Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en aftale, som Køge Kommune indgik med Abena A/S om levering af stomiprodukter uden forudgående udbud. Dette skete, mens kommunen var del af en eksisterende rammeaftale om stomihjælpemidler med Kirstine Hardam A/S, indgået gennem Fællesudbud Sjælland.
Kirstine Hardam A/S klagede over, at Køge Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne ved at tildele en kontrakt direkte til Abena A/S. Klager anførte, at aftalens værdi oversteg EU's tærskelværdi, og at den derfor skulle have været i udbud i henhold til Udbudslovens § 55 og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i Udbudslovens § 2.
Klager argumenterede for, at kommunens bevillingsskrivelser, der instruerede borgere i at bestille produkter hos Abena, reelt etablerede en bindende leverandøraftale og ikke blot en prisaftale. Dette blev underbygget af et markant fald i Kirstine Hardam A/S' omsætning i kommunen efter aftalens indgåelse. Der blev nedlagt påstand om, at aftalen skulle erklæres for uden virkning for fremtiden, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 17, stk. 1.
Køge Kommune afviste klagen med henvisning til, at aftalen med Abena A/S ikke var en udbudspligtig offentlig kontrakt. Kommunen fremførte, at der var tale om en prisaftale, som alene havde til formål at fastsætte det refusionsberettigede beløb for produkter, der ikke var omfattet af rammeaftalen med Kirstine Hardam A/S.
Kommunen understregede, at den ikke opnåede en direkte økonomisk interesse i produkterne, da de blev leveret direkte til borgerne. Borgerne bevarede desuden deres frie leverandørvalg i henhold til Servicelovens § 112, hvilket også fremgik af bevillingsskrivelserne. Derfor var der ifølge kommunen ikke tale om en gensidigt bebyrdende aftale, som er en forudsætning for udbudspligt.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge.
Klagenævnet lagde afgørende vægt på, om aftalen mellem Køge Kommune og Abena A/S kunne betragtes som en gensidigt bebyrdende aftale, hvilket er en forudsætning for, at udbudsreglerne finder anvendelse. For at en aftale er gensidigt bebyrdende, skal den ordregivende myndighed modtage en ydelse, som den har en direkte økonomisk interesse i, mod betaling af et vederlag.
Nævnet konstaterede, at stomihjælpemidlerne blev leveret direkte til borgerne og ikke skulle returneres til kommunen efter brug, jf. . Kommunen opnåede således ikke ejerskab eller anden direkte økonomisk interesse i produkterne.
Selvom kommunens bevillingsskrivelser anvendte formuleringen, at produkter "skal" bestilles hos Abena, tillagde nævnet ikke dette afgørende betydning. Det blev fremhævet, at skrivelserne samtidig vejledte borgerne om deres ret til frit valg af leverandør i henhold til Lov om social service § 112, stk. 3. Da kommunen ikke modtog en ydelse, som den havde en direkte økonomisk interesse i, var der ikke tale om en udbudspligtig offentlig kontrakt. På denne baggrund blev påstandene afvist, herunder kravet om at erklære aftalen for uden virkning efter Lov om Klagenævnet for Udbud § 18, stk. 1.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenMedicovirksomheden Coloplast Danmark A/S har misbrugt sin dominerende position til at presse grossister ud af markedet for stomihjælpemidler.
Indenrigs- og SundhedsministerietKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenDette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
En ny evaluering fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kommunerne i høj grad anvender Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men efterspørger mere præcise minimumskrav for at sikre kvaliteten af alkoholbehandlingen.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mereÆldreministeriet har sendt tre udkast til nye bekendtgørelser i høring, som udmønter dele af den politiske aftale om en ...
Læs mere
