Landsskatteretten om opgørelse af afskrivningsgrundlag for fast ejendom i kommanditselskab

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at nettohonoraret til I/S G2 skulle godkendes tillagt ejendommens anskaffelsessum. Argumentationen var baseret på, at Afskrivningsloven § 17 foreskriver afskrivninger på grundlag af anskaffelsessummen, og at nettoindkomstbeskatningsprincippet i Statsskatteloven §§ 4-6 understøtter dette. Repræsentanten sammenlignede honoraret med et sædvanligt ejendomsmæglerhonorar, som efter fast praksis kan tillægges anskaffelsessummen. Det blev også anført, at advokat- og revisorudgifter skulle fradrages direkte efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1. For advokatudgifterne på 148.000 kr. blev det skønnet, at 10% vedrørte selve berigtigelsen af ejendomsoverdragelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendommen i K/S G1:

• Revisorudgifter: Udgiften til revisor på 53.700 kr. blev godkendt fratrukket i indkomståret 2002 i henhold til Ligningsloven § 8 J, stk. 1.

• Advokatudgifter:

  • En udgift på 14.800 kr. til advokatbistand blev godkendt tillagt anskaffelsessummen for ejendommen. Dette beløb blev anset for at være et berigtigelseshonorar, der falder ind under sædvanlige handelsomkostninger, jf. Afskrivningsloven § 17, stk. 1 og Afskrivningsloven § 45, stk. 1.
  • De resterende advokatudgifter på 133.200 kr. blev ikke godkendt tillagt anskaffelsessummen, da de ikke var afholdt i forbindelse med selve berigtigelsen af ejendomshandlen. Disse udgifter kunne heller ikke fradrages efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1 i senere indkomstår, da udgiften skal henføres til det år, hvori den er afholdt. Der blev henvist til SKM 2008.16 VLR, SKM 2007.773 og SKM 2007.775.

• Honorar til I/S G2: Honoraret til I/S G2 blev ikke godkendt tillagt anskaffelsessummen for ejendommen. Landsskatteretten vurderede, at honoraret i det væsentligste dækkede den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet og dermed ikke knyttede sig direkte til kommanditselskabets køb af ejendommen. Beløbet kunne derfor ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget. Der blev henvist til SKM2008.967.

SKAT havde godkendt visse omkostninger (stempel skøde, mægler, byggesagkyndig, ejendomsvurdering, udenlandsk advokat) tillagt købesummen eller som fradrag, men ikke projektomkostninger, udbyderhonorar og finansieringsomkostninger. Dette resulterede i en difference på 5.974.580 kr. i forhold til klagerens selvangivne opgørelse af afskrivningsgrundlaget.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs opgørelse. Nævnet anså honoraret til udbyder for en ikke-fradrags- og afskrivningsberettiget etableringsomkostning, med henvisning til Højesterets domme i SKM2008.967.HR og SKM2009.562.HR. Disse domme fastslog, at udbyderhonorarer vedrører den overordnede strukturering af investeringsprojektet og ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, selv i en "videresalgssituation". Nævnet fandt, at der ikke var tale om "brugte anparter".

Som konsekvens af korrektionerne vedrørende afskrivningsgrundlaget regulerede skatteankenævnet fradragskontoen. Nævnet henviste til det nu ophævede TS-cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k) og Ligningsvejledningens afsnit E.f.2.2.1, der angiver, at ikke-fradragsberettigede omkostninger og tab skal fragå fradragskontoen, hvis de belaster kommanditistens kapitalkonto og ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. Dette blev understøttet af Retten i [….]'s dom af 23. januar 2009 (stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2010.44.VLR).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Repræsentanten argumenterede, at sagen adskilte sig fra Højesterets dom i SKM2008.967.HR, da der i nærværende sag var tale om køb af "brugte anparter" og ikke en ren formidlingssituation. Der blev henvist til SKATs meddelelse SKM2008.390.SKAT og Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR, som ifølge repræsentanten støttede synspunktet om, at senere erhververe af anparter kan afskrive på hele anskaffelsessummen, da etableringsomkostningerne allerede er betalt af den oprindelige investor.

Repræsentanten fastholdt, at Højesterets dom i SKM2009.562.HR ikke var retningsgivende, da den omhandlede køb med tilbagevirkende kraft og ikke et reelt salg af brugte anparter. Endvidere gjorde repræsentanten gældende, at de ikke-afskrivningsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Til støtte herfor henvistes til Vestre Landsrets dom af 20. oktober 2005, offentliggjort i TfS 2005.885V.