Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2005 med henblik på at opnå fradrag for rejseomkostninger. Klageren var provisionslønnet honorarmodtager for [virksomhed1] A/S og afholdt selv alle udgifter i forbindelse med arbejdet, herunder rejseomkostninger, som enten blev afholdt direkte af klageren eller modregnet i hans provision af selskabet.
Skatteankenævnet havde anset klageren for honorarmodtager og opgjort hans nettoindkomst ved arbejde for [virksomhed1] A/S. Nævnet havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter på 50.000 kr. for både indkomståret 2004 og 2005. Dette skøn blev foretaget, da det indsendte materiale fra klageren blev tilsidesat. Begrundelsen herfor var, at der var sammenfald mellem rejsedage og dage med udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse eller oplyst ferie, ligesom flere udgifter var medregnet både hos selskabet og klageren selv. Derudover var der ikke modtaget provision umiddelbart efter visse rejser, og der manglede specifikation for optjent provision for disse dage. Nævnet fandt dog, at klageren havde sandsynliggjort, at der reelt var foretaget rejser.
Klagerens repræsentant påstod, at nettoindtægten skulle nedsættes til 63.960 kr. for 2004 og 143.522 kr. for 2005. Klageren argumenterede for, at han selv afholdt samtlige rejseomkostninger, enten direkte eller via modregning i provisionen fra [virksomhed1] A/S. Selskabet havde redegjort for udlæg på klagerens vegne på 112.970 kr. i 2004 og 69.665 kr. i 2005. Klageren mente, at skatteankenævnet uberettiget havde tilsidesat disse tal, selvom de kom fra en udenforstående tredjemand. Forholdet til arbejdsløshedskassen vedrørende ferie kontra forretningsrejser blev anset for sagen uvedkommende. Klageren havde desuden indsendt en opgørelse over egne afholdte rejseomkostninger på 69.263 kr. i 2004 og 62.282 kr. i 2005. På grund af beklagelige duplikeringer og for at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved gennemgang af bilagsmateriale, foreslog klageren et skøn for egne rejseomkostninger på 45.000 kr. i 2004 og 40.000 kr. i 2005. Klagerens foreslåede opgørelse af honorarindtægter var som følger:
| Indkomståret | Provision (kr.) | Fradrag for telefonudgifter (kr.) |
|---|
| Rejseudgifter [virksomhed1] A/S (kr.) |
|---|
| Rejseudgifter afholdt af klageren, skøn (kr.) |
|---|
| I alt (kr.) |
|---|
| 2004 | 224.930 | -3.000 | -112.970 | -45.000 | 63.960 |
| 2005 | 256.187 | -3.000 | -69.665 | -40.000 | 143.522 |
Landsskatteretten bemærkede, at skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Private udgifter kan derimod ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Det var uomtvistet, at klagerens skattepligtige bruttoindtægter fra [virksomhed1] A/S udgjorde 224.930 kr. i 2004 og 256.187 kr. i 2005.
[virksomhed1] A/S havde opgjort rejseudgifter afholdt på vegne af klageren til 112.970 kr. i 2004 og 69.665 kr. i 2005. Disse beløb inkluderede udgifter til køb af valuta på henholdsvis 51.336 kr. i 2004 og 38.228 kr. i 2005. Landsskatteretten fandt, at den udbetalte udenlandske valuta ikke var yderligere dokumenteret som værende anvendt til erhvervsmæssige formål på klagerens rejser eller ved rejseafregninger. Derfor kunne der ikke indrømmes fradrag for den udbetalte valuta, da den anses for skattepligtig, uanset valuta.
Klageren havde anmodet om fradrag for skønsmæssigt fastsatte rejseudgifter på 45.000 kr. i 2004 og 40.000 kr. i 2005, som angiveligt var afholdt af ham selv. Disse beløb var ikke yderligere dokumenteret.
På baggrund af den indsendte dokumentation kunne klagerens honorarer reduceres med:
Den samlede dokumenterbare reduktion for de to indkomstår udgjorde herefter 93.071 kr. Da skatteankenævnet havde indrømmet en samlet reduktion på 100.000 kr. for de to indkomstår, ansås skønnet ikke for at være åbenbart urimeligt eller foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse for begge indkomstår.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten. I den oprindelige sag var en hovedanpartshaver og direktør blevet nægtet skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt fradrag for rejseudgifter for indkomstårene 2003 og 2004. Begrundelsen var, at han ikke modtog løn fra sit selskab, H1 ApS, og derfor ikke kunne anses som lønmodtager. Desuden var der manglende dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige formål.
Til støtte for sin anmodning om genoptagelse fremlagde klageren en række nye bilag, herunder fakturaer, kontoudtog, ID-kort fra messer i USA og en erklæring fra en forretningspartner. Klageren argumenterede for, at disse bilag dokumenterede en reel forretningsaktivitet og samhandel, og at han bevidst havde undladt at hæve løn for at bevare kapitalen i selskabet i opstartsfasen. Han mente, at udgifterne var afholdt for at sikre fremtidig indkomst, hvilket burde berettige til fradrag.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Landsskatteretten afviste anmodningen om genoptagelse. Selvom der var fremlagt nye oplysninger, vurderede retten, at de ikke var af en sådan karakter, at de kunne have ført til et andet resultat i den oprindelige sag.
En musiker, der modtog honorarindkomst, klagede over, at skattemyndighederne kun havde godkendt delvist fradrag for en r...
Læs mereSagen omhandlede en skuespillers fradrag for befordring og rejseudgifter i indkomståret 2007. Klageren havde selvangivet...
Læs mere