Landsskatteretten: Afgift af kraftvarme - I/S [virksomhed1] - Periode 1998-1999

SKAT, repræsenteret af Kammeradvokaten, ændrede sin opfattelse efter gennemgang af skønsrapporten og anerkendte, at kontraktomlægningen var forretningsmæssigt begrundet og ikke alene havde til formål at undgå afgift. Dette betød, at SKAT var enig i, at forhøjelsen af afgiftstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelsen af selskabets afgiftstilsvar vedrørende kul-, mineralolie-, CO2- og svovlafgift for perioden 1. december 1998 – 30. juni 1999 til 0 kr.

Retten lagde vægt på Kammeradvokatens udtalelse af 10. oktober 2016, som var baseret på syns- og skønsrapporten af 25. juli 2014. Rapporten vurderede, at kontraktomlægningen i 1998 var kommercielt relevant, og at fjernvarmesidens reservation af kapacitet på 392 MJ/s var baseret på realistiske forventninger om behov for træk af varme fra [virksomhed1]. Dette modbeviste SKATs oprindelige opfattelse om, at kontraktomlægningen ikke var forretningsmæssigt begrundet, men alene havde til formål at undgå afgift.

I overensstemmelse med Kulafgiftsloven § 7, stk. 1, Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2, CO2-afgiftsloven § 7, stk. 1 og Svovlafgiftsloven § 34, stk. 1 blev det fastslået, at hele brændselsbesparelsen ved den kombinerede el- og varmeproduktion skulle anses for at tilfalde varmesiden ved afgiftsopgørelsen for den omhandlede periode.

Selskabet nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. og gjorde gældende, at den nye varmeleveringsaftale ikke kunne tilsidesættes som en proformaaftale. Selskabet fremhævede en række kommercielle og driftsøkonomiske grunde til aftaleændringen, herunder:

• Liberalisering af elsektoren: Lovændringer i 1996 liberaliserede elmarkedet, hvilket skabte usikkerhed om fremtidige prognoser for el- og varmeproduktion og nødvendiggjorde en tilpasning til markedsvilkår.
• Sikring af kommunens interesser: [by1] Kommune ønskede at sikre fjernvarmeproduktion og forsyning i tilfælde af selskabets konkurs samt at sikre, at fremtidige aftaleændringer blev omfattet af regler om kvalificeret majoritet.
• Tekniske ændringer: Muligheder for ændrede driftsformer på [virksomhed4], herunder idriftsættelse af en ny akkumulatortank, der fjernede den tidsmæssige samtidighed mellem varmebehov og -produktion.
• Økonomisk forskel: En syns- og skønsrapport viste, at den samlede omkostning for fjernvarme ville have været 781 mio. kr. højere ved fortsat at anvende den gamle aftale sammenlignet med den nye aftale, hvilket modbeviste SKATs påstand om en vilkårlig omfordeling.
• Ingen interessefællesskab: Selskabet bestred, at der var et interessefællesskab med kommunen i relation til energiafgifter, da selskabet blot var afgiftssubjekt, der opkrævede og gennemfakturerede afgifterne.
• Gyldig anmeldelse: Aftalen var anmeldt i overensstemmelse med reglerne i el- og varmeforsyningsloven, og prisudvalgene havde ikke fundet anledning til at gribe ind, hvilket ifølge selskabet betød, at aftalen var gyldig og virksom.

Kammeradvokaten, på vegne af SKAT, ændrede efterfølgende sin opfattelse og var enig med selskabet i, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Dette skyldtes, at skønsmændene havde vurderet, at kontraktomlægningen var kommercielt relevant, og at fjernvarmesidens reservation af kapacitet var baseret på realistiske forventninger, hvilket understøttede, at aftalen var forretningsmæssigt begrundet.