen havde foretaget væsentlige ændringer på ejendommen (fældet træer og revet en ladebygning ned), hvilket ifølge repræsentanten havde betydning for stuehusets værdiansættelse, da ugenerthed var en vigtig faktor for købere af ejendomme i landområder tæt på byer. Repræsentanten henviste til en landsskatteretskendelse af LSR 20. juni 2012 ("[sag1]"), som de mente var direkte sammenlignelig, da SKATs opfattelse af stuehusværdien i begge sager udgjorde ca. 54 % af den aftalte handelspris. Det blev anført, at sagerne burde afgøres ens, da der i begge situationer var tale om handler mellem parter med konkret modstående interesser. Repræsentanten anførte desuden, at den lave hektarpris for jorden skyldtes, at arealerne skulle drænes. Subsidiært foreslog repræsentanten en alternativ fordeling af købesummen, der ville resultere i en avance på 110.010 kr.