Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en selvstændig taxivognmand, hvis indkomst for 2009 og 2010 blev skønsmæssigt forhøjet af SKAT. Forhøjelsen skyldtes, at virksomhedens regnskab blev tilsidesat på grund af væsentlige mangler, herunder manglende kassekladder, kasseafstemninger og bilagsnummerering. SKATs beregninger viste et negativt privatforbrug for klageren i begge år.
Derudover var der uenighed om værdiansættelsen af en Mercedes, som klageren havde overført fra erhvervsmæssig til privat brug. Klageren ansatte værdien til 600.000 kr. baseret på en uforpligtende vurdering fra en forhandler, mens SKAT skønnede værdien til 900.000 kr. Denne forskel påvirkede de skattemæssige afskrivninger.
Klageren argumenterede for, at SKATs privatforbrugsberegning var forkert, da den medregnede en bankkonto, der fungerede som en samlekonto for familien, og ikke tog højde for økonomiske bidrag fra hans voksne, hjemmeboende sønner. Vedrørende bilen fastholdt klageren sin værdiansættelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.
Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale havde så væsentlige mangler, at det ikke opfyldte kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Manglerne omfattede bl.a. fraværet af kassekladder, daglige kasseafstemninger og et mangelfuldt transaktionsspor. Da regnskabet ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, var SKAT berettiget til at tilsidesætte det og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5, jf. § 3, stk. 4.
Retten tiltrådte SKATs privatforbrugsberegning. Klagerens argument om, at en bankkonto var en "samlekonto" for familien, blev afvist, da kontoen var registreret i klagerens navn, og han havde fuld råderet over midlerne. De betydelige indsætninger på kontoen blev derfor korrekt anset for at være tilgået klageren. Klageren havde heller ikke dokumenteret, at hans hjemmeboende sønner havde bidraget til husholdningen i et omfang, der kunne forklare det usandsynligt lave privatforbrug.
Da det beregnede privatforbrug var for lavt til at dække en husstands leveomkostninger, fandt retten, at SKATs skønsmæssige forhøjelse, som bragte privatforbruget op på et mere realistisk niveau, var berettiget.
Ved overførsel af et driftsmiddel til privat brug skal handelsværdien på overførselstidspunktet anvendes som salgssum, jf. Afskrivningsloven § 4, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilens handelsværdi var 600.000 kr. som påstået.
Rettens begrundelse var:
På denne baggrund fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønnede værdi på 900.000 kr. SKATs korrektion af de skattemæssige afskrivninger for indkomstårene 2009 og 2010 blev derfor stadfæstet.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler en vognmandsvirksomhed, drevet som enkeltmandsvirksomhed, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling til en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Forhøjelsen var begrundet i et konstateret negativt privatforbrug og mangelfuld regnskabsføring.
Virksomheden, der er registreret med branchekoden flytteforretning, har i de påklagede indkomstår ikke haft ansatte. Omsætningen udgjorde henholdsvis 365.408 kr. (2009), 378.937 kr. (2010) og 357.927 kr. (2011), med resultater på 78.628 kr., 81.828 kr. og 15.156 kr. for samme periode. Det opgjorte privatforbrug var lavt, henholdsvis 57.782 kr., 51.859 kr. og 56.525 kr.
Omsætningen blev opgjort ud fra fakturaer og bankindsættelser, herunder dankortindbetalinger. Det blev oplyst, at fakturaer kun blev udstedt efter kundens ønske, og der blev ikke ført kasseregnskab. Faste udgifter i 2011, såsom husleje, internet og licens, udgjorde 55.212 kr. årligt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer Dansk Industri for at blande forskellige værdiansættelsesmetoder sammen i debatten om provenuet fra en formueskat.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
SKAT foretog en skønsmæssig opgørelse af privatforbruget baseret på et standardbudget for en enlig mand mellem 50 og 64 år fra 2001. Dette budget indikerede et månedligt forbrug på 7.435 kr., svarende til 89.220 kr. årligt. Ved at sammenholde dette med de faste udgifter og det selvangivne privatforbrug, opgjorde SKAT et negativt privatforbrug for alle tre indkomstår:
| Skatteår | Faste udgifter (kr.) | Skønnet forbrug (kr.) | Udgifter i alt (kr.) | Privatforbrug ifølge regnskab (kr.) | Negativt privatforbrug (kr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2009 | 58.465 | 89.220 | 147.685 | 57.782 | 89.903 |
| 2010 | 58.857 | 89.220 | 148.077 | 51.859 | 96.218 |
| 2011 | 59.350 | 89.220 | 148.570 | 56.525 | 92.045 |
På baggrund af det negative privatforbrug og mangler i regnskabsmaterialet, herunder manglende dagligt kasseregnskab og fakturaer ved hvert salg, forhøjede SKAT indkomsten skønsmæssigt med 72.000 kr. pr. indkomstår. Skatteankenævnet stadfæstede denne afgørelse, idet regnskabsmaterialet ikke levede op til kravene i Skattekontrolloven § 3, stk. 4, og SKAT derfor var berettiget til at ansætte omsætningen skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Nævnet fandt desuden, at det skønnede privatforbrug ikke var urimeligt.
Klageren påstod en lavere forhøjelse og anførte, at dankortkvitteringer indeholdt tilstrækkelige oplysninger (navn, adresse, CVR-nummer, fortløbende nummerering) til at erstatte fakturaer. Det blev bestridt, at revisor havde påpeget problemer med et for lavt privatforbrug. Klageren argumenterede desuden for, at SKATs privatforbrugsopgørelse ikke tog hensyn til klagerens alder, og at discountsatserne fra standardbudgettet burde have været anvendt i stedet for standardsatserne.

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens virksomhedsindkomst for indkomstår...
Læs mere
Sagen omhandlede en klage over en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst, baseret på SKATs privatforbru...
Læs mereJustering af ejendomsskattereglerne: Ændringer i låneordninger, samvurderinger og kommunal budgetsikkerhed