Landsretten løslader sigtet grundet manglende fremdrift i efterforskningen

Sigtede har været frihedsberøvet siden den 5. marts 2009 og er sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1 om euforiserende stoffer, jf. Straffeloven § 23 om medvirken.

Sagens Forløb

Sigtede kærede Svendborg Rets kendelse af 11. august 2009 om fortsat varetægtsfængsling. Kendelsen var baseret på Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3. Kæremålet blev mundtligt forhandlet.

Anklagemyndigheden oplyste, at det seneste efterforskningsskridt i sagen mod Sigtede blev foretaget ultimo april 2009. Yderligere efterforskning afventer hovedforhandlingen i sagen mod en medtiltalt, Person 2, som er tiltalt i samme sagskompleks. Anklageskriftet mod Person 2 blev indleveret i juli 2009, men hovedforhandlingen er endnu ikke berammet.

Af de fremlagte bilag fremgår det, at Person 2 i sine forklaringer har medinddraget Sigtede i sagskomplekset vedrørende levering af ca. 1 kg hash.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten fandt, baseret på foreliggende oplysninger, herunder telefonaflytninger og fund under ransagning af Sigtedes bopæl, at der var begrundet mistanke om, at Sigtede havde gjort sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, var opfyldt. Dette skyldtes Sigtedes tidligere straf for ligeartet kriminalitet samt Sigtedes og medsigtedes Person 1's forsøg på at afstemme forklaringer via brevveksling.

Afgørelse om Løsladelse

På trods af de opfyldte betingelser for varetægtsfængsling bemærkede landsretten, at:

• Der ikke var foretaget efterforskningsskridt i sagen mod Sigtede i de seneste fire måneder.
• Der var ikke grundlag for at antage, at hovedforhandlingen i sagen mod Person 2 ville bidrage med væsentligt nyt i sagen mod Sigtede.

På denne baggrund fandt landsretten, at efterforskningen i sagen mod Sigtede ikke blev fremmet med tilstrækkelig hurtighed, og at fortsat varetægtsfængsling derfor ikke var rimelig, jf. Retsplejeloven § 768, 2. pkt..

Landsretten besluttede derfor at løslade Sigtede.