Stadfæstelse af nægtelse af genoptagelse for indkomståret 2005 - Skatteforvaltningslovens § 27

Landsskatteretten fandt ikke, at klagerens psykiske sygdom dokumenterede, at hun ikke havde været i stand til at varetage sine interesser i hele den periode, hvor ordinær genoptagelse var mulig. Bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og finder ikke anvendelse, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag. Den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud på 180.000 kr. blev ikke anset for åbenbart urimelig, selvom der efterfølgende var selvangivet et underskud på 10.000 kr. med fradrag for tab på debitorer og messeudgifter, som revisor havde erkendt var fejlagtige eller formentlig ikke fradragsberettigede.

Endvidere var betingelsen om, at anmodningen skulle fremsættes senest 6 måneder efter kundskab om forholdet, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, ikke overholdt. Klageren fik kundskab om den skønsmæssige ansættelse den 10. november 2008, men anmodningen om ekstraordinær genoptagelse blev først modtaget den 20. januar 2010.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2005.

SKAT afslog genoptagelse med henvisning til, at den ordinære frist for genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var overskredet (1. maj 2009 for 2005 og 1. maj 2010 for 2006). SKAT fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 ikke var opfyldt, herunder at de skønsmæssige ansættelser ikke var åbenbart urimelige. SKAT anførte også, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt, da klageren hele tiden havde kendskab til de relevante regnskaber.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelserne skulle genoptages i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27. Klageren argumenterede for, at:

• Taksationen på 300.000 kr. var for høj, især da klageren havde fuldtidsjob og broderen forestod virksomheden.
• SKATs skønsmæssige ansættelse burde have været underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser, jf. SKM2006.484.
• Det var urimeligt at fastholde taksationen for 2006, da en af virksomhederne ([virksomhed2]) var solgt i april 2006 og efterfølgende drevet af en anden person, [person1], som også havde selvangivet underskud fra virksomheden. Klageren mente, at det ikke kunne være rigtigt, at den samme virksomhed skulle beskattes hos to personer.
• Manglende dokumentation skyldtes delvist, at den tidligere revisor kun havde udleveret en lille del af det anmodede materiale.