Landsskatteretten nedsætter værdi af fri bil for direktør og eneanpartshaver til 0 kr.

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, der er direktør og eneanpartshaver i et selskab, blev af SKAT beskattet af fri bil, en leaset BMW X6, med henholdsvis 92.400 kr. (2008), 277.200 kr. (2009) og 283.680 kr. (2010). SKATs afgørelse var baseret på en formodning om, at bilen havde stået til rådighed for privat kørsel, da klageren som hovedaktionær ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han var afskåret fra at benytte bilen privat. SKAT henviste til, at der ikke var fremlagt kørselsregnskab eller en formel fraskrivelseserklæring, og at klagerens private bopæl lå tæt på selskabets adresse, hvor bilen angiveligt var parkeret på en offentlig parkeringsplads.

Klageren påstod, at han ikke havde haft fri bil til rådighed for privat kørsel. Han argumenterede for, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til kundemøder, besigtigelse af byggepladser og opsøgende arbejde, og at valget af en dyr firehjulstrækker skyldtes et erhvervsmæssigt behov for at signalere soliditet og tilgå uvejsomme byggepladser. Klageren oplyste, at bilen aldrig blev medtaget til hans private bopæl, og at han havde en skriftlig aftale med selskabet om, at bilen udelukkende måtte anvendes erhvervsmæssigt. Han fremhævede desuden, at han privat ejede tre biler, herunder en BMW 525, som dækkede familiens private kørselsbehov, og at selskabet havde en privat parkeringsplads i kælderen under forretningsadressen. Klageren henviste til tidligere Landsskatteretskendelser, der støttede, at kørebog ikke var nødvendig, når bilen ikke var parkeret på bopælsadressen, og der ikke i øvrigt var forhold, der pegede i retning af privat benyttelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at den skattepligtige skal medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4 og Statsskatteloven § 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug, jf. bl.a. SKM2003.154 og TfS1999.919.

Formodningen om, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede firmabil stillet til rådighed for privat kørsel, blev svækket i det foreliggende tilfælde. Dette skyldtes, at bilen i de omhandlede år ikke var observeret på klagerens private bopæl eller i øvrigt observeret anvendt privat. Uanset at der ikke var udfærdiget en erklæring om, at bilen ikke måtte benyttes privat, og det ikke ved fremlæggelse af et kørselsregnskab eller anden dokumentation var godtgjort, at privat anvendelse af firmabilen ikke havde fundet sted, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde de påklagede forhøjelser.