Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et reklamebureau, drevet som et interessentskab af to interessenter, der klagede over SKATs forhøjelse af deres overskud af virksomhed. Klagen vedrørte fradrag for tab på debitorer, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og personaleudgifter.
SKAT havde forhøjet overskuddet med i alt 50.466 kr. og argumenterede for, at de omstridte udgifter ikke var fradragsberettigede. For tab på debitorer mente SKAT, at tabet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, da der manglede skriftlig dokumentation som rykkere eller kreditnota. Vedrørende repræsentationsudgifter blev middage og kroophold anset for private udgifter, og gaver til kunder manglede dokumentation for anledning og modtagere. Rejseudgiften til en inspirationstur til [UK] blev afvist, da der ikke forelå et program eller redegørelse for resultatet, og turen blev anset for at have et overvejende turistmæssigt islæt. Endelig blev personaleudgifterne, som dækkede interessenternes egen fortæring, anset for private udgifter, da virksomheden ingen ansatte havde, og udgifterne ikke faldt ind under rejseudgifter.
Klagerens repræsentant påstod, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært blev det påstået, at fradrag for personaleudgifter skulle nedsættes med 50 % af 11.043 kr. eller 5.521 kr.
Klageren argumenterede for, at tabet på debitorer var uomtvisteligt, selv uden formel kreditnota eller retlige skridt, da der ikke var udsigt til betaling. Repræsentationsudgifterne blev anset for udslag af kommerciel gæstfrihed, og selvom bilagene manglede detaljer, var beløbene beskedne, og anledningen kunne efterfølgende påvises. Kroopholdet blev anset for erhvervsmæssigt grundet ægtefællernes tilknytning til et relateret reklamefilmselskab. Rejsen til [UK] blev fremført som en nødvendig inspirationsrejse for reklamebranchen, der skulle sidestilles med en kursusudgift. Vedrørende personaleudgifter blev det anført, at interessenterne ofte arbejdede eksternt og var henvist til at købe mad ude, og de burde derfor være berettiget til fradrag for merudgiften i forhold til sparet hjemmeforbrug, ligesom ved rejser. Der blev fremlagt et skøn for fradragsberettiget fortæring:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Udedage 76 dage á 50 kr. pr. interessent | 7.600 |
| Dage på kontoret 92 dage á 50 kr. pr. interessent | 9.200 |
| Fortæring i alt | 16.800 |
| Heraf fradragsberettiget: |
| Udedage 76 dage á 50 kr. pr. interessent | 7.600 |
| Sparet hjemmeforbrug 76 dage á 15 kr. pr. interessent | -2.280 |
| Fradragsberettiget andel | 5.320 |
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter, dog med en nedsættelse af forhøjelsen på 541 kr. vedrørende tab på debitorer som følge af en opgørelsesfejl. Retten fandt, at ingen af de omstridte udgifter opfyldte betingelserne for fradrag i henhold til skattelovgivningen, primært på grund af manglende dokumentation eller fordi udgifterne blev anset for at være af privat karakter.
Landsskatteretten indledte med at fastslå, at skattepligtige i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan fratrække udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke kunne karakteriseres som en privatudgift.
Landsskatteretten bemærkede, at tab på forretningsdebitorer efter praksis kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, eller hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for helt eller delvis uerholdelig under særlige omstændigheder (f.eks. konkurs, betalingsstandsning, likvidation). Da der i den konkrete sag ikke var foretaget skridt til inddrivelse af beløbet eller udstedt en kreditnota, kunne tabet ikke anses for konstateret. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, dog med en nedsættelse af forhøjelsen på 541 kr. som følge af en opgørelsesfejl relateret til virksomhedens momstilsvar.
