Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende regulering af elafgifter, udtagningsmoms og købsmoms af brændstof for en blandet virksomhed i perioden 2003-2006. Virksomheden, der drev markbrug, skovdrift, jagt, hestedrift, vindmøller, udlejning af fast ejendom og vandværk, påklagede SKATs afgørelse om forhøjelser på i alt 1.174.583 kr. Hovedpunkterne i klagen var spørgsmålet om forældelse af SKATs krav, elafgift for hestesportscenter og cafeteria, udtagningsmoms af vederlag til en gartner samt moms af brændstof.
SKAT varslede kontrol i september 2007 og fremsendte varsel om forhøjelse af afgiftstilsvaret den 29. april 2008. SKAT mente, at virksomhedens manglende angivelse af afgiftstilsvaret var sket ved forsæt eller grov uagtsomhed, hvilket ville suspendere den ordinære 3-årige forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Virksomheden bestred dette og argumenterede for, at der ikke var grundlag for at statuere forsæt eller grov uagtsomhed, og at forhøjelserne for perioden før 29. april 2005 derfor var forældede. Virksomheden fremhævede, at fejlene primært skyldtes manglende opmærksomhed på forholdsmæssig momsafløftning i en kompleks virksomhed med både momspligtig og momsfri omsætning, og at der ikke var konstateret manglende salgsmoms.
Virksomheden havde et hestesportscenter med momsfri udlejning af ridehal og momspligtig udlejning af staldplads samt et tilknyttet cafeteria. Elektricitetsforbruget blev målt af en bimåler, som i perioden 18. april 2005 til april 2008 viste et forbrug på 25.052 kWh. SKAT havde reguleret elafgiften med 55.342 kr. for perioden 2003-2006, idet de skønnede forbruget til rumvarme og el, der ikke vedrørte momsfri omsætning, ud fra installeret effekt. Virksomheden påstod, at det faktiske målte forbrug var væsentligt lavere end SKATs skøn, og at afgiften skulle reduceres tilsvarende.
Sagen omhandlede også udtagningsmoms af løn til en gartner, som virksomheden afholdt for den tidligere ejer som led i en overenskomst fra 1977 vedrørende overdragelse af godset. Gartneren skulle vedligeholde park og køkkenhave for den tidligere ejer. SKAT anså dette for en ydelse udtaget til virksomheden uvedkommende formål, jf. Momsloven § 5, stk. 3, og regulerede købsmomsen med 121.860 kr. Virksomheden argumenterede for, at gartnerarbejdet var en del af vederlaget for virksomhedsoverdragelsen og dermed ikke uvedkommende. Subsidiært blev det anført, at gartneren også udførte arbejde for virksomheden, og at beregningsgrundlaget for udtagningsmomsen var for højt.
SKAT havde nedsat virksomhedens fradragsberettigede købsmoms af brændstof med 6.370 kr. (tankning af personbiler) og 18.280 kr. (uafklaret forbrug af miljødiesel). SKAT henviste til, at der ikke er fradragsret for drift af personmotorkøretøjer, jf. Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7. Virksomheden erkendte et uforklaret forbrug, men mente, at SKATs skøn var for højt, og forklarede det høje forbrug med korte strækninger, kolde motorer, hård last og brug af miljødiesel i høstsæsonen.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse.
Landsskatteretten fandt intet grundlag for at anse virksomheden for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor var SKATs krav på afgifter alene omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Da SKATs varsel om ændring af afgiftstilsvaret blev fremsendt den 29. april 2008, var SKATs krav på afgifter med angivelsesfrist før den 29. april 2005 forældet. Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten bemærkede, at:
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten fandt, at:
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den nedsættelse der fulgte af afgørelsen om forældelse. Retten lagde til grund, at:

En ny dom fastslår, at skovservicevirksomheder skal pålægge moms på fældning og bortkørsel, selvom ydelserne indgår i en byttehandel om træ til flisproduktion.



Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om moms- og afgiftsændringer for perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2010. De centrale stridspunkter var SKATs udtagning af to heste fra erhverv til privat brug, hvilket medførte reduceret momsfradrag for diverse udgifter, samt spørgsmålet om den erhvervsmæssige andel af elforbruget og den dertilhørende elafgift.
Klageren drev en landbrugsejendom med kornavl, græs, wraphø og hesteavl med opdræt og salg for øje. Virksomheden havde desuden et nyt forretningsområde med udlejning af staldfaciliteter. SKAT havde forhøjet indkomsten for 2008 med 61.000 kr. ved at anse to heste for overgået til privat pr. 31. december 2007 og reduceret fradrag for andre udgifter til hestehold forholdsmæssigt. SKAT havde ligeledes ændret virksomhedens moms og elafgift, idet de mente, at der kun var delvis fradragsret på omkostningerne, da to heste var udtaget til privat. SKAT begrundede dette med, at virksomheden havde kørt med underskud og negativt momstilsvar i flere år, og at der ikke havde været avlet føl fra den dyreste hoppe siden 2001. SKAT havde skønsmæssigt ansat elforbruget til 2.000 kWh pr. år til momspligtige formål og reguleret elafgiften ud fra samme skøn, jf. og .
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Klageren bestred SKATs afgørelse på flere punkter:
Landbrugsdrift som separat forretningsdel: Klageren argumenterede for, at landbrugsdriften var en separat forretningsdel, der genererede betydelige indtægter og skulle anerkendes med fuld momsfradrag for udgifter, i modsætning til SKATs reducerede fradrag (4/6 eller 6/8). Klageren påpegede, at indtægter fra landbruget (f.eks. EU hektarstøtte) var momsfrie, hvilket forklarede det negative momstilsvar, og at det var sædvane i branchen.
Moms vedrørende udlejningsvirksomhed: Klageren klagede over SKATs omfattende reduktion af momsfradrag for udgifter, der intet havde med momsfri boksudlejning at gøre. Klageren mente, at kun udgifter direkte relateret til momsfri boksudlejning skulle føres uden momsfradrag, jf. Momsloven § 39, stk. 3. Klageren fremhævede, at SKAT havde reduceret momsfradraget med over 10.000 kr. mere end de faktiske bygningsvedligeholdsudgifter.
Elafgift og elforbrug: Klageren anfægtede SKATs faste ansættelse af erhvervsmæssigt elforbrug til 2.000 kWh pr. år. Klageren henviste til et samlet årligt forbrug på ca. 9.000 kWh og et beregnet privatforbrug på 3.011 kWh/år baseret på Energiministeriets beregningsprogram. Klageren argumenterede for et erhvervsmæssigt forbrug på 6.000 kWh/år og krævede fradrag baseret på faktiske afregningspriser og korrekte afgiftssatser. Klageren påpegede også regnefejl i SKATs opgørelse af moms af elforbrug og elafgiftrefusion.
| År | SKATs forslag (kr.) | Klagerens forslag (kr.) | Beregning (kWh * øre/kWh * 1.25) |
|---|---|---|---|
| 2008 | 760 | 1467,5 | 2000 * 0,587 * 1,25 |
| 2009 | 740 | 1490,0 | 2000 * 0,596 * 1,25 |
| 2010 | 370 (1000 kWh) | 817,5 | 1000 * 0,654 * 1,25 |
Moms af udtagne heste: Klageren klagede over, at moms af de to udtagne heste var beregnet af den fulde handelspris pr. 1. januar 2008. Klageren henviste til Momsloven § 28, stk. 1, som foreskriver, at afgiftsgrundlaget er indkøbs- eller fremstillingsprisen, ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde. Klageren dokumenterede anskaffelsesværdier på henholdsvis 13.000 kr. og 18.375 kr. og fremsatte subsidiære påstande om beregning af moms ud fra handelspris uden eget arbejde eller fremstillingspris.
2010 momsændringer: Klageren bestred reduktionen af momsfradrag for 2010, da klageren privat havde indgået en lejeaftale med virksomheden for de to heste, hvilket betød, at virksomheden modtog momspligtig betaling for opstaldning.
Rentabilitet og intensitet: Klageren argumenterede imod SKATs vurdering af virksomhedens rentabilitet og intensitet ved at fremhæve positive driftsresultater i de fleste år (undtagen 2008-2009 pga. finanskrisen), rekordomsætning i 2010, etablering af et nyt forretningsområde og en voksende egenkapital. Klageren påpegede, at negativt momstilsvar var sædvane for landbrugsvirksomheder med momsfrie indtægter som EU hektarstøtte og for virksomheder, der producerede til lager over flere år (f.eks. hesteavl).
Forbehold vedrørende fremtidige år: Klageren klagede over SKATs forbehold om fremtidig godkendelse ved fortsat negativt momstilsvar, idet virksomheden igen var rentabel i 2010 og havde positive resultater i de fleste år.

Sagen omhandlede en virksomheds momstilsvar og elafgiftstilsvar for 2005, som SKAT havde forhøjet efter en gennemgang af...
Læs mere
Sagen omhandler en kioskejers momstilsvar for 2017, som Skattestyrelsen forhøjede med 47.436 kr. Forhøjelsen skyldtes de...
Læs mereHøringssvar til lovforslag om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlag for grønne driftsmidler