Svindel med Covid-19-hjælpepakker: Tillægsbøde forhøjet og rettighedsfrakendelse præciseret

Sagen omhandler en anke fra tiltalte mod en dom fra Københavns Byret vedrørende svindel med Covid-19-hjælpepakker. Tiltalte påstod frifindelse eller formildelse af straffen, mens anklagemyndigheden påstod domfældelse og skærpelse af straffen, herunder en forhøjelse af tillægsbøden.

Tiltaltes Forklaringer

Tiltalte forklarede, at han under coronaperioden søgte rådgivning fra Erhvervsstyrelsens hotline og fik bistand fra Vidne 11 og Vidne 21 (tidligere Person 13), da han manglede regnskabsmæssige forudsætninger. Han udfyldte selv ansøgninger baseret på telefonisk rådgivning og mente, at alt var i orden, da myndighederne påbegyndte sagsbehandlingen. Han forklarede endvidere:

• Han betalte Vidne 21, tidligere Person 13, 7.000 kr. for bistand til udfyldelse af excel-arket til Erhvervsstyrelsen.
• Vidne 11 hjalp ham med ansøgningen vedrørende en festival og sendte en mail, som Vidne 11 selv havde sendt til ham fra Erhvervsstyrelsen. Tiltalte mente, at det var acceptabelt, da offentlige kontorer yder bistand til sprogligt handicappede.
• Han havde problemer med dansk og misforstod muligvis reglerne for kompensation, idet han troede, at staten betalte direkte til de ansatte.
• Han var bagud med bogføringen for 2019 og 2020 og havde svært ved at finde en revisor.
• De ansatte, han søgte kompensation for, var timelønnede og skulle arbejde 132 timer om måneden. Han forventede, at de ville arbejde på forskellige projekter, herunder etablering af kantine og selskabslokale.
• Han regnede med, at hans netværk ville finansiere projekterne, så lønninger kunne udbetales.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaringer, der modsagde tiltaltes udsagn:

• Vidne 19 (tidligere Person 2) forklarede, at han kun havde arbejdet få timer for tiltalte og ikke havde set eller underskrevet den ansættelseskontrakt, der var fremlagt i sagen. Han modtog kun én lønudbetaling på 4.000-5.000 kr.
• Vidne 20 (tidligere Person 4), tiltaltes separerede ægtefælle, forklarede, at hun aldrig havde arbejdet for tiltalte eller Virksomhed ApS 1, selvom hun havde modtaget og underskrevet en ansættelseskontrakt.
• Vidne 11, som tiltalte påstod havde rådgivet ham, forklarede, at han ikke huskede at have mødt tiltalte i forbindelse med ansøgningsproceduren, og at han ikke havde henvist tiltalte til sin svoger, Vidne 21 (tidligere Person 13), som knap taler dansk.
• Vidnernes forklaringer fra byretten, herunder Vidne 2, Vidne 7, Vidne 4, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 9, Vidne 8, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 10, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 5 og Vidne 3, blev dokumenteret i medfør af .