Varetægtsfængsling stadfæstet, men med ændret juridisk grundlag

Sagen omhandler en kæremålssag ved Østre Landsret vedrørende en kendelse fra Holbæk Ret om varetægtsfængsling af en sigtet. Sigtede var varetægtsfængslet for røveri af særlig grov beskaffenhed og tyveri.

Baggrund for Varetægtsfængsling

Holbæk Ret havde den 23. januar 2008 varetægtsfængslet sigtede i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 frem til den 19. februar 2008. Sigtelsen lød på røveri af særlig grov beskaffenhed efter Straffeloven § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, samt tyveri efter Straffeloven § 276.

Kæremål og Landsrettens Indledende Bemærkninger

Sigtede kærede Holbæk Rets kendelse. Kæremålet blev mundtligt forhandlet. Landsretten præciserede, at varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1 kræver en "begrundet mistanke" om skyld, ikke blot at sigtede er sigtet "med god grund".

Landsrettens Vurdering af Varetægtsfængslingsgrundlag

Landsretten vurderede, at den af byretten angivne begrundelse for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 var utilstrækkelig. Det blev fremhævet, at det ikke er tilstrækkeligt, at sigtede "vil kunne forstyrre efterforskningen"; der skal være "bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen". Landsretten fandt, at der, mere end 8 år efter røveriet, ikke var bestemte grunde til at antage, at sigtede ville vanskeliggøre forfølgningen, hverken i relation til røveriet eller tyverierne. Det blev bemærket, at beviserne i sagen i det væsentlige beror på forhold, som sigtede ikke vil kunne påvirke.

Grundlag for Begrundet Mistanke

Landsretten fandt dog, at der forelå en særligt bestyrket mistanke om, at sigtede havde begået røveri. Denne mistanke byggede på flere beviser:

• Fund af sigtedes DNA på en hue, der antages at være brugt ved bankrøveriet.
• Optagne billeder fra røveriet.
• Geografisk sammenhæng mellem sigtedes bopæl, tyveriet af gerningsvåbnet, sigtedes besøg i Kalundborg/Holbæk-egnen og gerningsstedet.
• Sigtedes daværende personlige forhold.

Landsretten præciserede, at røveriforholdet skulle henføres under Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 1 og ikke Straffeloven § 288, stk. 2.