Regulering af elafgifter, udtagningsmoms og købsmoms - Forældelse

Moms af brændstof

SKAT havde nedsat virksomhedens fradragsberettigede købsmoms af brændstof med 6.370 kr. (tankning af personbiler) og 18.280 kr. (uafklaret forbrug af miljødiesel). SKAT henviste til, at der ikke er fradragsret for drift af personmotorkøretøjer, jf. Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7. Virksomheden erkendte et uforklaret forbrug, men mente, at SKATs skøn var for højt, og forklarede det høje forbrug med korte strækninger, kolde motorer, hård last og brug af miljødiesel i høstsæsonen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse.

Forældelse

Landsskatteretten fandt intet grundlag for at anse virksomheden for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor var SKATs krav på afgifter alene omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Da SKATs varsel om ændring af afgiftstilsvaret blev fremsendt den 29. april 2008, var SKATs krav på afgifter med angivelsesfrist før den 29. april 2005 forældet. Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.

Elforbruget i hestesportcentret

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten bemærkede, at:

• Virksomhedens forbrug af elektricitet i hestesportcentret var registreret af en særskilt måler, som viste et forbrug på 25.052 kWh for perioden 18. april 2005 til april 2008.
• Dette forbrug inkluderede elektricitet til rumvarme i cafeteriet, hvilket er et ikke-godtgørelsesberettiget formål i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 3.
• Da der ikke var foretaget særskilt måling af det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug, skulle fordelingen af det samlede målte forbrug foretages på grundlag af principperne i Elafgiftsloven § 11, stk. 5.
• Der er ikke hjemmel i elafgiftsloven til en skønsmæssig fordeling af sådant forbrug, jf. bl.a. SKM2004.167.VLR.

Udtagningsmoms af vederlag til gartner

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten fandt, at:

• Virksomhedens afholdelse af lønudgifter m.v. til en gartner for den tidligere ejer, som et vilkår for erhvervelsen af gods og virksomhed, måtte anses for virksomheden uvedkommende formål i henhold til Momsloven § 5, stk. 3.
• Udgifterne vedrørte vedligeholdelse af park i tilknytning til privat bebølse og vedrørte ikke virksomhedens momspligtige eller momsfritagne leverancer.
• Forpligtelsen var påtaget af person1 personligt.
• Da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke var udført arbejde svarende til gartnerens løn, udgjorde den udbetalte løn momsgrundlaget, jf. Momsloven § 28, stk. 1.

Moms af brændstof

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten lagde til grund, at:

• Virksomheden havde anvendt brændstof til ikke-fradragsberettigede formål, jf. Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7, som omhandler anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer.
• Der var ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige fastsættelse af det ikke-fradragsberettigede forbrug, især da fastsættelsen ikke blev afvist som urimelig af virksomhedens revisor under sagsbehandlingen.

Klagerens argumenter

Klageren bestred SKATs afgørelse på flere punkter:

• Landbrugsdrift som separat forretningsdel: Klageren argumenterede for, at landbrugsdriften var en separat forretningsdel, der genererede betydelige indtægter og skulle anerkendes med fuld momsfradrag for udgifter, i modsætning til SKATs reducerede fradrag (4/6 eller 6/8). Klageren påpegede, at indtægter fra landbruget (f.eks. EU hektarstøtte) var momsfrie, hvilket forklarede det negative momstilsvar, og at det var sædvane i branchen.

• Moms vedrørende udlejningsvirksomhed: Klageren klagede over SKATs omfattende reduktion af momsfradrag for udgifter, der intet havde med momsfri boksudlejning at gøre. Klageren mente, at kun udgifter direkte relateret til momsfri boksudlejning skulle føres uden momsfradrag, jf. Momsloven § 39, stk. 3. Klageren fremhævede, at SKAT havde reduceret momsfradraget med over 10.000 kr. mere end de faktiske bygningsvedligeholdsudgifter.

• Elafgift og elforbrug: Klageren anfægtede SKATs faste ansættelse af erhvervsmæssigt elforbrug til 2.000 kWh pr. år. Klageren henviste til et samlet årligt forbrug på ca. 9.000 kWh og et beregnet privatforbrug på 3.011 kWh/år baseret på Energiministeriets beregningsprogram. Klageren argumenterede for et erhvervsmæssigt forbrug på 6.000 kWh/år og krævede fradrag baseret på faktiske afregningspriser og korrekte afgiftssatser. Klageren påpegede også regnefejl i SKATs opgørelse af moms af elforbrug og elafgiftrefusion.

  År	SKATs forslag (kr.)	Klagerens forslag (kr.)	Beregning (kWh * øre/kWh * 1.25)
  2008	760	1467,5	2000 * 0,587 * 1,25
  2009	740	1490,0	2000 * 0,596 * 1,25
  2010	370 (1000 kWh)	817,5	1000 * 0,654 * 1,25

• Moms af udtagne heste: Klageren klagede over, at moms af de to udtagne heste var beregnet af den fulde handelspris pr. 1. januar 2008. Klageren henviste til Momsloven § 28, stk. 1, som foreskriver, at afgiftsgrundlaget er indkøbs- eller fremstillingsprisen, ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde. Klageren dokumenterede anskaffelsesværdier på henholdsvis 13.000 kr. og 18.375 kr. og fremsatte subsidiære påstande om beregning af moms ud fra handelspris uden eget arbejde eller fremstillingspris.

• 2010 momsændringer: Klageren bestred reduktionen af momsfradrag for 2010, da klageren privat havde indgået en lejeaftale med virksomheden for de to heste, hvilket betød, at virksomheden modtog momspligtig betaling for opstaldning.

• Rentabilitet og intensitet: Klageren argumenterede imod SKATs vurdering af virksomhedens rentabilitet og intensitet ved at fremhæve positive driftsresultater i de fleste år (undtagen 2008-2009 pga. finanskrisen), rekordomsætning i 2010, etablering af et nyt forretningsområde og en voksende egenkapital. Klageren påpegede, at negativt momstilsvar var sædvane for landbrugsvirksomheder med momsfrie indtægter som EU hektarstøtte og for virksomheder, der producerede til lager over flere år (f.eks. hesteavl).

• Forbehold vedrørende fremtidige år: Klageren klagede over SKATs forbehold om fremtidig godkendelse ved fortsat negativt momstilsvar, idet virksomheden igen var rentabel i 2010 og havde positive resultater i de fleste år.