Ophævelse af bilkøb grundet motorskade og tvist om tilbagelevering af bytteydelser

Sælger gjorde gældende, at køber havde kørt betydeligt længere end de 600 km, køber selv oplyste, men skønsmanden påpegede, at det mekaniske speedometer let kunne manipuleres, og at det ikke var muligt præcist at fastslå kørselsomfanget baseret på bilens stand.

Landsretten fandt, at Forden var behæftet med en mangel på leveringstidspunktet i form af unormalt slid på ventilmekanismen, jf. Købeloven § 77a, stk. 1 og 3. Da fejlen medførte en omfattende motorskade, blev manglen anset for væsentlig, jf. Købeloven § 78, stk. 1, nr. 4.

Spørgsmålet om tabsbegrænsning

Retten vurderede, at køber ikke havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Der blev lagt vægt på, at køber havde fulgt sælgers råd om olieskift, og at det ikke var godtgjort, at sælger udtrykkeligt havde anmodet køber om at indstille kørslen og opsøge et værksted straks. Den videregående skade blev derfor anset for at skyldes bilens beskaffenhed, jf. Købeloven § 58.

Tilbagelevering af ydelserne

Et centralt punkt i landsrettens afgørelse var, om ophævelsen skulle ske ved tilbagelevering af de oprindelige bytteydelser eller ved betaling af deres værdi i penge.

"Henset til den lange periode, der er gået, siden Part 1 ophævede handlen, finder vi ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at tilpligte ham at modtage de genstande retur, der indgik som modydelse for bilen."

Flertallet fandt, at da der var gået over tre år, og sælger blandt andet havde ladet Audien stå udendørs med værdiforringelse til følge, skulle sælger betale den fulde købesum på 145.000 kr. tilbage i stedet for at levere de brugte genstande retur, jf. principperne i Købeloven § 57. Køber fik dog ikke medhold i krav om erstatning for låneomkostninger, da der ikke forelå ansvarsgrundlag efter Købeloven § 80, stk. 1.

Domsslutning

• Sælger (Part A) skal betale 145.000 kr. med procesrenter til køber (Part 1).
• Sælger skal betale sagsomkostninger for begge retter med i alt 50.717,50 kr.
• Renter beregnes efter Renteloven § 8a.

Sagsøgerens argumenter: Ophavsret og illoyalitet

EPDPP ApS hævdede, at CityFlow udgjorde en direkte og ulovlig efterligning af ParkData, især med hensyn til dens struktur, brugerflade (GUI), funktionelle flow og det bagvedliggende kildeprogram. Sagsøgeren påpegede, at elementer af platformen var beskyttet under Ophavsretsloven § 1 som et litterært værk (programkode). EPDPP krævede:

• Forbud mod fortsat brug af CityFlow.
• Erstatning for lidte tab på 5.000.000 kr. samt godtgørelse for krænkelser.

Sagsøgeren fremlagde en teknisk rapport, der detaljeret sammenlignede de to platformes arkitektur, og konkluderede, at der var en usædvanlig høj grad af lighed, som ikke kunne forklares ved almindelige branchestandarder.

De Sagsøgtes forsvar: Funktionel nødvendighed og manglende ophavsret

De sagsøgte, repræsenteret af Lonosoft ApS (som stod for udviklingen), argumenterede for frifindelse. Deres hovedargumenter var:

• Manglende Originalitet: ParkData indeholdt primært funktionelle elementer, der var funktionelt nødvendige for enhver parkeringsadministrationssoftware. Disse elementer, såsom kortvisning, realtidsdata og betalingshåndtering, havde ikke den fornødne originalitet til at opnå ophavsretlig beskyttelse.
• Uafhængig Udvikling: CityFlow var udviklet uafhængigt af sagsøgerens platform. Lonosoft havde brugt standardiserede programmeringsprotokoller og designmønstre, hvilket naturligt førte til visse ligheder med konkurrerende produkter.
• Markedsføringsloven: De sagsøgte bestred, at der var handlet i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 eller § 22, idet de ikke havde udnyttet sagsøgerens gode navn og rygte eller skabt forvekslingsfare i markedet. De sagsøgtes markedsføring fokuserede udelukkende på CityFlows egne fordele.