Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Tiltalte
Forsvarer: Advokat Kåre Pihlmann
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Vibeke Rønne
Højesteretsdommer
Jens Peter Christensen
Højesteretsdommer
Hanne Schmidt
Højesteretsdommer
Jan Schans Christensen
Højesteretsdommer
Kristian Korfits Nielsen
Højesteretsdommer
Sagen omhandler en mand født i 1990 på Færøerne med både dansk og tunesisk statsborgerskab. Han blev dømt for i 2013 at være indrejst i Syrien, hvor han lod sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) som kæmper og modtog træning i våbenbrug. Ved landsretten blev han idømt 4 års fængsel, men spørgsmålet om frakendelse af hans danske statsborgerskab og udvisning blev indbragt for Højesteret.
Tiltalte rejste til Syrien i september 2013, hvor han ifølge dommen aktivt tilsluttede sig ISIL. Hans deltagelse omfattede:
Disse handlinger blev fundet at være i strid med Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 114 d, stk. 3.
En central del af sagen drejede sig om tiltaltes stærke personlige tilknytning til Danmark set i forhold til hans tunesiske ophav. Følgende fakta blev belyst:
Anklagemyndigheden argumenterede for, at kriminalitetens grovhed (terrorisme) vejede tungere end tiltaltes personlige tilknytning. De mente, at samfundet har en vital interesse i at beskytte sig, og at tiltalte ved at tilslutte sig ISIL selv havde svækket sine bånd til det danske samfund.
Tiltalte anførte, at en frakendelse af statsborgerskab ville være et uproportionalt indgreb. Han påpegede, at han er født og opvokset i Danmark, at hans familie bor her, og at han reelt ikke har en social eller kulturel tilknytning til Tunesien, som hans hustru og barn aldrig har besøgt.
Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og besluttede, at tiltalte skulle frakendes sin danske indfødsret og udvises for bestandig.
Højesteret foretog en proportionalitetsafvejning efter Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
| Sanktion | Lovhjemmel | Omfang |
|---|---|---|
| Frakendelse af indfødsret | Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1 | Tab af dansk statsborgerskab |
| Udvisning | Udlændingeloven § 22, nr. 6 | For bestandig |
| Indrejseforbud | Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 5 | Gælder for altid |
Retten lagde særlig vægt på:
"Højesteret finder endvidere, at hensynet til Tiltaltes familieliv og privatliv i Danmark ikke taler afgørende imod frakendelse af dansk indfødsret og udvisning."
Som følge heraf blev landsrettens dom ændret, så tiltalte mister sit danske statsborgerskab og udvises permanent efter afsoning af fængselsstraffen på 4 år.

En syrisk mand udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter gentagen personfarlig kriminalitet begået som mindreårig.



Sagen angik en mand, T, som var dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne i Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 114 d, stk. 3 efter at have rejst til Syrien i 2013, ladet sig hverve som kæmper af terrororganisationen ISIL, og have modtaget våbentræning. T var idømt fængsel i 4 år af landsretten, hvilket ikke var genstand for Højesterets prøvelse. Spørgsmålet for Højesteret var udelukkende, om T skulle frakendes sin danske indfødsret og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Den 22-årige T, der var idømt fængsel i 5 år for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 og § 245, stk. 1, blev udvist for bestandig.
En 33-årig dansk statsborger er idømt 14 års fængsel for at have kæmpet for Islamisk Stat i den første danske terrorsag afgjort som en tilståelsessag.
T, der er dansk og tunesisk dobbelt statsborger, blev født i Rigsfællesskabet og har boet i Danmark siden han var knap 3 år. Han er gift med en dansk statsborger, og de har en søn. Både Byretten og Østre Landsret (med stemmeflertal 4-2) frifandt T for påstanden om frakendelse af indfødsret og udvisning. Landsretten lagde vægt på T's og hans families meget stærke og langvarige tilknytning til Danmark, sammenholdt med T's ringe kulturelle og sociale tilknytning til Tunesien, og fandt, at udvisning ville være et uproportionalt indgreb i hans familieliv (jf. EMRK Artikel 8).
Anklagemyndigheden argumenterede for, at det strafbare forholds grovhed – en alvorlig terrorforbrydelse straffet med 4 års fængsel – talte stærkt for frakendelse i henhold til Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1. På trods af T's opvækst i Danmark, blev han anset for ringe integreret og illoyal over for danske vitale interesser ved at tilslutte sig ISIL. Anklagemyndigheden anførte også, at T havde en vis tilknytning til Tunesien, og at det ikke ville være umuligt for hans familie at følge ham.
T påstod stadfæstelse af landsrettens frifindelse og hævdede, at frakendelse og udvisning ville være uproportionalt. Han fremhævede sin meget stærke tilknytning til Danmark – opvækst, skolegang, familie gennem flere generationer – og hans ringe, næsten ikke-eksisterende, tilknytning til Tunesien. Han argumenterede desuden for, at han kun var dømt for én indrejse og kortvarig træning, og ikke for deltagelse i kamphandlinger, hvilket burde mildne vurderingen i forhold til tidligere Højesteretsdomme.

Sagen omhandler tre tiltalte (T1, T2 og T3), der i forening blev anklaget for overtrædelse af terrorbestemmelsen for våb...
Læs mere
Sagen omhandler tre tiltalte, T1, T2 og T3, som blev dømt for et alvorligt skudattentat i København, der fandt sted den ...
Læs mereDom for grov vold og overtrædelse af knivloven: Forvaring og udvisning