Fond fik medhold i fuldt momsfradrag baseret på berettiget forventning

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og gav klageren medhold i den subsidiære påstand.

Vurdering af den primære påstand

Landsskatteretten fandt, i lighed med SKAT, at de tilskudsfinansierede gratisydelser skulle betragtes som ikke-økonomisk virksomhed, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Retten henviste til, at der ikke blev leveret ydelser mod vederlag, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Da fonden både havde økonomisk og ikke-økonomisk virksomhed, skulle fradragsretten for fællesudgifter opgøres skønsmæssigt efter Momsloven § 38, stk. 2. Den primære påstand om fuld fradragsret baseret på, at aktiviteterne var integrerede, blev derfor ikke imødekommet.

Vurdering af den subsidiære påstand

Retten lagde afgørende vægt på princippet om berettigede forventninger. Det blev oplyst under retsmødet, at SKAT havde været på kontrolbesøg i 2008 og i den forbindelse havde accepteret fondens praksis med fuldt momsfradrag. SKAT varslede først en ændring af denne praksis efter august 2009.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at fonden havde været berettiget til at indrette sig på, at den havde fuldt momsfradrag for 1. halvår 2009.

Afgørelse

Landsskatteretten gav klageren medhold i, at fonden havde ret til fuldt momsfradrag for perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2009. SKATs afgørelse blev dermed ændret.

SKATs afgørelse byggede på, at de modtagne tilskud ikke var vederlag for momspligtige leverancer og derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde. SKAT mente, at fonden havde to typer projekter: dem uden momspligtigt salg (ingen fradragsret) og dem med momspligtigt salg (delvis fradragsret efter skøn). SKAT anvendte en omsætningsfordeling, hvor tilskud blev medregnet i den samlede omsætning for at beregne fradragsprocenten, som lå mellem 1% og 12%.

Fonden påstod fuld fradragsret i henhold til Momsloven § 37. Fondens repræsentant argumenterede for, at fonden udelukkende havde én samlet økonomisk aktivitet, og at de momsbelagte udgifter i projekterne udelukkende blev afholdt til brug for fondens momspligtige leverancer. Det blev fremført, at al viden og erfaring fra projekterne indgik i efterfølgende momspligtige salg, og at den regnskabsmæssige opdeling af projekter ikke var afgørende for den momsmæssige vurdering af økonomisk aktivitet. Repræsentanten henviste til SKM2003.43.LSR (Købmandsskolesagen) og SKM2019.596.SR for at understøtte, at tilskud ikke automatisk begrænser fradragsretten, hvis aktiviteten er integreret økonomisk virksomhed. Det blev også anført, at fonden i klageperioden ikke havde momsfritagne indtægter efter Momsloven § 13.

Fonden fremhævede, at der i flere projekter allerede i projektfase 1 genereredes momspligtige indtægter, og at ingen projekter var 100% finansieret af offentlige tilskud, da fonden altid medfinansierede med eget tidsforbrug. Desuden henviste fonden til tre bindende svar fra 2014, 2016 og 2017, hvor Skatterådet havde konkluderet, at lignende projekter var momspligtige og fradragsberettigede efter Momsloven § 37.