Afslag på ekstraordinær genoptagelse grundet glemt befordringsfradrag og tysk skattetilsvar

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999. Klageren havde anmodet om genoptagelse den 25. oktober 2010, hvilket var efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse. Hovedårsagen til anmodningen var et glemt befordringsfradrag samt et tysk skattetilsvar, som klageren mente var forkert på grund af fejl fra de danske skattemyndigheders side i forbindelse med indgivelse af den tyske selvangivelse.

SKAT havde tidligere afvist anmodningen med henvisning til, at et glemt befordringsfradrag ikke kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. SKAT havde desuden oplyst, at en overskydende skat fra 1999 var udbetalt og indløst af klageren i 2000. Vedrørende det tyske skattetilsvar havde SKAT henvist til den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, specifikt artikel 15 om 183-dages reglen.

Skatteankenævnets behandling

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde forholdt sig passiv i flere perioder og derfor ikke havde reageret inden for seks måneder efter kundskabstidspunktet, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Nævnet fandt heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse, da et glemt befordringsfradrag ifølge praksis ikke kan det. Vedrørende spørgsmålet om det tyske skattetilsvar fandt Skatteankenævnet, at SKAT ikke havde truffet en afgørelse herom, og nævnet kunne derfor ikke tage stilling til dette, jf. Skatteforvaltningsloven § 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.

Retten bemærkede, at anmodningen var indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Spørgsmålet om genoptagelse skulle derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7, som indeholder objektive grunde til genoptagelse.

Spørgsmålet kunne herefter alene afgøres efter , der tillader ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger "særlige omstændigheder". Denne bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende .