Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede en anke fra anklagemyndigheden mod en arrestant vedrørende en kendelse fra Københavns Byret. Byretten havde fundet Rigsadvokatens afgørelse om udlevering af arrestanten til Polen for straffuldbyrdelse lovlig. Arrestanten kærede byrettens kendelse til Østre Landsret.
Arrestanten var i Polen idømt to betingede fængselsstraffe:
De polske myndigheder havde senere, i 2012 og 2013, truffet afgørelse om, at disse betingede domme skulle fuldbyrdes.
Arrestanten forklarede, at han efter dommene i Polen havde overholdt betingelserne for sine betingede domme, herunder kontakt med en kurator og at holde sig ude af kriminalitet. Han var uvidende om, hvorfor dommene pludselig skulle fuldbyrdes, og han havde ikke modtaget nogen meddelelse herom. Han havde boet i Holland og siden i Polen, hvor han havde passeret paskontrol og fornyet pas uden problemer. Han arbejdede i Danmark ved Metro-byggeriet og planlagde at flytte til Taastrup med sin kone og søn, der skulle starte i børnehave.
Arrestantens forsvarer nedlagde påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse om udlevering skulle ophæves, og udlevering nægtes. Subsidiært blev det påstået, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Rigsadvokaten. En mere subsidiær påstand var, at udlevering skulle ske på vilkår om, at straffen blev fuldbyrdet i Danmark.
Rigsadvokaten havde i et brev af 7. marts 2018 tilkendegivet, at man ville tage stilling til en anmodning om fuldbyrdelse af straffen i Danmark, hvis en sådan blev indsendt af forsvareren, i tilfælde af at byrettens afgørelse blev stadfæstet.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse af 27. februar 2018, som fandt Rigsadvokatens afgørelse af 2. februar 2018 om udlevering af arrestanten til Polen for straffuldbyrdelse lovlig.
Landsretten lagde til grund, at arrestanten i distriktsretten i Czestochowa, Polen, var idømt to betingede fængselsstraffe:
Det fremgik af den europæiske arrestordre, at arrestanten var til stede ved domsafsigelsen i 2009, og at han var underrettet om retssagen i 2010, hvor der kunne træffes afgørelse i hans fravær.
Distriktsretten i Czestochowa traf afgørelser den 27. februar 2012 og 15. oktober 2013 om, at de to domme skulle fuldbyrdes.
Landsretten tiltrådte, at betingelserne i Udleveringsloven § 10 a, stk. 3 for udlevering til straffuldbyrdelse i Polen var opfyldt. Det blev ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder, som efter udleveringsloven kunne begrunde afslag på anmodningen.
Den omstændighed, at arrestanten ikke var til stede eller underrettet om fuldbyrdelsesafgørelserne af 27. februar 2012 og 15. oktober 2013, kunne ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes, at Udleveringsloven § 10 g ikke finder anvendelse på disse afgørelser, hvilket blev understøttet af Højesterets kendelse af 4. januar 2012 (sag nr. 118/2011).
Landsretten bemærkede, at arrestanten først for landsretten havde anmodet om, at straffen kunne fuldbyrdes i Danmark. Rigsadvokaten havde ikke taget stilling til dette spørgsmål i sin afgørelse af 2. februar 2018. Det fremgik dog af Rigsadvokatens brev af 7. marts 2018, at man ville tage stilling hertil, hvis en anmodning herom blev modtaget fra arrestanten.
En syrisk mand udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter gentagen personfarlig kriminalitet begået som mindreårig.
AnklagemyndighedenAnklagemyndigheden
Dette retsresumé omhandler Vestre Landsrets behandling af Anklagemyndighedens kæremål vedrørende fortsat varetægtsfængsling af tre polske statsborgere (T1, T2 og T3), som var udvist af Danmark. De tiltalte var idømt 5 måneders fængsel og udvisning med et 6-årigt indrejseforbud. Efter afsoning blev de frihedsberøvet i medfør af Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1 for at sikre effektueringen af udvisningen.
Anklagemyndigheden vurderer, at betingelserne for at udlevere Niels Holck til Indien er opfyldt, og sagen skal nu afgøres i Retten i Hillerød.
Statsadvokaterne har gennemgået 51 landsretsdomme for at evaluere behandlingen af udvisningssager og sikre, at domstolene får mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud.
Retten i Aarhus havde den 28. april 2020 beordret de domfældte løsladt. Byretten lagde vægt på, at Vestre Landsret tidligere (21. april 2020) havde fastsat en frist for fængslingens udløb til den 28. april 2020 og anført, at yderligere fængsling ville stride mod proportionalitetsprincippet.
Anklagemyndigheden kærede Byrettens løsladelseskendelse med påstand om fortsat varetægtsfængsling i 4 uger. Man anførte, at fængslingsbetingelserne fortsat var opfyldt, og at der nu forelå nye konkrete udsendelsesplaner i form af flytransport den 16. maj 2020.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at den særlige situation forårsaget af Covid-19, hvor udsendelse var stærkt vanskeliggjort, skulle tillægges betydning ved proportionalitetsvurderingen.
Forsvarerne protesterede og påstod løsladelse øjeblikkeligt. De anførte, at de domfældte ville rejse hjem i egen bil, at politiets ineffektivitet ikke kunne legitimere yderligere frihedsberøvelse, og at Landsrettens tidligere kendelse om proportionalitet var klar. De tilkendegav, at de dømte ønskede at rejse hjem til deres familier i Polen.
Tiltalte 1, en statsløs palæstinenser født i Libanon og opvokset i De Forenede Arabiske Emirater, indrejste i Danmark i ...
Læs mereSagen omhandler spørgsmålet om ophævelse af en udvisningsdom, givet til en udenlandsk statsborger, der i 2009 blev funde...
Læs mereÆndring af udlændingelov, repatrieringslov og straffuldbyrdelseslov: Bortfaldsregler, repatrieringshjælp og straksudsendelse
