Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klagers ønske om at få ændret sin eksisterende pensionsordning til en pensionsordning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A med tilbagevirkende kraft. Klageren havde arbejdet i Norge fra 2008 til 2010 og betalt norsk skat af sin indkomst. Han havde en rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, men havde ikke fået fradrag for sine indbetalinger hverken i Danmark eller Norge.
Klageren oplyste, at han var blevet informeret om, at indbetalingerne skulle have været til en ordning omfattet af Ligningsloven § 53 A (som i praksis ofte refererer til samme type ordning som Pensionsbeskatningsloven § 53 A), og at han ønskede at undgå dobbeltbeskatning af sin opsparing, da han havde betalt beskattede penge ind på den forkerte ordning.
SKAT havde afvist anmodningen om retroaktiv ændring med henvisning til Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger § 2, som kræver, at beskatningsformen skal fremgå ved oprettelse eller ændring af ordningen. SKAT mente, at praksis ikke gav mulighed for korrektion i klagerens sag, men gjorde opmærksom på muligheden for at søge om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, hvilket dog ikke var SKATs afgørelse i denne sag.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke var hjemmel til at foretage en ændring af klagerens pension til en pensionsordning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A med tilbagevirkende kraft, da klagerens ordning var en rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I med andre beskatningsregler. Landsskatteretten bemærkede desuden, at spørgsmål om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 ikke henhørte under Landsskatterettens kompetence, men skulle indgives til SKAT.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at tillade en retroaktiv ændring af klagerens pensionsordning til en ordning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A.
Landsskatteretten henviste til Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger § 2 (BEK nr. 1370 af 21/12/2012), som fastslår, at det ved oprettelse eller ændring af en pensionsordning skal anføres, hvilken beskatningsform ordningen er undergivet. Dette skal ske ved oprettelsen eller ændringen af ordningen.
Klagerens pension var en rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, som er underlagt andre beskatningsregler end en pensionsordning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A.
Retten fandt, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at foretage en ændring af klagerens pension til en pensionsordning efter Pensionsbeskatningsloven § 53 A med tilbagevirkende kraft.
Landsskatteretten bemærkede, at tilladelse til omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 ikke henhører under Landsskatterettens kompetence. En anmodning herom skal indgives til SKAT.
SkatteministerietOversigt over de regulerede beløbsgrænser og skattesatser i pensionsbeskatningsloven for de kommende to år.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler en klagers ret til fradrag for private indbetalinger på rateforsikring i pensionsøjemed i indkomståret 2010. Klageren havde både en arbejdsgiveradministreret rateopsparing, hvor der blev indbetalt 99.999 kr., og private rateforsikringer, hvor der blev indbetalt yderligere 38.261 kr. SKAT godkendte ikke fradrag for de private indbetalinger, da det samlede indbetalte beløb oversteg det maksimale fradragsberettigede beløb på 100.000 kr. for ratepensioner i 2010, jf. Pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 2 og Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 2.
Klageren argumenterede for, at en efterfølgende aftale med arbejdsgiveren om at reducere arbejdsgiverindbetalingen med 38.260 kr. skulle respekteres, således at han kunne opnå fradrag for sine private indbetalinger. Klageren fremhævede, at de private indbetalinger havde ligget fast i 28 år, og at det ville være administrativt besværligt at håndtere den overskydende del på anden vis.
Oversigt over de aktuelle skattesatser og beløbsgrænser for beskatning af pensionsafkast for årene 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SKAT fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 2 ikke giver mulighed for at vælge, hvilken ordning tilbagebetaling skal ske fra, og at arbejdsgiveradministrerede ordninger går forud for privattegnede ordninger i forhold til bortseelsesretten. SKAT henviste desuden til Pensionsbeskatningsloven § 21, stk. 2 og Pensionsbeskatningsloven § 21 A, stk. 2, som omhandler behandling af overskydende indbetalinger og muligheden for afgiftsfri tilbagebetaling. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og henviste klageren til at ansøge om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, hvis han ønskede en ændring af den civilretlige disposition med henblik på fradragsret.
Sagen drejer sig om en forskers anmodning om at ændre sin pensionsordning med tilbagevirkende kraft til at være omfattet...
Læs mereSagen omhandler en person, der var fuldt skattepligtig til Danmark og modtog pensionsudbetalinger fra en udenlandsk pens...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning
