Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskabs momstilsvar og pligt til at betale privatbenyttelsesafgift, idet SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar med den begrundelse, at selskabets lejede varemotorkøretøjer blev benyttet privat. Selskabet, der driver byggevirksomhed, havde taget fuldt fradrag for indgående moms af udgifter til leasing og drift af fire køretøjer, der var stillet til rådighed for fire byggeledere, herunder to aktionærer (B og C) og to ansatte (D og E).
Selskabet gjorde gældende, at køretøjerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, da byggeledernes kørsel mellem skiftende arbejdssteder skulle anses som erhvervsmæssig kørsel. De anførte, at køretøjerne altid var forsynet med relevant værktøj, sikkerhedsudstyr og byggesagsmaterialer, og at byggelederne ofte medbragte materialer til byggepladserne. Kørsel til selskabets faste adresse var kun lejlighedsvis. Selskabet henviste til praksis vedrørende skiftende arbejdssteder, herunder SKM2008.252.LSR og TfS 1984, 568 H, og fremhævede, at alle medarbejdere havde private køretøjer til rådighed og havde underskrevet erklæringer om, at firmabilerne ikke blev brugt privat.
SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 56.230 kr. for perioden 1. januar 2006 til 31. august 2008. For køretøjer under 3 tons blev fradraget reduceret med 2/3 af den fratrukne moms, og for køretøjet over 3 tons blev fradragsprocenten fastsat til 83 %. SKAT begrundede dette med, at køretøjerne var anvendelige til privat kørsel, ikke var specialindrettede, og der ikke forelå kørselsregnskaber. En observation af B's køretøj viste et tomt varerum, hvilket SKAT brugte som argument for manglende erhvervsmæssig brug. SKAT krævede desuden betaling af 50 % tillæg for privat benyttelse, jf. Vægtafgiftsloven § 4, stk. 2 og Vægtafgiftsloven § 2.
Landsskatteretten bemærkede, at momsfradrag for vare- og lastmotorkøretøjer med en totalvægt på ikke over 3 tons er betinget af, at køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. Momsloven § 41, stk. 1. Hvis køretøjerne ikke udelukkende anvendes i virksomheden, kan der kun fradrages afgiften vedrørende driften og en tredjedel af afgiften på lejen, jf. Momsloven § 41, stk. 3. For køretøjer over 3 tons reguleres fradragsretten efter Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 38, stk. 2, hvor fradrag kun kan foretages for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug.
Kørsel mellem privat bopæl og virksomhedens adresse anses som udgangspunkt ikke for erhvervsmæssig, jf. SKM 2005.415 ØLR og SKM 2005.494 ØLR. Dog kan kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til virksomhedens faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lignende, anses for erhvervsmæssig under visse betingelser, jf. TfS 1984.568 H.
Landsskatteretten fandt, at de to byggeledere, der også var indirekte aktionærer i selskabet (B og C), havde en arbejdsplads stillet til rådighed på selskabets adresse. Henset til deres ledende stilling blev det anset for sandsynligt, at de havde andre opgaver og ærinder på virksomhedens adresse end blot lejlighedsvis kørsel for at supplere køretøjets lager af værktøj eller afhente papirer. Det forhold, at de havde hjemmearbejdsplads, ændrede ikke dette resultat.
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet vedrørende køretøjerne benyttet af de to aktionærer.
Vedrørende køretøjerne benyttet af de to ansatte byggeledere (D og E) fandt Landsskatteretten, at selskabet efter en konkret vurdering havde dokumenteret, at disse byggeledere havde skiftende arbejdspladser. Deres kørsel til selskabets adresse kunne karakteriseres som lejlighedsvis kørsel for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lignende.
Den påklagede afgørelse blev ændret vedrørende køretøjerne benyttet af de to ansatte byggeledere, hvilket indebar fuldt momsfradrag for disse køretøjer.

Motorstyrelsen præciserer reglerne for brug af gulpladebiler og introducerer mulighederne for lovlig privat kørsel gennem dagsbeviser og papegøjeplader.



Sagen omhandlede SKATs opkrævning af 9.450 kr. i købsmoms af leasingafgift for perioden 1. januar til 31. december 2005 for H1 ApS. Selskabet, der handler med parfume og kosmetik, havde leaset to biler, en Mercedes Benz ML 270 CDI og en Chrysler Grand Voyager.
SKAT havde godkendt fradrag for 1/3 af momsen på leasingudgiften, jf. Momsloven § 41, stk. 3, da bilerne blev anset for at være benyttet til både private og erhvervsmæssige formål. Dette blev underbygget af, at direktøren, B, var blevet beskattet af fri bil, og at fotos indsendt af B selv viste bilerne parkeret på hans private bopæl. Selskabets revisor havde desuden tilkendegivet enighed i ændringen af momsopgørelsen og bekræftet privat kørsel.
Skatteministeren ændrer reglerne for brugerregistrering, så lønmodtagere ikke længere skal registreres i Motorregistret for de køretøjer, de benytter i arbejdet.
Motorstyrelsen iværksætter en omfattende kontrol af leasingområdet efter fund af over 1.000 sager med ulovlige værditabsberegninger.
Selskabets repræsentant påstod, at de omhandlede biler udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at selskabet derfor var berettiget til fuldt fradrag for moms i forbindelse med leasingudgiften. Det blev anført, at SKAT ikke havde dokumenteret privat kørsel, og at der derfor ikke var grundlag for at opkræve yderligere afgift. Selskabet henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som omhandler de almindelige regler om fuld fradragsret, når en bil anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed.

Sagen omhandlede et selskabs ret til fuldt momsfradrag for en leaset varebil. SKAT havde nægtet fuldt fradrag og pålagt ...
Læs mere
Sagen omhandler et selskab, der specialiserer sig i installation og reparation af skibselektronik, og som har klaget ove...
Læs mereLov om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye grønne driftsmidler