Beskatning af gentagne aktionærlån på mellemregningskonto trods hurtig tilbagebetaling

Parternes argumenter

Skatteministeriet gjorde gældende, at hver enkelt hævning objektivt set udgjorde et skattepligtigt lån på udbetalingstidspunktet. Efter ministeriets opfattelse er Ligningsloven § 16 E, stk. 1 en objektiv regel, hvor hverken hensigt eller efterfølgende tilbagebetaling kan ophæve beskatningen. Hver debitering på mellemregningskontoen skal derfor betragtes som en ny skattepligtig udlodning.

Sagsøgte argumenterede for, at formålet med overførslerne udelukkende var at opnå en rentefordel på bankens bekostning til fordel for både ham og selskabet. Han gjorde gældende, at der ikke var tale om lån i lovens forstand, da han ikke havde reel dispositionsret over midlerne, og at en beskatning af alle tre hævninger ville føre til urimelig "trippelbeskatning" af de samme penge. Han henviste desuden til, at dispositionerne skete i selskabets interesse.

Landsskatterettens tidligere afgørelse

Landsskatteretten var delt i sin afgørelse. Et flertal fandt oprindeligt, at kun den første hævning skulle beskattes, da de efterfølgende hævninger blev anset for at vedrøre de samme midler, som allerede var beskattet én gang. Retsformanden (mindretallet) mente dog, at alle tre hævninger var selvstændige lån.

Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at alle tre hævninger på hver 200.000 kr. skulle beskattes som personlig indkomst.

Rettens begrundelse

Landsretten lagde vægt på følgende punkter:

• Lånets karakter: Selvom det var meningen, at pengene skulle tilbagebetales, og sagsøgte betalte renter til selskabet, udgjorde overførslerne lån omfattet af Ligningsloven § 16 E, stk. 1.
• Beskatningstidspunkt: Efter Ligningsloven § 16 E, stk. 1 behandles sådanne lån som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Beskatningen indtræder på udbetalingstidspunktet.
• Tilbagebetalingens betydning: En efterfølgende tilbagebetaling medfører ikke genoptagelse eller ophævelse af beskatningen. Dette følger af Ligningsloven § 16 E, stk. 2, hvorefter tilbagebetalingen i skattemæssig henseende betragtes som et tilskud til selskabet.
• Dobbeltbeskatning: Retten bemærkede, at det fremgår af lovforarbejderne til Ligningsloven § 16 E, at risikoen for dobbeltbeskatning var en forudset og accepteret konsekvens af loven for at fjerne incitamentet til at optage aktionærlån.

"Landsretten finder på denne baggrund, at de tre hævninger på hver 200.000 kr. udgør lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at de enkelte hævninger derfor alle skattemæssigt skal behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt med den virkning, at der skal ske beskatning på udbetalingstidspunktet."

Domslutning

Sagsøgtes personlige indkomst for indkomståret 2013 forhøjes med 400.000 kr. (udover de 200.000 kr. der allerede var accepteret i Landsskatteretten). Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger grundet sagens principielle karakter.

SKATs opgørelse af hævninger omfattet af Ligningsloven § 16e var som følger:

Klageren påstod nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 2013 til 146.225 kr. og for 2014 til den selvangivne indkomst. Repræsentanten argumenterede for, at når et ulovligt lån er beskattet efter Ligningsloven § 16e, eksisterer det ikke længere i skattemæssig henseende. En efterfølgende indbetaling på mellemregningskontoen skulle derfor udgøre et tilgodehavende for klageren i skattemæssig forstand, og ikke blot et afdrag på en civilretlig gæld, der allerede var beskattet. Repræsentanten henviste til SKM2015.745.SR for at understrege, at der skal være klar lovhjemmel for beskatning, og at en fortolkning, der fører til dobbeltbeskatning, er i strid med lovens formål.