Afgørelse om refusion af skat - Sømandsbeskatningsloven § 10 - Sejlads i begrænset fart

Det blev yderligere fremhævet, at Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 præciserer, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af lovens § 10. Dette er i overensstemmelse med Danmarks oplysninger til EU-Kommissionen (jf. 2009/380/EF), hvoraf det fremgår, at virksomhed i havne og fjorde altid falder uden for de danske statsstøtteordninger.

Landsskatteretten fandt derfor, at aktiviteter foretaget af stenfiskerfartøjer i begrænset fart ikke skal medtages ved opgørelsen af refusionen efter Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2. De udførte arbejdsopgaver i [by1] Havn i august 2011 blev med rette henført til virksomhed i begrænset fart.

For så vidt angår den subsidiære påstand om, at fartøjets generelle virksomhed skulle lægges til grund, henviste retten til Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 9, § 10 og § 11, som fastslår, at refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse i den konkrete periode (månedsbasis eller årsbasis). Det er således det konkrete arbejde, hvert skib udfører i den konkrete periode, der er afgørende, og ikke den generelle virksomhed.

Samlet set vurderede Landsskatteretten, at selskabet ikke var berettiget til refusion for august 2011, da fartøjet "[fartøj1]"s søtransportaktivitet udgjorde under 50 % af driftstiden som følge af klassificeringen af arbejdet som begrænset fart.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

Rederiet nedlagde påstand om, at de var berettiget til refusion, idet de mente, at SKATs fortolkning af reglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion for de omhandlede aktiviteter. Sagen blev anset for at vedrøre den samme problemstilling som tidligere sager for Landsskatteretten vedrørende [virksomhed1] A/S, som også var offentliggjort i SKM2011.818.LSR.

En central del af sagens grundlag var Vestre Landsrets dom af 15. juni 2015 vedrørende [virksomhed1] A/S. Landsretten havde i denne dom behandlet begrænsningen af refusionsordningen i Sømandsbeskatningsloven § 10 til ikke at omfatte virksomhed inden for området for "begrænset fart". Det blev fastslået, at Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 havde fornøden lovhjemmel, og at aktiviteter i Limfjorden, der bestod i oprensning af indsejlinger og sejlrender, faldt inden for "begrænset fart" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og derfor ikke skulle anses som søtransport. Landsretten behandlede også spørgsmålet om "entreprenørmæssig virksomhed", hvor arbejde udført fra skibet, der var nødvendigt for arbejdets udførelse, blev anset for at falde uden for refusionsordningen.