• Udtalelser fra fem naboer, der bekræftede den pårørendes tilstedeværelse i lejemålet de seneste to år
• En udtalelse fra en professionel samarbejdspartner, som siden 2020 havde samarbejdet med den pårørende, der fungerede som selvudpeget hjælper for lejer næsten 24/7 — i hjemmet, til aktiviteter og på ophold

Den pårørende bestred, at manglende fremlæggelse af kvitteringer for dagligvareindkøb eller betalinger skulle tillægges afgørende betydning, idet udgifterne til lejemålet var betalt via lejers betalingsservice, og øvrige udgifter var betalt kontant. Det blev understreget, at det er de faktiske forhold og ikke de økonomiske, der skal have afgørende vægt.

Den pårørende bestred endvidere, at lejer skulle være fraflyttet lejemålet i samlivsperioden, og anførte, at lejers ophold i Aarhus alene var af kortere varighed. Den kommunale afgørelse, som udlejer henviste til, var desuden påklaget. Endelig bemærkede den pårørende, at det taler imod, at lejer skulle være fraflyttet uden at opsige lejemålet, da dette ville stride mod almenlejelovens regler.

Nævnets afgørelse: Den pårørende har ikke ret til at fortsætte lejemålet

Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at den pårørende til afdøde lejer ikke er berettiget til at overtage og fortsætte lejemålet.

Nævnet lagde til grund for afgørelsen:

• CPR-registeret viser, at den pårørende først blev tilmeldt lejemålets adresse den 1. august 2025 — dvs. knap fire uger efter lejers bortgang den 7. juli 2025. Nævnet lægger hermed til grund, at den pårørende ikke har boet i lejemålet i mindst to år umiddelbart forud for dødsfaldet
• Selv set bort fra CPR-registreringen finder nævnet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der har bestået så nære, økonomiske og daglige relationer mellem parterne, at der har været tale om et husstandsfællesskab i mindst to år umiddelbart forud for lejers bortgang
• Den pårørende har ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne i Lov om leje af almene boliger § 71, stk. 2 er opfyldt

Nævnet henviste til, at vurderingen af husstandsfællesskab beror på en konkret helhedsvurdering, der kræver dokumentation for nære personlige og økonomiske forbindelser samt fælles husførelse. Det fremsendte materiale — primært naboerklæringer og udtalelse fra en professionel samarbejdspartner — var ikke tilstrækkeligt til at løfte denne bevisbyrde, navnlig i lyset af den manglende CPR-registrering og oplysningerne om, at lejer i perioden var observeret meget sjældent i ejendommen.

"Da lejers ■ således ikke i tilstrækkelig grad har løftet bevisbyrden for at parterne har haft fælles husstand, finder nævnet ikke, at lejers ■ har ret til at fortsætte lejemålet efter lejer."

Afgørelsen kan inden for fire uger indbringes for Københavns Byret i henhold til Lov om leje af almene boliger § 106, stk. 1.

Højesteret har fastslået, at en udlejer var berettiget til at ophæve et lejemål, da en tidligere andelshaver var flyttet permanent og havde fremlejet boligen i strid med lejeloven.

Nævnet vurderede, at udlejer havde dokumenteret lejers adfærd, herunder råben, skrigen, høj sang, voldsomme og skræmmende kommentarer, hamren på vægge, besøg af politi og kommune med banken og råben, samt høj musik. Nævnet fandt, at lejer ikke havde overholdt reglerne for god skik og orden for så vidt angår uacceptabel støjende adfærd, chikane, stærk musikstøj og utryghedsskabende adfærd i og uden for lejemålet. Nævnet havde inden afgørelsen undersøgt mulighederne for, at lejeren samtidig kunne gøre brug af tilbud fra kommunen.