Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens deltagelse i K/S G1, Y1-by, og specifikt opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en erhvervet fast ejendom. Skatteankenævnet havde tidligere afvist at godkende et udbyderhonorar som del af anskaffelsessummen, men havde godkendt visse advokatudgifter.
K/S G1 blev stiftet i 2002 med det formål at erhverve og udleje fast ejendom. Selskabet købte en ejendom for 33.750.000 kr. Klageren ejede 15 ud af 120 andele i projektet. Kommanditselskabet blev opkrævet et formidlingshonorar på 2.700.000 kr. af I/S G2. Det kontante skattemæssige afskrivningsgrundlag blev af kommanditselskabet opgjort til 36.107.818 kr., inklusive projektomkostninger på 2.700.000 kr. Klageren foretog herefter fradrag for afskrivninger på bygning og installationer.
Projektomkostningerne på 2.700.000 kr. var specificeret som følger:
| Omkostningstype | Beløb (kr.) | Bemærkning |
|---|---|---|
| Advokathonorar | 148.000 | Korrigeret fra 197.000 kr. |
| Diverse udlæg og småudgifter | 762 | Korrigeret fra 287 kr. |
| Revisorudgifter | 53.700 |
| Tinglysning af pantebreve | 284.100 |
| Stiftelsesprovision m.v., pantebreve | 56.682 |
| Byggeteknisk gennemgang | 30.582 |
| Nettohonorar til G2, residual | 2.077.649 |
| Total projektomkostninger | 2.700.000 |
Klagerens repræsentant påstod, at nettohonoraret til I/S G2 skulle godkendes tillagt ejendommens anskaffelsessum. Argumentationen var baseret på, at Afskrivningsloven § 17 foreskriver afskrivninger på grundlag af anskaffelsessummen, og at nettoindkomstbeskatningsprincippet i Statsskatteloven §§ 4-6 understøtter dette. Repræsentanten sammenlignede honoraret med et sædvanligt ejendomsmæglerhonorar, som efter fast praksis kan tillægges anskaffelsessummen. Det blev også anført, at advokat- og revisorudgifter skulle fradrages direkte efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1. For advokatudgifterne på 148.000 kr. blev det skønnet, at 10% vedrørte selve berigtigelsen af ejendomsoverdragelsen.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendommen i K/S G1:
Revisorudgifter: Udgiften til revisor på 53.700 kr. blev godkendt fratrukket i indkomståret 2002 i henhold til Ligningsloven § 8 J, stk. 1.
Advokatudgifter:
Honorar til I/S G2: Honoraret til I/S G2 blev ikke godkendt tillagt anskaffelsessummen for ejendommen. Landsskatteretten vurderede, at honoraret i det væsentligste dækkede den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet og dermed ikke knyttede sig direkte til kommanditselskabets køb af ejendommen. Beløbet kunne derfor ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget. Der blev henvist til SKM2008.967.

Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)



Sagen vedrørte opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1], hvori klageren deltog som kommanditist, samt spørgsmålet om, hvorvidt der forelå køb af "brugte anparter". Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger og reguleret fradragskontoen med ikke-fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter for indkomstårene 2006 og 2007.
K/S [virksomhed1] var et kommanditselskab udbudt af [virksomhed2] A/S, hvis formål var køb og drift af to udlejede erhvervsejendomme i England. Klageren havde erhvervet anparter af udbyder efter selskabets stiftelse og ejendomskøb. Ved klagerens erhvervelse var ejendommenes pris tillagt handelsomkostninger, herunder projektomkostninger, udgifter til engelsk advokat og ejendomsmægler, finansieringsomkostninger og et udbyderhonorar på 5 % til [virksomhed2] A/S. Disse omkostninger udgjorde i alt 9.390.000 kr., hvoraf 292.991 kr. var ikke-afskrivningsberettigede.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de regulerede beløbsgrænser, indskudskrav og afgifter for iværksættere i de kommende to indkomstår.
SKAT havde godkendt visse omkostninger (stempel skøde, mægler, byggesagkyndig, ejendomsvurdering, udenlandsk advokat) tillagt købesummen eller som fradrag, men ikke projektomkostninger, udbyderhonorar og finansieringsomkostninger. Dette resulterede i en difference på 5.974.580 kr. i forhold til klagerens selvangivne opgørelse af afskrivningsgrundlaget.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs opgørelse. Nævnet anså honoraret til udbyder for en ikke-fradrags- og afskrivningsberettiget etableringsomkostning, med henvisning til Højesterets domme i SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR. Disse domme fastslog, at udbyderhonorarer vedrører den overordnede strukturering af investeringsprojektet og ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, selv i en "videresalgssituation". Nævnet fandt, at der ikke var tale om "brugte anparter".
Som konsekvens af korrektionerne vedrørende afskrivningsgrundlaget regulerede skatteankenævnet fradragskontoen. Nævnet henviste til det nu ophævede TS-cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k) og Ligningsvejledningens afsnit E.f.2.2.1, der angiver, at ikke-fradragsberettigede omkostninger og tab skal fragå fradragskontoen, hvis de belaster kommanditistens kapitalkonto og ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. Dette blev understøttet af Retten i [….]'s dom af 23. januar 2009 (stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2010.44.VLR).
Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Repræsentanten argumenterede, at sagen adskilte sig fra Højesterets dom i SKM2008.967.HR, da der i nærværende sag var tale om køb af "brugte anparter" og ikke en ren formidlingssituation. Der blev henvist til SKATs meddelelse SKM2008.390.SKAT og Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR, som ifølge repræsentanten støttede synspunktet om, at senere erhververe af anparter kan afskrive på hele anskaffelsessummen, da etableringsomkostningerne allerede er betalt af den oprindelige investor.
Repræsentanten fastholdt, at Højesterets dom i SKM2009.562.HR ikke var retningsgivende, da den omhandlede køb med tilbagevirkende kraft og ikke et reelt salg af brugte anparter. Endvidere gjorde repræsentanten gældende, at de ikke-afskrivningsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Til støtte herfor henvistes til Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005, offentliggjort i TfS 2005.885V.

Sagen omhandlede klagerens deltagelse som kommanditist i K/S H1, Y1-by, Tyskland, og spørgsmålet om et projekthonorar ti...
Læs mere
Sagen vedrørte opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1], hvor klageren deltog som kom...
Læs mere