Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig momsansættelse grundet manglende regnskabsmateriale

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde oplyst sagen tilstrækkeligt i henhold til officialmaksimen. Selvom SKATs afgørelse led af en begrundelsesmangel, idet den ikke tilstrækkeligt præcist angav de specifikke bestemmelser i Momsloven den var truffet efter, blev denne mangel anset for konkret uvæsentlig. Manglen havde hverken påvirket sagens resultat eller klagerens mulighed for kontradiktion, og afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.

Retten bemærkede, at afgiftspligtige personer skal drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1, og skal være registreret hos SKAT, jf. Momsloven § 47, stk. 1. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen, jf. [Momsloven § 55]. Afgiftstilsvaret opgøres som forskellen mellem udgående og indgående afgift, jf. [Momsloven § 56, stk. 1], og skal angives til SKAT, jf. [Momsloven § 57, stk. 1] og [Opkrævningsloven § 2, stk. 1].

Det blev fastslået, at hvis en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, kan det skyldige beløb afkræves, jf. [Opkrævningsloven § 5, stk. 1]. Hvis tilsvar ikke kan opgøres på grundlag af regnskaberne, kan SKAT ansætte det skønsmæssigt, jf. [Opkrævningsloven § 5, stk. 2].

Landsskatteretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den yderligere indkomst på 220.000 kr. (2006), 170.000 kr. (2007) og 260.000 kr. (2008). Dette skøn var baseret på væsentlige regnskabsmangler, manglende dokumentation ved kontoafstemning for ikke-selvangivet varekøb samt et beregnet negativt privatforbrug. Skønnene blev ikke anset for åbenbart urimelige eller åbenbart forkerte.

De yderligere skønsmæssigt fastsatte momstilsvar på henholdsvis 37.500 kr. for 2006, 73.785 kr. for 2007 og 65.000 kr. for 2008, i alt 176.285 kr., blev derfor stadfæstet.

På trods af de nye regnskaber fastholdt SKAT, at det var usandsynligt, at indehaveren havde kunnet spare 840.000 kr. op, hvilket blev illustreret med følgende opgørelse:

Virksomhedens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet SKATs afgørelse var grundløs og ikke tilstrækkeligt begrundet. Det blev anført, at SKAT ikke havde overholdt sin begrundelsespligt og ikke havde fremsendt privatforbrugsberegninger. Endvidere blev det argumenteret, at en eventuel forhøjelse skulle relateres til indkomståret 2011, hvor kontanterne blev fundet, og ikke til 2009-2010.