Landsskatteretten: Fordeling af nettofinansudgifter, afskrivning på lejede lokaler og straksafskrivning på software i relation til tonnageskatteordningen

SKATs fordeling medførte, at mange af de af selskabet udskilte aktiver (f.eks. finansielle anlægsaktiver, udskudte skatteaktiver, likvide midler) skulle henføres til tonnagebeskattet virksomhed, ofte med en fordelingsnøgle på 96% til tonnagebeskattet virksomhed baseret på indtjeningsandele.

Afskrivning på indretning af lejede lokaler

Selskabet havde foretaget fradrag for afskrivninger på 80.000 kr. for indretning af lejede lokaler, der blev benyttet i tonnagebeskattet virksomhed. Selskabet anførte, at Tonnageskatteloven § 15, stk. 2 og Tonnageskatteloven § 19, stk. 1 kun begrænser afskrivninger på skibe, driftsmidler, bygninger og installationer, og at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 ikke omfatter afskrivninger, men kun driftsomkostninger. SKAT fastholdt, at indretning af lejede lokaler var omfattet af tonnageskatteordningen, og at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 også omfatter afskrivninger, da lovgivers intention var at forhindre fradrag af nogen art i tonnageindkomsten.

Straksafskrivning på software

Selskabet havde foretaget straksafskrivning på 250.000 kr. (fejlagtigt selvangivet i stedet for 6.829.000 kr.) for software til brug i tonnagebeskattede skibe, med henvisning til Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 4. Selskabet argumenterede for, at software ikke er et driftsmiddel i Tonnageskatteloven § 15, stk. 2's forstand. SKAT mente, at software i afskrivningslovens forstand betragtes som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel, og at fradrag derfor var udelukket i henhold til Tonnageskatteloven § 15, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Nettofinansudgifter m.v.

Landsskatteretten fastslog, at fordelingen af selskabets nettofinansudgifter m.v. efter Tonnageskatteloven § 12 skulle korrigeres. Retten fandt, at det afgørende kriterium for aktivfordeling er, om aktivet klart er "tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed", ellers anses det for "øvrige egne aktiver".

• Kapitalandele i selvstændige skattesubjekter: Disse er finansielle anlægsaktiver og ikke tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed, da investering i kapitalandele ikke er rederivirksomhed eller nært tilknyttet hertil, jf. Tonnageskatteloven § 6 og Tonnageskatteloven § 10.
• Kapitalandele i ikke-selvstændige skattesubjekter: Disse er tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed, hvis de efter deres karakter vil kunne tonnagebeskattes. Ved blandede aktiviteter skal der foretages en fordeling.
• Maskiner, driftsmateriel og inventar: Aktiver, der helt eller delvist anvendes under tonnageskatteordningen, skal fuldt ud henføres til tonnagebeskattet rederivirksomhed ved fordelingen af nettofinansudgifter m.v., jf. Tonnageskatteloven § 16 og Tonnageskatteloven § 15, stk. 2.
• Kortfristede tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder: Skal henføres baseret på, om de er erhvervet i forbindelse med tonnagebeskattet eller almindeligt beskattet virksomhed.
• Likvide midler og udskudt skatteaktiv: Disse aktiver, der indgår i selskabets driftskapital, skal fordeles skønsmæssigt mellem tonnagebeskattet og almindeligt beskattet virksomhed. Landsskatteretten fandt SKATs skøn, baseret på bruttoindtjeningen, ikke urimeligt.

Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Afskrivning på indretning af lejede lokaler

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den omhandlede indretning var et aktiv omfattet af tonnageskatteordningen. Selvom Tonnageskatteloven § 15, stk. 2 og Tonnageskatteloven § 19, stk. 1 ikke direkte nævner indretning af lejede lokaler, fastslog retten, at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3, 1. pkt. omfatter afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen, der ikke er specifikt begrænset andetsteds. Dette var i overensstemmelse med lovens forarbejder om, at der ikke kan foretages fradrag af nogen art i tonnageindkomsten. Selskabet kunne derfor ikke fradrage afskrivninger efter Afskrivningsloven § 39, stk. 1.

Straksafskrivning på software

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den omhandlede software var et aktiv omfattet af tonnageskatteordningen. Med henvisning til Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 4 og lovforarbejderne, blev edb-software betragtet som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel i afskrivningslovens forstand. Derfor kunne selskabet ikke foretage straksafskrivning på softwaren, jf. Tonnageskatteloven § 15, stk. 2.

Selskabet påstod, at fordelingen af nettofinansudgifter skulle ske ud fra, om aktivets afkast kunne tonnagebeskattes, og at finansielle aktiver ikke var omfattet af tonnagebeskatning. Vedrørende afskrivninger argumenterede selskabet for, at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 kun omfatter driftsomkostninger, ikke afskrivninger, og at der ikke var specifik hjemmel i tonnageskatteloven til at begrænse afskrivningsretten for goodwill, ruterettigheder, indretning af lejede lokaler og software. Selskabet fremhævede legalitetskravet og argumenterede for, at software ikke er et driftsmiddel i skattemæssig forstand i relation til straksafskrivning.