Ophævelse af byretsdom på grund af uretmæssig udskillelse af spørgsmål om udvisning

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor omdrejningspunktet var gyldigheden af en byretsdom afsagt den 16. november 2017. Tiltalte, en mand født i 1995, havde påstået byrettens dom ophævet med henvisning til proceduremæssige fejl.

Procesforløbet i byretten

Sagen havde et usædvanligt forløb i byretten, hvor der var afsagt to forskellige domme. Den første dom blev afsagt den 29. maj 2017, mens den anden dom – som var genstand for anken – blev afsagt den 16. november 2017. Det viste sig, at de to domme var afsagt af forskellige dommere og domsmænd. Den væsentligste problemstilling var, at spørgsmålet om udvisning var blevet udskilt til særskilt behandling uden specifik lovhjemmel.

Argumenter i landsretten

Under landsretsbehandlingen mødte tiltalte ikke op personligt, men var repræsenteret ved sin forsvarer. Forsvareren nedlagde påstand om ophævelse af byrettens dom. Anklagemyndigheden påstod derimod stadfæstelse af dommen.

Landsretten skulle tage stilling til, om byrettens fremgangsmåde med at udskille udvisningsspørgsmålet var lovlig efter reglerne i Retsplejeloven § 858, stk. 1, der fastslår princippet om hovedforhandlingens enhed.

Vestre Landsret ophævede byrettens dom af 16. november 2017.

Rettens begrundelse

Landsretten fandt, at udskillelsen af udvisningsspørgsmålet var sket i strid med Retsplejeloven § 858, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 882. Retten lagde vægt på følgende:

• Hovedforhandlingens enhed: En hovedforhandling skal som udgangspunkt fortsætte uafbrudt, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.
• Manglende hjemmel: Der fandtes ikke særskilt hjemmel til at udskille udvisningsspørgsmålet i denne sag.
• Ingen særlige omstændigheder: Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen.

Som konsekvens heraf burde den udskilte del af sagen have været afvist af byretten. Landsretten ophævede derfor dommen i medfør af Retsplejeloven § 925, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 929, 3. pkt.. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter.