Stadfæstelse af skønsmæssig ansættelse af uregistreret virksomhed grundet manglende regnskabsføring og lavt privatforbrug

SKATs skønsmæssige ansættelse baseret på privatforbrug

SKAT fandt klagerens privatforbrug uantageligt lavt (negativt i 2006 og lavt i 2007) og anså yderligere indtægter for at finansiere et realistisk privatforbrug. Dette førte til en yderligere skønsmæssig ansættelse af omsætningen:

Klageren var delvist enig i forhøjelsen, men bestred specifikke poster, herunder et lån på 10.000 kr., fordelingen af biludgifter (ønskede 80% erhvervsmæssig), og fordelingen af telefonudgifter. Klageren argumenterede for, at telefonisk kontakt var essentiel for virksomheden, og at udgifterne derfor var primært erhvervsmæssige. Endvidere gjorde klageren gældende, at der skulle tages hensyn til betydelige annonceudgifter, selvom disse i vid udstrækning var ubetalte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomstårene 2006 og 2007. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde selvangivet sin indkomst i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 1 og ikke havde indgivet et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring som krævet af Skattekontrolloven § 3.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• Skønsmæssig ansættelse: Da regnskabet ikke opfyldte kravene, var SKAT berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5. Retten var enig i skattemyndighedernes skøn over privatforbruget, som var underbygget af beregninger.
• Biludgifter: Klageren havde ikke fremlagt et kørselsregnskab, og SKATs skøn over fordelingen af biludgifterne mellem privat og erhvervsmæssig kørsel blev derfor anset for korrekt og blev ikke ændret.
• Telefonudgifter: I mangel af dokumentation for fordelingen af telefonudgifterne mellem erhvervsmæssige og private formål, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage et skøn, og der var ikke grundlag for at ændre dette skøn.
• Annonceudgifter: Da klageren oplyste, at størstedelen af annonceudgifterne ikke var betalt, fandtes der ikke grundlag for at godkende fradrag herfor.

De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde. Repræsentanten forklarede, at virksomheden var købt for 256.000 kr. den 1. oktober 2004, finansieret via lån fra RA og FH gennem en østrigsk bank. Klageren fremlagde også slutsedler for bilkøb og -salg i 2004 og 2005 samt en detaljeret opgørelse over private udgifter for 2005, der viste faste udgifter på 130.800 kr. årligt.