Stadfæstelse af byrettens afgørelse om sagsomkostninger i sag om fastsættelse af markedsleje

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en kæremålssag ved Østre Landsret vedrørende sagsomkostninger i en tidligere sag fra Lyngby Ret.

Den Oprindelige Sag

• Den oprindelige sag (BS 150-1689/2008) blev behandlet ved Lyngby Ret og drejede sig om fastsættelse af markedslejen for et lejemål i henhold til Erhvervslejeloven § 13.
• I den oprindelige sag fik A/S KFI-Holding mest medhold og blev tilkendt delvise sagsomkostninger.
• Som led i bevisførelsen blev der afholdt et syn og skøn for at belyse markedslejen. Skønserklæringen støttede A/S KFI-Holdings påstand om, at markedslejen oversteg den aktuelle leje.
• Kærende ApS havde ikke indsigelser mod begæringen om syn og skøn og godkendte udkastet til skønstema.

Kæremålet

• Kærende ApS kærede Lyngby Rets afgørelse af 26. januar 2010, specifikt vedrørende sagsomkostningerne for udgiften til syn og skøn.
• Kærende ApS's advokat, Patrizia Martinelli, indgav kæreskrift den 3. februar 2010.
• Indkærede, A/S KFI-Holding, ved advokat Poul B. Poulsen, påstod stadfæstelse af byrettens afgørelse.

Landsrettens Overvejelser

Landsretten vurderede, om udgiften til syn og skøn var en fornøden udgift, der skulle erstattes som sagsomkostning i henhold til Retsplejeloven § 316, stk. 1.

Fortolkning af Retsplejeloven § 316, stk. 1

• Bestemmelsen fastslår, at sagsomkostninger omfatter udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Andre udgifter end advokatbistand erstattes fuldt ud.
• Landsretten henviste til forarbejderne til lov nr. 554 af 24. juni 2005 (L 132 af 30. marts 2005), som præciserer, at det afgørende kriterium er, om udgiften på tidspunktet for afholdelsen med rimelighed kunne anses for nødvendig.
• Det blev fremhævet, at udgifter til bevisførelse, herunder syn og skøn, typisk bør dækkes som sagsomkostninger.
• Landsretten bemærkede, at selvom boligretten kun i begrænset omfang lagde vægt på skønsmandens rapport, ændrede dette ikke ved, at syn og skønnet med rimelighed var nødvendigt at foretage, givet sagens karakter og de spørgsmål, boligretten skulle tage stilling til.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse.