Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 1993 vedrørende rentefradrag

Frister for genoptagelse

Landsskatteretten henviste til Skattestyrelsesloven § 34, stk. 1, som fastsætter den ordinære genoptagelsesfrist. Da klagerens anmodning om genoptagelse blev fremsat den 2. december 2003, var denne frist udløbet.

Muligheden for ekstraordinær genoptagelse efter Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1 (nu videreført i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1) blev også afvist. Retten fandt, at:

• Ingen af de objektive kriterier i Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 1-7 var opfyldt.
• Der forelå ikke "særlige omstændigheder" efter Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8.
• Det forhold, at klageren ikke havde medtaget et rentefradrag på sin selvangivelse i 1993, kunne ikke anses for at være en særlig omstændighed, der berettigede ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere blev 6-månedersfristen i Skattestyrelsesloven § 35, stk. 2 anset for overskredet. Klageren var i 2001, under den tidligere sag ved Landsskatteretten, bekendt med, at fradraget ikke var selvangivet, men anmodede først om genoptagelse den 2. december 2003.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten det berettiget, at skatteankenævnet ikke havde pålagt SKAT at genoptage skatteansættelsen.

Udgifter til advokat og ejendomsmægler i 2018

Klageren anmodede om fradrag for udgifter til advokat og ejendomsmægler på i alt 278.412 kr. (inkl. moms) og 27.907 kr. (inkl. moms) i forbindelse med salg af erhvervsejendommen i 2018. Skattestyrelsen anerkendte, at udgifterne skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4. Momsen af disse udgifter, i alt 61.264 kr., blev dog ikke anset for fradragsberettiget efter Momsloven § 37 og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, da salget af ejendommen ikke blev betragtet som en virksomhedsoverdragelse efter den dagældende Momsloven § 8. Skattestyrelsen mente dog, at momsen skulle indgå i avanceopgørelsen. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og godkendte et skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter inkl. moms på 61.194 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da momsen ikke var fradragsberettiget efter momsloven.

Yderligere udgifter til forbedring og vedligeholdelse i 2018

Klageren havde afholdt udgifter til renovering og vedligeholdelse af erhvervsejendommen på i alt 308.876 kr. (inkl. moms) og yderligere 29.428 kr. (inkl. moms) for 2016 og 2017. Skattestyrelsen nedsatte ejendomsavancen med 287.187 kr. efter fradrag af bundgrænsen på 10.000 kr. pr. år for 2016 og 2017, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede denne nedsættelse, da udgifterne var dokumenterede.

Anvendelse af virksomhedsordningen i 2018

Klageren ønskede at anvende virksomhedsordningen (VSO) og henviste til, at indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget havde været 0 kr. i alle år (1999-2021), og at der ikke var opsparet overskud. Skattestyrelsen afviste anvendelse af VSO med henvisning til manglende opfyldelse af bogføringskrav, herunder manglende løbende registrering af indskud og hævninger på en mellemregningskonto, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret en løbende bogført hævekonto eller en fyldestgørende opgørelse af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget.

Renteudgifter i 2017 og 2018

Klageren anmodede om yderligere fradrag for renteudgifter på 128.784 kr. for 2017 og 76.126 kr. for 2018, ud over de indberettede renter. Dette inkluderede renteudgifter til bank, valutakursregulering på valutalån og renter på gæld til klagerens selskab. Skattestyrelsen afviste fradraget grundet manglende dokumentation, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen og fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort de yderligere renteudgifter eller tab som følge af valutakursreguleringer, der kunne fradrages efter Kursgevinstloven § 25, stk. 2 eller Ligningsloven § 5.

Fradrag for udgifter afholdt i 2012 og 2016

Klageren anmodede om fradrag for udgifter afholdt i 2012 og 2016. Skattestyrelsen afviste fradraget, da anmodningen om genoptagelse for disse indkomstår var for sent modtaget, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og der ikke forelå særlige omstændigheder for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.