Højesteretsdom om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning for bestandig for terrorvirksomhed

Rettens begrundelse for frakendelse og udvisning

Højesteret foretog en proportionalitetsafvejning efter Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retten lagde særlig vægt på:

• Kriminalitetens karakter: Terrorhandlinger er ekstremt alvorlige, og forarbejderne til loven lægger op til frakendelse ved straffe over 2 år.
• Tilknytning: Selvom tiltalte har stærke bånd til Danmark, vurderede retten, at han har en "ikke uvæsentlig" tilknytning til Tunesien gennem sprog, kultur og familie.
• Eget valg: Retten bemærkede, at tiltalte selv valgte at forlade sin familie for at rejse til et krigsområde, og at familien i princippet har forudsætninger for at besøge ham eller følge med til Tunesien.

"Højesteret finder endvidere, at hensynet til Tiltaltes familieliv og privatliv i Danmark ikke taler afgørende imod frakendelse af dansk indfødsret og udvisning."

Som følge heraf blev landsrettens dom ændret, så tiltalte mister sit danske statsborgerskab og udvises permanent efter afsoning af fængselsstraffen på 4 år.

Udvisning af T født og opvokset i DK

Den 22-årige T, der var idømt fængsel i 5 år for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 og § 245, stk. 1, blev udvist for bestandig.

Baggrund og Landsrettens afgørelse

T, der er dansk og tunesisk dobbelt statsborger, blev født i Rigsfællesskabet og har boet i Danmark siden han var knap 3 år. Han er gift med en dansk statsborger, og de har en søn. Både Byretten og Østre Landsret (med stemmeflertal 4-2) frifandt T for påstanden om frakendelse af indfødsret og udvisning. Landsretten lagde vægt på T's og hans families meget stærke og langvarige tilknytning til Danmark, sammenholdt med T's ringe kulturelle og sociale tilknytning til Tunesien, og fandt, at udvisning ville være et uproportionalt indgreb i hans familieliv (jf. EMRK Artikel 8).

Anklagemyndighedens og T's anbringender

Anklagemyndigheden argumenterede for, at det strafbare forholds grovhed – en alvorlig terrorforbrydelse straffet med 4 års fængsel – talte stærkt for frakendelse i henhold til Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1. På trods af T's opvækst i Danmark, blev han anset for ringe integreret og illoyal over for danske vitale interesser ved at tilslutte sig ISIL. Anklagemyndigheden anførte også, at T havde en vis tilknytning til Tunesien, og at det ikke ville være umuligt for hans familie at følge ham.

T påstod stadfæstelse af landsrettens frifindelse og hævdede, at frakendelse og udvisning ville være uproportionalt. Han fremhævede sin meget stærke tilknytning til Danmark – opvækst, skolegang, familie gennem flere generationer – og hans ringe, næsten ikke-eksisterende, tilknytning til Tunesien. Han argumenterede desuden for, at han kun var dømt for én indrejse og kortvarig træning, og ikke for deltagelse i kamphandlinger, hvilket burde mildne vurderingen i forhold til tidligere Højesteretsdomme.