Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af skatteansættelse grundet manglende dokumentation for private lån

SKAT afviste genoptagelse den 17. marts 2010, da de private lån ikke var dokumenteret via pengestrømme, hvilket medførte et negativt privatforbrug.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Nævnet vurderede, at SKAT havde foretaget en tilstrækkelig gennemgang af regnskabsmaterialet og de modtagne oplysninger. Selvom anmodningen om genoptagelse var rettidig, fandt nævnet ikke, at det fremsendte materiale dokumenterede, at den skønsmæssige forhøjelse på 550.000 kr. var forkert.

De fremlagte låneerklæringer, dateret den 15. august 2011, opfyldte ikke Højesterets krav til godkendelse af låneforhold, da de ikke kunne sidestilles med lånedokumenter udfærdiget på långivningstidspunktet, og pengestrømmene var ikke dokumenteret. Nævnet fandt, at SKATs skønsmæssige forhøjelse, der bragte privatforbruget op på et positivt beløb på 125.020 kr., ikke var åbenbart urimelig. Nævnet var enig med SKAT i, at der var grundlag for at anvende Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om skønsmæssig ansættelse, da selvangivelsen for 2006 ikke var behørig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Retten henviste endvidere til Bekendtgørelse om forretningsordenen for Landsskatteretten § 17, stk. 4, hvorefter Landsskatteretten skal pålægge den pågældende myndighed at genoptage afgørelsen, hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse, og Landsskatteretten finder, at genoptagelse burde have fundet sted.

Landsskatteretten fandt, at der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke var indsendt nye oplysninger vedrørende pengestrømmene for de private lån. De for skatteankenævnet fremlagte låneerklæringer, udfærdiget i august 2011, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Det var således ikke godtgjort, at de kontante indsætninger hidrørte fra lån og ikke skattepligtige indtægter.

Det blev heller ikke i øvrigt godtgjort, at SKATs skøn var urimeligt eller beror på et fejlagtigt grundlag. Landsskatteretten var derfor enig med skatteankenævnet i, at der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2006.

Afgørelsen blev herefter stadfæstet.

Klageren fastholdt anmodningen og forklarede, at han løbende over syv år havde lånt mindre beløb af venner og familie til at dække familiens forbrug, da hans indtægter havde været utilstrækkelige. Han oplyste, at hans ældste søns løn dækkede familiens omkostninger, og at han ikke kunne bekræfte det præcise skyldige beløb eller tilbagebetalingsplanen.

Skatteankenævnet afviste anmodningen om genoptagelse. Nævnet henviste til Statsskatteloven § 4 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og fandt, at der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring. Nævnet var enig i SKATs skønsmæssige ansættelse, da klagerens selvangivne indkomst ikke gav plads til et antageligt privatforbrug. De fremlagte lånedokumenter og forklaringer blev ikke anset for bestyrket af objektive kendsgerninger som bankoverførsler, og det blev bemærket, at lån til ombygning af lejede lokaler ikke ville øge privatforbruget. Der var desuden uoverensstemmelse mellem klagerens og revisors oplysninger om lånene.