Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af skatteansættelser grundet manglende selvangivelse og overskridelse af frister

Klageren argumenterede for, at henvendelser foretaget i 2015 og 2016 burde anses som rettidige anmodninger om ordinær genoptagelse, og at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige. Endvidere blev det påpeget, at SKAT ikke havde fremlagt konkrete privatforbrugsberegninger i de oprindelige afgørelser.

Klagerens argumenter for genoptagelse

• Ingen aktivitet: Virksomheden havde ingen omsætning i de pågældende år.
• Personlige forhold: Alvorlig sygdom i nærmeste familie påvirkede overskuddet til at håndtere administrative pligter.
• Myndighedsfejl: Klageren mente, at SKAT burde have reageret på tidligere henvendelser som værende anmodninger om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på genoptagelse. Retten vurderede sagen ud fra både de ordinære og ekstraordinære regler i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27.

Ordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens henvendelser i perioden 2015-2017 ikke var tilstrækkeligt konkretiserede til at kunne anses for anmodninger om ordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Retten lagde vægt på, at klageren blot havde oplyst, at selvangivelser var under udarbejdelse, uden at fremlægge de nødvendige faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring.

Ekstraordinær genoptagelse

I forhold til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, udtalte retten:

"Retten finder, at en materielt forkert skatteansættelse foretaget af Skattestyrelsen i forbindelse med taksationen af klagerens indkomstgrundlag ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse."

Retten bemærkede, at selvom afgørelsen for 2013 led af en begrundelsesmangel, da de præcise hovedhensyn bag skønnet ikke var tilstrækkeligt tydeliggjort, var denne mangel uvæsentlig, da skønnet lå inden for Skattestyrelsens margin ved manglende selvangivelse jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

6-måneders fristen

Endelig blev det fastslået, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt. Klageren blev anset for at have fået kundskab om forholdene, da årsopgørelserne blev tilgængelige i skattemappen i henholdsvis 2014 og 2016, mens anmodningen først blev indsendt i oktober 2018. Der blev ikke fundet grundlag for dispensation fra denne frist.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.

Klagerens repræsentant fastholdt, at der skulle ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 8 (formodentlig en henvisning til § 27, stk. 1, nr. 8), da sygdommen havde umuliggjort færdiggørelsen af regnskabet. Repræsentanten gjorde også gældende, at ansættelsen kunne have indflydelse på kommende års balanceposter.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at anmodningen om genoptagelse var modtaget efter fristen for ordinær genoptagelse, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, at sygdommen havde forhindret ham i at reagere rettidigt i hele den periode, hvor ordinær genoptagelse var mulig. Endvidere blev Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse anset for at være inden for den acceptable skønsmargin og ikke en myndighedsfejl.