Med henvisning til Ligningsloven § 8, stk. 4, som tillader fradrag for repræsentationsudgifter med 25 %, fandt Landsskatteretten, at udgifterne til middage på [virksomhed10] og [restaurant] samt weekendophold på [kro] ikke var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde en skattepligtig indkomst. Disse udgifter blev anset for interessenternes private udgifter og dermed ikke fradragsberettigede. For gaver til kunder manglede de fremlagte bilag oplysninger om modtagere og anledning, hvorfor det ikke var godtgjort, at gaverne var givet i repræsentativ anledning. SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.
Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at rejsen til [UK] var foretaget for at sikre, vedligeholde eller erhverve en skattepligtig indtægt. Selvom rejsen var oplyst som en inspirationsrejse, afkræftede dette ikke en formodning om, at rejsen havde et overvejende turistmæssigt islæt. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.
Da der ikke var lønansat personale i virksomheden, kunne der ikke godkendes fradrag for personaleudgifter. Landsskatteretten fastslog, at udgifter til interessenternes egen forplejning, herunder fortæring, kaffe, brød og frugt, var private udgifter og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende. Det forhold, at lejemålet ikke indeholdt eget køkken, ændrede ikke dette resultat. Det blev endvidere ikke anset for godtgjort, at udgifterne til fortæring var afholdt i forbindelse med rejser, som defineret i Ligningsloven § 9A. SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026



Sagen omhandler et reklamebureau, drevet som interessentskab af to interessenter, der klagede over SKATs afgørelse om forhøjelse af overskud af virksomhed. Klagen vedrørte nægtet fradrag for tab på debitorer, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og personaleudgifter.
Virksomheden, der beskæftiger sig med grafisk design, har ingen ansatte, men benytter freelance fagfolk. Lokalerne har adgang til toilet, men ingen køkkenfaciliteter. Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren havde fratrukket 12.984 kr. for tab på en faktura fra 2009 vedrørende bryllupsinvitationer. Kunden var uenig i prisen, og der var ingen skriftlig aftale eller kreditnota. Klageren oplyste, at man ikke ville foretage yderligere inddrivelse.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Fradrag var søgt for middage (bl.a. med ægtefæller), et weekendophold på en kro (med ægtefæller) og gaver til kunder. SKAT afviste fradragene med henvisning til, at udgifterne var private eller manglede tilstrækkelig dokumentation for anledning og deltagere. Klageren erkendte manglende dokumentation for gaver, men fastholdt erhvervsmæssig karakter for middage og kroophold, især pga. ægtefællernes tilknytning til en samarbejdsvirksomhed.
En rejse til Storbritannien for de to interessenter (og en kollega for egen regning) var fratrukket som inspirationsrejse. SKAT anså rejsen for privat, da der ikke var dokumentation for et erhvervsmæssigt program eller resultat. Klageren argumenterede for, at rejser til Storbritannien var nødvendige for at opsøge nye emner og indfald i reklamebranchen, som er kreativ og ikke kan læres på kurser.
Fradrag var søgt for interessenternes daglige fortæring (kaffe, brød, frugt), da virksomheden ikke havde eget køkken, og interessenterne ofte arbejdede eksternt. SKAT afviste fradraget, da udgifterne blev anset for private, og virksomheden ingen ansatte havde. Klageren foreslog et skønnet fradrag baseret på merudgifter ved at spise ude, sammenlignet med sparet hjemmeforbrug, og henviste til, at udgifterne delvist var afholdt i forbindelse med rejser, jf. Ligningsloven § 9A. Klageren foreslog en reduktion af de fratrukne personaleudgifter med 25% som ikke-fradragsberettigede fortæringsudgifter, hvilket ville give et fradragsberettiget beløb på 33.130 kr. (klagerens andel 16.565 kr.).
SKAT havde oprindeligt forhøjet overskuddet med 50.466 kr. og indstillede en nedsættelse på 541 kr. vedrørende tab på debitorer pga. en opgørelsesfejl.

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatning af honorar, manglende godkendelse af fr...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs fradrag for repræsentationsudgifter og sponsorater, som SKAT ikke fuldt ud har godkendt. Sel...
Læs mere